Fra skoleprojekt til startup: “Enterprise Europe Network hjalp os i gang med produktionen”

Nyheder

Fra skoleprojekt til startup: "Enterprise Europe Network hjalp os i gang med produktionen"

I en innovationskonkurrence på handelsgymnasiet udviklede Lærke Pötzsch en sål, der ved hjælp af en kugle kunne modvirke stress og nervøsitet. Ideen blev til virksomheden Groundsole, der i dag udvikler og sælger beroligende såler i hele landet. Men rejsen hertil var lang, når man som Lærke Pötzsch hverken havde erfaring, kapital eller netværk i bagagen. Derfor blev SDEO’s Jesper Vestergaard Hansens bistand modtaget med åbne arme, da han gennem verdens største B2B-netværk, Enterprise Europe Network (EEN), skabte kontakt til en litauisk virksomhed, der kunne producere sålerne og dermed gøre ide til virkelighed.

Da Lærke Pötzsch gik på handelsgymnasiet i Kolding, kunne hun tydeligt mærke eksamenspresset omkring sig. Imens nogle studerende forsøgte at tøjle nervøsiteten med beroligende medicin, gik Lærke Pötzsch alternativt til værks og fik behandling af en lokal akupunktør. Her lærte hun om stimuleringspunktet Kidney1, der er placeret under foden og ved stimulering kan berolige kroppen i stressede situationer. Det betød, at hun enten måtte besøge akupunktøren før eksamener eller forsøge sig med uholdbare, hjemmelavede løsninger med kugler i skoen, når nerverne skulle dulmes. 

Nogen tid senere deltog Lærke Pötzsch og nogle klassekammerater i innovationskonkurrencen Young Enterprise via handelsgymnasiet. Her blev det, der før var en svær og irriterende problemstilling til en spirende iværksætteridé, der kunne skaleres. Hvis man i stedet producerede en sål med en indbygget kugle, kunne man slippe for besværlige behandlinger og sikre, at kuglen altid stimulerede det rette punkt. Det ville have den effekt, at man kunne gå trygt til stressede situationer – uden at tiltrække sig unødig opmærksomhed. Herfra gik projektet over stok og sten: 

”Vi fik vildt god opbakning – både fra vores konkurrenter, der godt kunne se at produktet løste et problem og måske selv havde oplevet problemer med eksamensangst, men også fra dommerne og forretningsfolk, der alle opfordrede os til at gå videre med projektet,” fortæller Lærke Pötzsch. 

CVR-nummeret blev hurtigt oprettet, og aftaler med potentielle samarbejdsaftaler kom i bogen. Sideløbende trængte studentertiden og drømmen om spændende sabbatårsture sig dog på, og virksomheden blev sat på hold. Alligevel kunne Lærke Pötzsch ikke lade være med at undersøge produktionsmuligheder, da hun med lidt ekstra tid på hånden sad på sit au pair-værelse i London. Først prøvede hun den store kinesiske hjemmeside Alibaba.com, men da banken ringede og spurgte til overførslen, blev det tydeligt, at planen var svær og tilliden lille. Det ledte til en snak med Erhvervshus Sydjylland, der henviste til Jesper Vestergård Hansen, som er konsulent i SDEO og arbejder med netværket Enterprise Europe Network. Efter at have oprettet en partnersøgning, tog Jesper kontakt til Groundsole:

Foto: Groundsole
Lærke Pötzsch er grundlæggeren bag Groundsole. Foto: Groundsole

”Vi var egentlig lidt overraskede, da Jesper kontaktede os, for vi troede bare, at vi skulle vente og se. Men han styrede kontakten og kom hele tiden med nye, interessante partnervirksomheder”. Det ledte til et samarbejde med en litauisk virksomhed, der i dag 3D-printer sålerne i mikrokork.

For Groundsole betød hjælpen fra Jesper Vestergård Hansen og Enterprise Europe Network meget. Udover kontakt til en konkret produktionsvirksomhed, betød databasen også, at den litauiske partner kunne valideres, og at kvalitetssikkerheden var på plads. Samarbejdet med Jesper Vestergård Hansen gav foruden en tillid til partnerskabet også en tryghed i at få bistand fra personer med et større erfaringsgrundlag: 

”Når man ikke selv har noget erfaring og står som ny i det hele, er det skønt at få hjælp fra andre, der har mere erfaring at trække på. Og så er hjælpen ovenikøbet gratis, hvilket man ikke kommer uden om er afgørende, når man er en lille startup med begrænsede ressourcer,” fortæller Lærke Pötzsch. 

