
Mens kalenderåret skiftede til 2022, bød SDEO Helle Bech Sørensen-Hylle velkommen på kontoret i Bruxelles. Som en del af teamet for energi, klima og ressourcer skal Helle bl.a. arbejde med at informere syddanske aktører om aktuelle EU-støttemuligheder til projekter på det grønne område.
Et grønt fokus gennemskinner EU’s politikker og programmer, og det lyser også igennem i det syddanske. Med Helle på holdet styrker SDEO indsatsen på området for energi, klima og ressourcer. Helle er kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet i 2015 og har størstedelen af sit arbejdsliv været virksomhedskonsulent i Silkeborg Kommune, hvor hun blandt andet har vejledt i tilskudsprogrammer og udviklet EU-projekter særligt for virksomheder på det grønne område.
Taget af den grønne hvirvelvind
Energi, klima og ressourcer dækker et væld af indsatser, og den grønne omstilling kaster samtidig et virvar af begreber af sig. Det virvar glæder Helle sig til at begive sig ud i sammen med de syddanske aktører, men hun er ikke i tvivl om, hvilket hun selv ser frem til at beskæftige sig med:
Når udebane bliver hjemmebane
Helle og hendes familie rykkede teltpælene i Silkeborg op for et halvt år siden og flyttede til Bruxelles. Først og fremmest var det lysten til eventyr, der sendte dem mod Europas hjerte, men langsomt faldt brikkerne på plads, og selvom det umiddelbart ikke var planen, blev familien vild med Bruxelles og dens muligheder. Og det er vi mildest talt glade for her på kontoret.
Du kan komme i kontakt med Helle på hbh@southdenmark.be.