InnoS er et netværk, hvor SDEO samarbejder med syddanske erhvervsfremmeaktører om at fremme vækst, udvikling og internationalisering.
SDEO besidder den nyeste viden om programmer og muligheder for virksomhedsdeltagelse i EU-projekter.
Erhvervsfremmeaktørerne har den primære dialog med syddanske virksomheder og kan dermed give kvalificerede henvisninger.
Sammen identificerer vi syddanske virksomheder, der har potentiale og ressourcer til at deltage i EU-projekter omkring forskning og innovation samt andre partnerskaber omkring teknologi og eksportfremme.
SDEO besøger årligt mange virksomheder på tværs af alle de syddanske kommuner, hvilket ofte sker i samarbejde med de lokale erhvervskontorer.
InnoS-netværket mødes to gange om året og fungerer i mellemtiden som en platform for samarbejde mellem konsulenterne fra de forskellige erhvervsfremmeorganisationer.