Fremtiden for Groundsole

Hvad fremtiden bringer er endnu uvist, men Lærke Pötzsch har planer om at trække på den viden og det netværk, hun er ved at skabe på universitetet, hvor hun læser Designkultur og Økonomi på SDU. Til at starte med vil hun forsøge sig med flere tests og en grundigere markedsanalyse. Ligegyldigt hvad der sker med virksomheden, får hun, som hun selv siger ”en hel masse erfaring”, og det er i bund og grund det allervigtigste, hvis man spørger Lærke Pötzsch.

Hvis du vil høre mere om mulighederne og partnerskaber i Enterprise Europe Network-netværket, eller har overvejelser om at finde en europæiske partner, kan du kontakte SDEO’s konsulent Jesper Vestergård Hansen på jvh@southdenmark.be 

 

Om Enterprise Europe Network og Det Syddanske EU-kontor

Det Syddanske EU-kontor (SDEO) er én af i alt seks danske partnere i Enterprise Europe Network, hvorigennem vi primært understøtter private virksomheder med international vækst og udvikling. Kontoret har to ansatte, der arbejder med Enterprise Europe Network Danmark, som hjælper med at finde samarbejdspartnere i netværkets lande og yder support til at styrke og forbedre virksomheders arbejde med innovation samt support til eksekvering og opstart af EU-støttede innovationsprojekter – se mere på www.enterprise-europe.dk

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Fra isfabrik til innovativ fiskefarm: Stort EU-projekt holder planen

Nyheder

Fra isfabrik til innovativ fiskefarm: Stort projekt holder planen

I 2019 fik virksomheden Alpha Aqua, Aalborg Universitet Esbjerg og 17 europæiske partnere 75 mio. kr. til et stort EU-forskningsprojekt, der skal udvikle et nyskabende økosystem, hvor fisk og planter produceres bæredygtigt sammen – og ingenting går til spilde. 

”Hvis alt går vel, burde planen holde,” fortæller Ramon Perez, CCO i Alpha Aqua om EU-projektet AQUACOMBINE. Med 12,5 mio. kr. er virksomhedens opgave i projektet at lancere en fuldt udstyret pighvar- og salturtfarm i den tidligere Hjem-Is fabrik på Esbjerg Havn

Salturt (også kaldet kveller) er en gastronomisk specialitet med en del spild. Spidserne af planterne sælges til restauranter og supermarkeder, mens de træagtige rester, ca. 60% af planten, ofte slet ikke bliver brugt. De indeholder dog sunde antioxidanter og antiinflammatoriske stoffer, som kan udvindes til kosmetik eller mejeriprodukter. Planteresterne kan også bruges til biobrændsel eller specielt nærende fiskefoder, mens fiskerester og returvand fra fisketankene med recirkuleringsteknologi kan nære planterne.

Når salturt bliver kombineret med saltvand fra fiskeproduktion, vokser det hurtigere og bedre, end det kan lade sig gøre med kunstig gødning – og det er her Alpha Aqua bringer deres kompetencer i spil. 

På Esbjerg Havn er det virksomhedens ambition at bruge vand fra fiskefarme til at hjælpe salturten med at vokse i et kontrolleret miljø. Fiskefarmene laves i moduler, som kan fordobles afhængigt af, hvor stor produktionen af salturt skal være. Med denne fleksibilitet ser Alpha Aqua store muligheder i, at deres fiskefarme skal kunne bruges overalt i Europa – i både større og mindre produktioner. 

Arbejdet er i fuld gang og Alpha Aqua har på nuværende tidspunkt skabt en model af fiskefarmen i lille skala, som nu skal opskaleres. Salturten leveres til Aalborg Universitet Esbjerg (AAU), som arbejder med at udvinde sunde stoffer fra urten – og den lille fiskefarm har allerede produceret mere end forventet. 

“Vi leverede så meget salturt til AAU, at de ikke havde nok køleskabskapacitet til at opbevare det hele,” fortæller Ramon Perez.

Arbejdet er i fuld gang og Alpha Aqua har på nuværende tidspunkt skabt en model af fiskefarmen i lille skala, som nu skal opskaleres. Salturten leveres til Aalborg Universitet Esbjerg (AAU), som arbejder med at udvinde sunde stoffer fra urten – og den lille fiskefarm har allerede produceret mere end forventet. 

“Vi leverede så meget salturt til AAU, at de ikke havde nok køleskabskapacitet til at opbevare det hele,” fortæller Ramon Perez.

