Danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er) har i gennemsnit set deres omsætning vokse med 67%, eksport med 76% og produktivitet med hele 92% i en to-til-tre-årig periode efter starten på et Eurostars-projekt. Flere end 250 projekter med virksomhedsdeltagelse er sat i gang i Danmark siden 2008.
”Eurostars-programmet fremmer innovation og internationalt samarbejde og skaber derved en god ramme for vækst og beskæftigelse i de syddanske virksomheder,” siger Else Dyekjær Mejer fra Det Syddanske EU-Kontor, som hjælper virksomheder med at finde de rette EU-programmer og forberede ansøgninger om støtte.
I Danmark har 347 danske organisationer deltaget i Eurostars-projekter siden 2008. SMV’er med forskning- og udviklingsaktiviteter udgør langt den største del (60%). Forskningsinstitutter og universiteter er også stærke deltager i programmet, som kræver samarbejde mellem mindst to deltagere fra to forskellige Eurostars-lande.
Blandt de mange gode Eurostars projekter finder man KOBOTS udvikling af en stemmestyret skærerobot til byggepladser og Pentabase’s arbejde med en ny screening-metode for lungekræft.
Bioteknologi har været den førende sektor med 39,7% af projekterne, efterfulgt af industrielle teknologier (25,2%) og IKT (18%). I 2020 bliver er der afsat 297 mio. kr. til ansøgninger til projekter under 25 nye indkaldelser, hvoraf 110 mio. kr. er øremærket projekter med Grøn Omstilling.
Der er i 2020 deadlines den 13. februar og 3. september 2020.
Download hele Innovationsfondens rapport her!