Det vil virksomheden AmiNIC med base i Middelfart og udvikling i Sønderborg nu forsøge at gøre op med. Med udviklingen af en særlig ”supernæse” har de gjort det muligt at måle friskheden i fisk og kød på få sekunder. Supernæsen består af en ultra-følsom sensor, som kan estimere den korrekte holdbarhedsdato og er således et effektivt værktøj i kampen mod madspild.

Ph.d til syddansk supernæse

Tildelingen af støtte kommer fra SME Innovation Associate-programmet, som dækker lønnen til en medarbejder i en periode på op til et år. For AmiNIC førte EU-bevillingen til ansættelsen af brasilianske Tatiana Marcondes, som skal arbejde specifikt med videreudviklingen af supernæsen. Med sig i bagagen har hun en Ph.d i Microelectronics fra Federal University of Rio Grande do Sul samt erfaring med netop karakteriseringsudstyr, elektronmikroskoper og halvledermaterialer – kompetencer, der gør hende særligt velegnet til den nye primære arbejdsopgave: at øge sensitiviteten i AmiNIC-sensoren. 

Ansættelsen af Tatiana Marcondes er et vigtigt skridt på virksomhedens rejse forklarer Jeanette Hvam, CEO i AmiNIC:

”Vi laver et apparat, der kan måle friskhed og holdbarhed i kød og fisk, og der indgår en lille sensorenhed – en microcantilever. Den er lavet af halvledermateriale i forskellige lag og produceres i renrum, som de bl.a. har på Syddansk Universitet i Sønderborg”, fortæller Jeanette Hvam om teknologien bag ”supernæsen”.

Med Tatianas Marcondes hjælp skal supernæsen forbedres og i sidste ende være i stand til at generere mere stabile og pålidelige resultater. Og det havde været en vanskelig opgave uden EU-støtte.

”Vi havde brug for, at der var nogen, der gik ind og fandt ud af, hvordan vi let kunne lave den bedste cantilever, for indtil nu har vi været fuldstændig afhængige af eksterne samarbejdspartnere. Uden EU-støtte ville vi ikke kunne rykke arbejdet inhouse, og det betyder virkelig meget for vores økonomi og overlevelse,” afslutter hun.