EU-projekt giver ny læring

På trods af corona-nedlukninger og rejserestriktioner, skrider projektet frem planmæssigt. Og selvom det først afsluttes i 2023, er der allerede masser af ny læring og erfaring at tage med sig, fortæller Ramon Perez:

“Udover at netværke med en masse mennesker, der har samme mål og miljøtilgang som os, har vi været i stand til at rykke grænserne for vores eget udstyr og finde ud af, hvor vi skal fortsætte med at udvikle os.”

Samtidig peger han på, at projektet har givet Alpha Aqua mulighed for at afprøve og teste mere i praksis – et vigtigt led i at virkeliggøre ideer, som tit ændrer form, når de bliver realiseret.

“Et excel-ark kan rumme information om alt, men så kan biologien alligevel ændre det hele. Det er lige meget, hvor detaljeret excel-arket er. Der vil stadig være nogle ting, som ikke reagerer som forventet – og den viden kan man kun få ved rent faktisk at udføre projektet i praksis.”

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Syddanske ingeniører vil levetidsforlænge havmølleparker

Nyheder

Syddanske ingeniører vil levetidsforlænge havmølleparker

I et nyt europæisk projekt med titlen STROWIN samarbejder ingeniørvirksomheden LICengineering, Aalborg Universitet og Matrisk fra Schweiz om at gøre offshore vindenergiproduktion mere pålidelig, bæredygtig og omkostningseffektiv.

En digital tvilling og et avanceret, risikobaseret inspektionssystem er fokuspunkterne i Eurostars-projektet, STROWIN, hvor tre partnere, herunder LICengineering, kombinerer deres spidskompetencer for at levetidsforlænge havmølleparker. Projektet er støttet med tilskud fra Eurostars – heraf med 2,3 mio. kr., der går til LICengineering, som blandt andet har kontor i Svendborg og Esbjerg. 

”Når vi samler vores kompetencer og erfaring inden for industrien, kan vi ikke alene levetidsforlænge og reducere inspektioner og dermed omkostninger. Vi kan også give et meget mere nøjagtigt indtryk af sikkerhedsniveauet i vindmølleparken. Det vil sige, at vi er meget bedre klædt på og kan udtale os mere nøjagtigt om sikkerhedsniveauet,” forklarer Hans Jørgen Riber, Director for Research & Development i LICengineering. 

Ingeniørerne hos LICengineering er eksperter i monitorering af store strukturer offshore og i at skabe det, der kaldes ’digitale tvillinger’ – et virtuelt tvillingebillede, som gør det lettere og billigere at spotte problemer og forudse behov for vedligeholdelse. Schweiziske Matrisks spidskompetence er derimod matematiske modeller, der kan vurdere de optimale strategier for inspektioner. Kombinerer man teknologierne, får man et meget stærkere grundlag for arbejdet med vedligehold i vindmølleparker. 

Hans Jørgen Riber glæder sig over samarbejdet med Matrisk og Aalborg Universitet: 

”Vi har hver især noget, vi virkelig kan bidrage med. Det er det, der er det smukke i det, synes jeg. Vi skal ikke prøve at stjæle fra hinanden – det er samarbejdet, der gør det stærkt. Og det er første gang, vi har et universitet med inde over. Det er rigtig godt, for det løfter lige det hele en ekstra tand.”

En cykel med overdimensionerede hjul

Men hvorfor er der et behov for et projekt som STROWIN? Ifølge Hans Jørgen Riber handler det om at blive i stand til at reducere antallet af eftersyn på vindmølleparker og vejlede om, hvor og hvornår sikkerheden ikke længere er tilstrækkelig. På den måde bliver det også muligt at se og vurdere sikkerhedsniveauet i de forskellige dele af vindmølleparken og sørge for, at de er ens overalt. Hans Jørgen Riber sammenligner med delene på en cykel: 

”Forestil dig, at du kører på en cykel, hvor du har overdimensioneret dine hjul, men din saddel er ved at brække af, fordi du har brugt tre gange så mange penge på hjulene. Der kunne du måske have brugt nogle af pengene på at lave sadlen, så den også holdt lige så længe som hjulene. Så det hele harmonerer og har samme levetid. Det handler om ikke at sjuske med sine omkostninger og udgifter på sådan en vindmølle,” forklarer han og lægger vægt på, at offshore vindmølleindustrien kræver værktøjer som disse for at være konkurrencedygtig og omkostningseffektiv – uden at gå på kompromis med driftssikkerheden. 

EU-projekter skaber resultater

Det er ikke første gang, LICengineering deltager i et EU-projekt. Faktisk har de modtaget EU-støtte flere gange, og det er tredje gang, virksomheden skal være med i et Eurostars-projekt. De foregående projekter har blandt andet ledt til opstarten af et samarbejde med SHELL, hvor LICengineering implementerede et system, der sammen med digital tvilling-teknologien overvåger og levetidsforlænger en boreplatform i Nordsøen. Det er også disse erfaringer, det nye STROWIN-projekt udspringer fra.

