Louise er tovholder på et EU-projekt: "Mine samarbejdspartnere er ekstremt kompetente"

Projektleder Louise Bjerre er tovholder på et EU-projekt med hele otte samarbejdspartnere. Men hvordan er det egentlig at være med i et EU-projekt? For Louise har det givet hende et netværk af kompetente fagfolk i Europa, og selvom et EU-projekt kan være komplekst, er det også spændende og giver adgang til inspiration og ny viden fra andre lande.

Louise Bjerre arbejder som projektleder ved Brobygning Middelfart, som er en sammenslutning af lokale erhvervsforeninger, der hjælper med at udvikle erhvervslivet i Middelfart Kommune. Og så står hun i spidsen for et EU-projekt, der skal hjælpe klimatunge virksomheder med at blive grønnere.

Projektet består af otte samarbejdspartnere fra hele Europa. Noget, som gjorde Louise Bjerre lidt betænkelig i begyndelsen, eftersom hun skulle stå for at skrive ansøgningen til EU og for at koordinere mellem partnerne. Men det har faktisk vist sig at være en spændende opgave.

”Otte samarbejdspartnere er mange, men de er alle motiverede for at være med og leverer det, de skal. Man lærer ekstremt meget om andre landes måde at arbejde på, og hvor langt de er på et givent område. Samarbejdet giver et stort udviklingspotentiale for vores projekt,” fortæller Louise Bjerre.

Louise Bjerre afholder jævnligt møder med samarbejdspartnerne, som hun kalder ”ekstremt kompetente.” Hun påpeger, at partnerne på ingen måde er tilfældigt udvalgt. Det Syddanske EU-Kontor har hjulpet med at finde partnere, som har de rette kompetencer og er motiverede. At finde partnere er faktisk rimelig nemt, oplever Louise Bjerre.

”Man får meget hjælp, fordi EU-kontoret står for at etablere kontakt og har et netværk til at finde potentielle partnere. Partnersøgningen kan være en lidt langsommelig proces, fordi der for eksempel skal afholdes møder mellem mennesker fra forskellige lande, men det er ikke der, man støder på de store forhindringer,” fortæller hun.

Sparring hele vejen igennem

Ifølge Louise Bjerre er det snarere kompleksiteten i et EU-projekt, som kan være en udfordring. Det kommer særligt til udtryk ved, at EU bruger ord, forkortelser og begreber, som kan være svære at finde rundt i, hvis man er nybegynder.

”Man skal lige lære jargonen at kende. Det bremser flowet, når man skriver en EU-ansøgning. Men EU-kontoret har hjulpet os med at forstå, hvilke krav EU stiller, og hvad de helt præcist mener,” fortæller hun.

Det er ofte de lavpraktiske ting, som kan volde besvær. EU’s ansøgningsportal kan for eksempel være svær at finde rundt i og kræver et minimum af it-færdigheder.

”I det hele taget kan man godt blive lidt skræmt over kompleksiteten og bureaukratiet, når man skriver EU-ansøgninger. Det er uden tvivl komplekst, men man får professionel sparring hele vejen igennem fra EU-kontoret. Det nedbryder kompleksiteten og giver blod på tanden,” fortæller projektlederen.

EU-projekter giver et uvurderligt netværk

Trods det besvær, der kan være, synes Louise Bjerre, at det absolut har været det værd at blive en del af et EU-projekt.