Nyheder:
Erasmus+: Få støtte til dit kulturprojekt
Hvilke muligheder har kulturinstitutionernes indenfor ERASMUS+ programmet? Og hvordan kan programmet helt konkret bidrage til samarbejde mellem andre EU-lande og udveksling for enkeltpersoner? Bliv klogere på, hvordan ERASMUS+ programmet kan gavne dit kulturprojekt.
ERASMUS+ er EU’s program inden for uddannelse og læring. Programmet har til formål at styrke udviklingen af Europas menneskelige ressourcer, bidrage til et sammenhængende og inkluderende samfund samt sikre livslang læring for den enkelte borger. ERASMUS+ projekter kan blandt andet anvendes til kompetenceudvikling af medarbejdere – både med projekter, der på forskellig vis retter sig mod borgernes trivsel og aktive liv eller regional- og lokal udvikling.
Programmet er dog ikke kun rettet mod skoler og uddannelsesinstitutioner, men støtter også projekter inden for kulturområdet.
Kultur på dagsordenen
Netop kultur er for alvor blevet et opmærksomhedspunkt i EU efter 2018, der var det europæiske kulturarvsår. Her udkom den nye europæiske kulturdagsorden, der er inddelt i tre søjler:
• Den sociale dimension: fælles europæiske kulturarv skaber sammenhængskraft
• Den økonomiske dimension: kunst og kultur skaber udvikling, vækst og beskæftigelse
• Den eksterne dimension: europæisk kultur som internationalt diplomati
Kulturprojekter kan udvikles inden for en lang række af EU-programmer, men Erasmus+ finansiering kan være bidragende til at styrke kulturinstitutioners indsats inden for mobilitet, kompetenceudvikling og efteruddannelse.
Der er to muligheder for kulturinstitutioner til at modtage støtte fra Erasmus+ projektmidler:
Key action 1, der retter sig mod enkeltpersoners læringsmobilitet og sikrer finansiering til undervisningsophold, deltagelse i kurser, andre uddannelsesaktiviteter eller skyggepraktik.
Key action 2, der handler om strategiske partnerskaber og bidrager dermed til finansiering af samarbejde om innovation eller samarbejde om udveksling af god praksis.
Key Action 1 – Enkeltpersoners mobilitet
KA1 har til formål at fremme mobilitet for personalet med fokus på læring og -uddannelse og forbedring af faglig udvikling. Denne type Erasmus+projekter kan bidrage til læring og kompetenceudvikling i form af mobilitet.
Et eksempel på et museum, der har gjort nytte af KA1 er Sydvestjyske Museer, som sendte to medarbejdere til Jorvik Viking Centre i York med målet om at tilegne sig ny viden og udvikle samt udbygge færdigheder. Museumsinspektør Mikkel Kirkedahl var selv med på turen, som løb over fem dage. Under besøget var der blandt andet arrangeret møder med arkæologer og medarbejdere, der ligesom Mikkel Kirkedahl, havde ansvaret for guider og frivillige.
”Besøget var en stor øjenåbner på rigtig mange måder. Jeg står for vores guider, men det er også mig, der laver udstillinger. Jeg blev blandt andet inspireret til, hvordan man kunne gribe udstillingerne an på en anden måde og fik en rigtig god snak om, hvordan man organiserer arbejdet med frivillige og guider. Men udover det rent faglige, så kommer man jo også tilbage med en ny energi, fordi man har set andre måder at håndtere ens dagligdagsopgaver på”.
Alt i alt gav besøget nye perspektiver og værdifulde indsigter, som Mikkel Kirkedahl har præsenteret for sine øvrige kollegaer efter hjemkomsten.
”Da vi kom hjem, havde jeg taget en masse billeder og noter, så jeg kunne lave et oplæg for mine kolleger på museet. På den måde var det ikke bare mig, der gik rundt med alle de nye indtryk”.
Key Action 2 – Samarbejde om innovation og udveksling af god praksis
Et eksempel på et KA2-projekt inden for ERASMUS+ programmet er Dementia in Cultural Mediation (DCUM), der samler partnere fra forskellige organisationer på tværs af fire europæiske lande – Belgien, Holland, Spanien og Danmark. Projektets formål er at skabe social inklusion og øge livskvaliteten hos demensramte via kulturelle aktiviteter.
DCUM har på den måde fokus på kompetenceudvikling for kulturformidlere med arbejde i kulturinstitutioner såsom biblioteker, museer og civilsamfundsorganisationer. Undervejs i projektet producerer hvert land forskellige redskaber, såkaldte toolkits, som samles og kan bruges til inspiration – ikke kun projektpartnerne imellem, men for alle, der er interesserede i praktiske metoder til kulturel formidling rettet mod demensramte. Odense Bibliotekerne og Borgerservice er tovholder på dansk side, og det har været givende at indgå i partnerskabet med de øvrige lande, forklarer Projektleder Finn Wraae fra Odense Centralbibliotek:
”Det har været spændende for os at få et andet blik ind i de verdener, vores partnere kommer fra og høre, hvordan man arbejder med området i andre lande. Vi er det eneste bibliotek i projektet, så det er meget interessant for os at opleve, hvordan de andre, med deres faglighed og kompetencer, tilgår emnet,” fortæller Finn Wraae.
KA2-projekter kan således bruges til efteruddannelse eller kompetenceudvikling. I disse projekter indgår man i samarbejde med mindst to andre lande, gerne forsknings- /uddannelsesinstitutioner, om at identificere et kompetenceudviklingsbehov, som man forsøger at løfte ved eksempelvis et kursus eller et træningsforløb. Samarbejde om et projekt mellem lande kaldes for et strategisk partnerskab. Et strategisk partnerskab har til formål at drage nytte af partnernes ekspertise og viden for på den måde at styrke kvaliteten af almen og forberedende voksenuddannelse samt folkeoplysning på tværs af landegrænser.
Partnerskabet skal have en positiv og blivende effekt på de deltagende organisationer, uddannelsessystemer og på de personer, som er direkte involveret i projekterne. Det kan blandt andet ske via: udveksling af god praksis, udvikling/test af ny, innovativ praksis, anerkendelse/validering af kompetencer, færdigheder og viden, regionalt myndighedssamarbejde, transnationalt samarbejde, der fremmer iværksætteri, herunder socialt iværksætteri. Desuden kan projektet inkludere videreuddannelse, undervisning og læringsaktiviteter, når disse aktiviteter støtter projektets slutmål.
Erasmus+-projekter kan bidrage til at øge kompetencerne hos personalet i kulturinstitutionerne, således at kulturområdet kan bidrage til at løfte den sociale- og økonomiske dimension fra den europæiske kulturdagsorden og dermed sikre sammenhængskraft, udvikling, vækst og beskæftigelse.