”Man kan sige, at det her er et spin-off af de foregående Eurostars-projekter. Med støtten har vi fået et skub, så vi har kunne bygge videre på projekterne. Men vi har aldrig sagt ’det var så det’ og lavet noget helt andet, når vi har færdiggjort et EU-projekt. Det har blandt andet betydet, at der er en rød tråd i vores arbejde, siden vi fik Eurostars-funding for første gang i 2016,” fortæller Hans Jørgen Riber, inden han fortsætter:

”At vi får støtte betyder alt. Vi kan ikke lave noget i så stor skala i sådan et relativt lille firma. Jeg tror, det her projekt vil komme hele industrien, ja hele energisektoren til gode.”

Siri Bentzen fra Det Syddanske EU-kontor har hjulpet LIC Engineering i ansøgningsprocessen. Hun lægger vægt på den store gevinst, virksomheden får ud af samarbejdet med de øvrige projektpartnere:

”LICengineerings succes i Eurostars-programmet er blandt andet baseret på deres tætte udviklingssamarbejde med partnere i andre europæiske lande. I samtlige af LICengineerings projekter er der en meget tydelig merværdi i samarbejdet. Hver partner bringer noget unikt og essentielt til bordet – ofte både i forhold til teknologi og markedskendskab.”

Vil du vide mere om Eurostars-programmet, er du velkommen til at kontakte EU-konsulent på erhvervsområdet Siri Bentzen på srb@southdenmark.be

 

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Nye støttemuligheder i Interreg Europe: Skal din kommune være med?

Nyheder

Nye støttemuligheder i Interreg Europe: Skal din kommune være med?

Brænder jeres kommune inde med et projekt, der kan bidrage til at gøre Europa smartere, grønnere, dygtigere eller tættere forbundet? Så er det nu muligt at søge om støtte gennem Interreg Europe-programmet, der med sit brede fokusområde favner alt fra projekter om digitalisering og uddannelse til klimatilpasning og bæredygtig mobilitet. 

Med en programperiode, der løber fra 2021-2027, et stort emnefelt og en støttepulje på 379 mio. euro, rummer Interreg Europe gode muligheder for støtte til kommunale projekter. Programmet støtter kommuners arbejde med lokale- eller regionale strategier eller handleplaner, og der kan opnås finansiering på om mod 80% af projektets samlede budget. Der er derfor et mindre krav til egenfinansiering, end det ses ved mange andre EU-finansierede programmer. 

Kort ansøgningsfrist

Selvom første ansøgningsfrist ligger d. 31. maj er der stadig gode muligheder for at blive partner i et eksisterende projekt, fortæller SDEO´s konsulent inden for klima, energi og cirkulær økonomi, Helle Bech Sørensen-Hylle: 

“Lige nu er vi i dialog med flere partnerskaber, der mangler repræsentation fra Danmark, så vi hører meget gerne fra de kommuner eller forsyninger, der står foran et større strategiarbejde i 2023, hvor man ønsker at inddrage erfaringer fra andre lande,” fortæller hun og tilføjer, at kontoret gerne hjælper interesserede kommuner med at finde ud af, om de kan matches med et igangværende projekt.

Hvilke projekter kan opnå støtte?

Interreg Europes overordnede fokus er at mindske uligheden i vækst, udvikling og livskvalitet i og på tværs af de europæiske regioner. Det betyder, at programmet støtter en bred vifte af projekter inden for følgende områder: 

– Et smartere Europa: Projekter med fokus på innovation og research, digitalisering, SME-konkurrencedygtighed, industri, entreprenørskab og digitalisering.

– Et grønnere Europa: Projekter med fokus på energieffektivitet, bæredygtig energi, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, vandforvaltning, cirkulær økonomi, natur og biodiversitet samt urban nulemissions mobilitet.  

– Et tættere forbundet Europa: Projekter med fokus på bæredygtig udvikling af europæisk, transnationalt transportnetværk og bæredygtig mobilitet. 

– Et mere socialt Europa: Projekter med fokus på uddannelse, social inklusion, integration af tredjelandsstatsborgere, sundhed samt kultur og bæredygtig turisme. 

– Et Europa tættere på dets borgere: Projekter med fokus på udvikling af integrerede urbane og ikke-urbane områder.   

