Nyheder:

Genopslag: Vi søger en projektudvikler til vores kontor i Bruxelles

Stillingen

Du vil blive en del af et team, der arbejder med at sikre EU-finansiering til innovations- og udviklingsprojekter inden for sundhedsområdet. Sammen med dine kollegaer skal du være med til at fremme syddansk deltagelse i europæiske projekter og netværk samt at synliggøre syddanske interesser og styrkepositioner overfor relevante samarbejdspartnere i Bruxelles og Europa.

Du vil primært beskæftige dig med sundhedsområdet, men vi ser også gerne, at du kan have ansvaret for vores indsats på kulturområdet.

Dine centrale arbejdsopgaver

  • Informere og rådgive syddanske aktører om aktuelle EU-tilskudsprogrammer.

  • Opdyrke kontakter i myndigheder, virksomheder og vidensinstitutioner i Syddanmark.

  • Matche deres projektidéer med tilskudsmulighederne i EU samt
    bistå i projektudviklingen og evt. udarbejdelse af ansøgninger om
    EU-tilskud.

  • ︎ Opdyrke kontakter, netværk og samarbejdspartnere i Bruxelles
    og på tværs af EU til gavn for syddanske aktører.

  • Varetage og synliggøre syddanske aktørers interesser i EU
    gennem aktiv deltagelse i Bruxelles-netværk og -aktiviteter.

Du vil have stor indflydelse på dit arbejde og skal kunne drive dine
ansvarsområder selvstændigt. For at varetage stillingen forventer vi,
at du er bosat eller bosætter dig i Bruxelles-området. Du må
forvente en del rejseaktivitet til fortrinsvis Syddanmark

Din profil

Du har en relevant videregående uddannelse og gerne erfaring
med projektudvikling og -rådgivning. Du er ambitiøs, kan arbejde
selvstændigt, struktureret og effektivt, og du er i stand til at udvikle
dine arbejdsområder. Stillingen kræver, at du er udadvendt, god til
at opbygge og vedligeholde netværk i såvel Danmark som i
Bruxelles og Europa, og at du kan projektudvikle på selv spæde
idéer og følge opgaver til dørs.

Vi søger en ny kollega, der kan sætte kryds ud for flest mulige af følgende erfaringer og kompetencer:

  • Erfaring med projektudvikling (fra ide til projektansøgning) og
    implementering, herunder at facilitere og koordinere processer
    med forskellige aktører.

  • Kendskab til EU og europæisk samarbejde, herunder relevante
    EU-tilskudsordninger.

  • Evnen til at arbejde selvstændigt med samarbejdspartnere, men
    også til at indgå i teams, der arbejder på tværs af organisationen.

  •  Stærke formidlingsevner på både dansk og engelsk.

Din nye arbejdsplads

Det Syddanske EU-kontor er en forening, der repræsenterer
Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner i EU.

Du vil få din arbejdsbase på vores hovedkontor midt i EU-kvarteret i Bruxelles få skridt fra Europa-Kommissionen i et spændende og internationalt miljø. Her vil du dele kontorrum og dagligdag med p.t. 11 engagerede kolleger. Desuden har vi fem ansatte med arbejdsbase på forskellige adresser i Syddanmark, herunder en på sundhedsområdet i Regionshuset, som er en del af dit team.

Udover et inspirerende arbejdsmiljø tilbyder vi en konkurrencedygtig løn, der forhandles individuelt i forhold til dine kvalifikationer, baggrund og erfaring.

Søg stillingen

Send din ansøgning samt cv og eventuelle andre relevante bilag senest mandag d. 10. oktober 2022 kl. 12 til: ansoegning@southdenmark.be

Samtaler forventes afholdt i uge 43.

Stillingen forventes besat hurtigst muligt.

Mere information

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt direktør Rasmus Anker-Møller på +32 477 780 382 eller ram@southdenmark.be.

South Denmark European Office
Avenue Palmerston 18
B-1000 Bruxelles
info@southdenmark.be

©2022 South Denmark European Office/ Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy