Hvad kan man som kommune søge støtte gennem EU? Hvilke muligheder byder den nye programperiode på for kommunerne? Og hvordan udvikler man en lokal udviklingsindsats til at være en EU-projektidé?
Mange af de nye EU-programmer er begyndt at åbne med et hav af muligheder for de syddanske kommuner. I forlængelse af den nye programperiode inviterede Det Syddanske EU-Kontor derfor til tre online kurser i løbet af april og maj, der havde til formål at give både forståelse for og konkrete værktøjer til EU-projektudvikling for kommunale udviklingsmedarbejdere.
Det første kursus gav en generel introduktion til udviklingsprojekter samt en indføring i EU-projektbegreber og -programmer, mens de to andre kurser dykkede ned i mulighederne for projektudvikling på det grønne område. Først med et kursus med fokus på natur, klima og miljø og dernæst et kursus med fokus på energi og mobilitet.