Foto: www. interregeurope.eu

Projekter på tværs af Europa

Et af Interreg Europes vigtigste formål er at skabe projektsamarbejder på tværs af EU-lande. Derfor er det et krav, at projektet skal involvere partnere fra minimum tre lande, hvoraf to af disse skal være fra et andet EU-medlemsland. Hertil skal partnerne repræsentere forskellige geografiske områder i EU, hvilket betyder, at der både skal være repræsentanter fra den nordlige, østlige, sydlige og vestlige del af EU. 

Det er muligt at læse mere om de specifikke krav samt om, hvilke områder de forskellige EU-lande hører under i vores programblad her

Læs også mere på Interreg Europes officielle hjemmeside her.

Kan vi hjælpe jer videre? 

Kontakt gerne EU-konsulent Helle Bech Sørensen-Hylle (hbh@southdenmark.be), hvis I har overvejelser om at søge støtte gennem Interreg Europe.

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Kan I udvikle jeres forsvarsløsninger med støtte fra EU? Bliv klogere til vores to infoarrangementer

Nyheder

Kan I udvikle jeres forsvarsløsninger med støtte fra EU? Bliv klogere til vores to infoarrangementer

Forsvar er på alles læber i disse dage, og Den Europæiske Forsvarsfond tilbyder milliarder af euro i støtte til de helt rigtige, innovative løsninger. Ligger din virksomhed inde med en god idé inden for forsvar, dual-use, cybersikkerhed eller civil sikkerhed, så kom med til et af to informations-arrangementer, der finder sted i Aalborg den 23. maj og Taastrup den 25. maj. Arrangementerne afholdes af de danske, regionale EU-kontorer i tæt samarbejde med Forsvarsministeriet og en række andre centrale spillere på forsvarsområdet.  

EU ønsker med Den Europæiske Forsvarsfond at understøtte udviklingen af de bedste europæiske forsvarsløsninger, men skal den mission lykkes, er der brug for de helt rigtige idéer. Det giver gode muligheder for danske virksomheder og forskningsinstitutioner, der har mod på at udvikle deres løsninger med EU-støtte i ryggen. 

“EU-programmerne åbner rigtig gode muligheder for at sætte danske kompetencer i spil, for eksempel inden for robotter og droner eller i forhold det maritime eller på energiområdet. Projektsamarbejder kan være rigtig gode til at hjælpe virksomheder med at sætte ekstra kraft bag deres teknologi, produktudvikling og innovation – også inden for forsvarsområdet,” fortæller Siri Bentzen, EU-konsulent på Det Syddanske EU-kontor.

Vær med den 23. eller 25. maj 2022

De to informationsarrangementer bliver afholdt på henholdsvis Scandic Hotel i Aalborg Øst d. 23. maj fra kl. 9:00-14:00 og på Teknologisk Institut i Taastrup d. 25. maj fra kl. 8:30-12:00. Til begge arrangementer vil der være fokus på, hvilke tilskudsmuligheder fonden tilbyder virksomheder og forskningsinstitutioner, og hvordan man kan få hjælp til at søge. 

Flere danske virksomheder har allerede haft stor succes med fonden, og der vil derfor også være oplæg, hvor deltagerne kan høre mere om, hvilke erfaringer de har gjort sig. En af de virksomheder, der allerede har modtaget støtte i fondens tidligere ansøgningsrunder, er Tuco fra Faaborg. Med projektet Transflytor skal de i samarbejde med partnere fra Frankrig og Spanien udvikle en ny type patruljebåd, der kan gøre missioner på havet hurtigere, mere sikre og mindre energitunge. 

Til begge arrangementer vil der også være mulighed for at gå i dialog og høre om potentielle samarbejdsmuligheder med aktører som Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse, CenSec, Forsvar & Sikkerhed og Dansk Industri, der alle tager aktiv del i at fremme samarbejde med Forsvaret. 

Vil du vide mere om Den Europæiske Forsvarsfond, eller har du spørgsmål til de to arrangementer, er du velkommen til at kontakte EU-konsulent på erhvervsområdet Siri Bentzen (srb@southdenmark.be). 

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Succes med Erasmus+ akkreditering i Esbjerg Kommune: Skal jeres kommune også være med?

Nyheder

Succes med Erasmus+ akkreditering i Esbjerg Kommune: Skal jeres kommune også være med?

I januar fik Esbjerg Kommune en akkreditering af deres dagtilbud- og skoleforvaltning til EU-programmet Erasmus+. Det betyder, at kommunen frem til 2027 får tilskud til at sende pædagoger, lærere, institutionsledelser og elever på læringsophold i et andet EU-land. Dermed skriver Esbjerg sig ind i rækken af syddanske kommuner, der allerede har fået tilsagn om en akkreditering.

Erasmus+ i Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune havde allerede gode erfaringer med Erasmus+ programmet, da de valgte at søge om akkreditering. Kommunen fik tilbage i 2019 godkendt projektet ”SMART KIDS SMART CITY”, der involverer 117 mobiliteter. Det gav blod på tanden til at afsøge andre muligheder i programmet, heriblandt potentialet for at kompetenceudvikle kommunens medarbejdere i en europæisk kontekst. Og her ligger muligheden for akkreditering lige til højrebenet. 

EU-projekterne er dermed en løftestang for Esbjerg Kommunes ”VISION2025”, der fokuserer på fremme af leg, læring og aktiviteter og rummer ambitionen om at blive Danmarks bedste skolevæsen. Ifølge Lisbeth Kodal og Jacob Elholm, henholdsvis international koordinator og uddannelseskonsulent i Esbjerg Kommune, skriver målene for akkrediteringer sig direkte ind i Esbjergs børne- og ungepolitik. 

Politikken har et særskilt fokus på professionelle læringsmiljøer, understøttelse af børn og unges kompetencer inden for humanisme og naturvidenskab samt på at fremme kulturmøder og styrke fremmedsprogskompetencer. Jacob Elholm fortæller: 

”Erasmus-programmet giver nogle fantastiske muligheder for skoleelever, der ikke alle har været i udlandet, og de ”vokser” i den grad med oplevelsen. Også lærere, ledere og pædagoger kommer glade og engagerede hjem med en masse ny viden og inspiration”. 

Ansøgningen til akkreditering kræver dog en struktureret tilgang, hvis man vil nå godt i mål. Lisbeth Kodal har derfor et godt råd til interesserede kommuner: 

”Det kan være en god ide at nedsætte en arbejdsgruppe, der har ansvaret for ansøgningen og tager ejerskab over den. Derudover kan man med fordel tage kontakt til kommuner eller skoler, der allerede er akkrediteret”. 

Få en genopfriskning af, hvordan Erasmus+ akkreditering kan give forenklet adgang til at søge tilskud til mobilitetsaktiviteter her

Syddansk succes med akkreditering

Nyborg, Aabenraa, Esbjerg, Vejle, Middelfart, Varde, Billund, Fanø, Sønderborg og nu Esbjerg Kommune har alle haft succes med at søge en akkreditering til dagtilbud- og skoleforvaltningerne gennem Erasmus+. Dermed er Region Syddanmark den mest akkrediterede region i Danmark. 

 

Den store interesse hænger ifølge Cathrine Holm Frandsen fra Det Syddanske EU-kontor sammen med, at kommunerne kan bruge akkrediteringerne som led i implementeringen af deres børne- og ungepolitikker samt kommunernes overordnede udviklingsstrategier: 

”Akkrediteringsmuligheden er EU-projekter, når det er bedst! ERASMUS+ programmet er EU’s uddannelsesprogram, og så længe man i kommunerne har et erkendt behov for at søge viden uden for Danmarks grænser, ønsker at udvikle egen praksis gennem international inspiration eller, som Esbjerg kommune for eksempel, ønsker at styrke elevernes interkulturelle kompetencer, så kan man aktivt anvende akkrediteringen som led i implementeringen af ens lokale politikker”.

Ifølge Cathrine Holm Frandsen er ambitionen at få så mange syddanske kommuner akkrediteret som muligt: 

”Det Syddanske EU-kontor står klar til at hjælpe nye interesserede kommuner. Typisk starter vi med et kort møde, hvor jeg introducerer muligheden for skoledirektøren eller skolechefen, og så aftaler vi ellers et forløb hen mod deadline, hvor vi både samarbejder om at sikre det lokale ejerskab til akkrediteringen og pinpointer selve ansøgningen”. 

 SDEO hjælper jer videre

Lyder Erasmus+ akkreditering som noget for din kommune, kan I stadig nå at indsende en ansøgning inden næste frist den 19. oktober 2022. 

Hvis I går med overvejelser om at søge programmet, eller har spørgsmål hertil, er I velkommen til at kontakte vores konsulent på området, Cathrine Holm Frandsen, der kan hjælpe jer videre i processen. Kontakt Cathrine på chf@southdenmark.be

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Det Syddanske EU-kontor har fået ny bestyrelse

Nyheder

Det Syddanske EU-kontor har fået ny bestyrelse

Onsdag d. 30. marts blev der afholdt første møde i Det Syddanske EU-kontors nye bestyrelse. Vi byder velkommen til ni helt nye bestyrelsesmedlemmer og Karsten Uno Petersen, kontorets nye bestyrelsesformand, som har bestredet posten som næstformand de seneste fire år. 

Det Syddanske EU-kontors bestyrelse er nu konstitueret. Efter første bestyrelsesmøde, som fandt sted i Regionshuset i Vejle, har en helt ny bestyrelse overtaget stafetten.

De næste to år bliver det regionsrådsmedlem i Region Syddanmark Karsten Uno Petersen, der skal stå i spidsen for bestyrelsen. Han overtager bestyrelsesposten for Erik Buhl Nielsen, tidligere borgmester i Varde Kommune, som vi takker for godt samarbejde. 

Karsten Uno Petersen udtaler om sin nye rolle som bestyrelsesformand: 

”Det er min målsætning for de kommende år, at bestyrelsen skal gøre en markant indsats for, at vores EU-kontor bliver endnu mere synligt i Syddanmark og fortsætter med at skabe flotte resultater. Vi skal fortsat styrke indsatsen for at skaffe EU-midler til medlemmerne, Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner samt til virksomheder, uddannelsesinstitutioner og forskning på vores styrkeområder.”

Kontoret har i samme ombæring fået en ny næstformand i Henrik Madsen, som er byrådsmedlem i Kerteminde Kommune. Om to år, i 2024-2025, skifter formandskabet sådan, at det nu bliver Mads Sørensen, borgmester i Varde, der bliver formand, mens Karsten Uno Petersen indtager næstformandsposten.  

Bestyrelsen består nu af:

• Karsten Uno Petersen, regionsrådsmedlem i Region Syddanmark, formand

• Mads Sørensen, borgmester i Varde Kommune

• Henrik Madsen, byrådsmedlem i Kerteminde Kommune, næstformand

• Hans Stavnsager, borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune 

• Steen Wrist, borgmester i Fredericia Kommune 

• Michael Nielsen, regionsrådsmedlem, Region Syddanmark

• Allan Emiliussen, regionsrådsmedlem, Region Syddanmark 

• Jørn Lehmann Petersen, regionrådsmedlem, Region Syddanmark

• Kristian Kidholm, professor og forskningsleder i CIMT, Odense Universitetshospital

• Leif Friis Jørgensen, adm. direktør i Naturmælk

Bestyrelsens arbejde 

Bestyrelsen for Det Syddanske EU-kontor repræsenterer medlemmerne af foreningen i ledelsen af EU-kontoret. Den er med til at lægge de strategiske, fremadrettede linjer for kontorets arbejde i overensstemmelse med medlemmernes ønsker og strategier. Herudover godkender bestyrelsen årlige budgetter og reviderede årsregnskaber. 

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Læs vores årsrapport for 2021

Nyheder

Årsrapporten for 2021 er nu klar

Så ligger kontorets årsrapport for 2021 klar, og den er fyldt med historier om alle de gode projekter, samarbejder og aktiviteter, vi har hjulpet på vej og deltaget i i det forgangne år.

Læs for eksempel om virksomheden Green Hydrogen System, der fik 66 mio. kr. til at levere et 100 MW elektrolyseanlæg eller Ærø Kommune, som vandt RESponsible Island Prize og titlen som Europas mest energiansvarlige ø.

 Dyk ned i årsrapporten og bliv klogere på, hvordan vi arbejder, og hvad 2021 har budt på i Syddanmark såvel som i Bruxelles.

Læs årsrappporten her.

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Forstyrrelser i forsyningskæder: Ny platform hjælper virksomheder med at holde produktionen i gang

Nyheder

Forstyrrelser i forsyningskæder: Ny platform hjælper virksomheder med at holde produktionen i gang

Har din virksomhed mødt udfordringer med internationale forsyningskæder som følge af krigen i Ukraine? Så er der hjælp at hente på den nyetablerede platform ”The Supply Chain Resilience platform”. Platformen skal være med til at hjælpe europæiske virksomheder med at bevare, omstrukturere eller erstatte eksisterende forsyningskæder.

Europa står overfor en række økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer – senest i Ukraine, hvor krigen har ramt mange europæiske virksomheders forsyningskæder hårdt.

Udfordringen med forsyningskæder har fået verdens største b2b-netværk, Enterprise Europe Network, til at iværksætte en ny platform med titlen ”The Supply Chain Resilience platform”. Platformen skal hjælpe virksomheder med at omstrukturere eller erstatte eksisterende forsyningskæder. 

Vigtig hjælp til virksomheder

Ved at registrere sin virksomhed på platformen har man mulighed for at finde nye samarbejdspartnere og identificere potentielle leverandører eller købere. Målet er at forsyne europæiske virksomheder med de dele, komponenter og/eller færdigvarer eller tjenesteydelser, der skal til for at holde produktionen i gang. Platformen har fokus på sektorerne: fødevarer, byggeri, digitale tjenester, elektronik, energiintensive industrier, sundhed, transport, råstoffer, vedvarende energi og tekstiler.

Bjarne Andersen fra Enterprise Europe Network Danmark er glad for tiltaget og fortæller:

”På grund af krigen i Ukraine oplever mange virksomheder lige nu store problemer med at få varer hjem og/ eller fuldføre allerede modtagne ordrer. Vi håber, at et tiltag som dette kan være med til at hjælpe nogle af de danske virksomheder, som har problemer med at holde produktionen kørende.” 

 

Har du spørgsmål til platformen, eller vil du videre mere, kan du kontakte Det Syddanske EU-kontors konsulenter i Enterprise Europe Network Bjarne Andersen ban@southdenmark.be eller Jesper Vestergård Hansen jvh@southdenmark.be.

Du finder platformen her

Om Enterprise Europe Network og Det Syddanske EU-kontor (SDEO)

SDEO er dansk partner i Enterprise Europe Network, hvorigennem vi primært understøtter private virksomheder med international vækst og udvikling. Kontoret har to ansatte i Enterprise Europe Network Danmark, som hjælper med at finde samarbejdspartnere i netværkets lande og yder support til at styrke og forbedre virksomheders arbejde med innovation samt support til eksekvering og opstart af EU-støttede innovationsprojekter. 

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

EU-projekt tager kampen op mod skjult sygdom

Nyheder

Nyt EU-projekt tager kampen op mod skjult sygdom

Med et nyt EU-projekt skal Odense Universitetshospital (OUH), Stavanger Universitetshospital og virksomheden LT Health videreudvikle en matematisk model, som kan være med til at diagnosticere leverpatienter tidligere. Projektet med titlen LiverPRO er støttet af Eurostars med 4,2 mio. kr.  

Hver fjerde voksne på verdensplan har for meget fedt i leveren. Fedtlever kan være ét af stadierne på vej mod skrumpelever – en yderst farlig sygdom med høj dødelighed. Leveren har ingen nerver, og derfor kan man godt være syg i mange år uden at mærke det. Det er et stort problem, da det betyder, at mange først bliver diagnosticeret, når skaden allerede er sket, forklarer Katrine Prier Lindvig, som er en af partnerne i LiverPRO-projektet. Hun fortæller: 

”Faktisk siger man, at leversygdomme er en ny pandemi, som man bare ikke har fået øjnene op for endnu. Det hænger sammen med, at mange har en forestilling om, at leversygdomme er noget, man får, fordi man drikker for meget alkohol. Det er også rigtigt, og det er stadig den største årsag, men overvægt og type 2-diabetes er lige så store risikofaktorer for denne type sygdom.”

Katrine Prier Lindvig er ph.d.-studerende på OUH’s Center for Leverforskning og medstifter af virksomheden LT Health, som er et spin-out fra Syddansk Universitet. Sammen med partneren Taus Holtug stiftede hun virksomheden tilbage i 2021. 

Et værktøj til læger

I 2017 startede Center for Leverforskning et omfattende screeningstudie, som Katrine Prier Lindvig blev en del af. Studiet er stadig aktivt i dag og går ud på at undersøge en stor gruppe patienter for skjult leversygdom. Med denne data blev det muligt at lave en matematisk model, der kan risikovurdere patienter ud fra en almindelig standardblodprøve. Den slags blodprøver foretages hver eneste dag over hele verden – og med Katrine Prier Lindvig og det øvrige teams algoritme, kan informationen i blodprøven læses på en mere intelligent måde. 

”Helt konkret forestiller vi os, at man skal kunne bestille prøven inde i det biokemiske system – der, hvor den praktiserende læge i forvejen bestiller blodprøver på linje med, at han eller hun vil bestille et kolesteroltal eller et nyretal for eksempel. Så får de en risiko-score tilbage der fortæller, hvor stor sandsynligheden er for, at patienten har avanceret arvæv i leveren, som er dét, der kan udvikle sig til skrumpelever.”

Grundtanken er, at de praktiserende læger skal have et bedre værktøj til at diagnosticere patienterne end det, de har i dag. I dag bruger lægerne helt almindelige leverblodprøver, som ikke duer til at identificere kroniske, livsstils-inducerede leversygdomme, forklarer Katrine Prier Lindvig. Hendes undersøgelser har blandt andet vist, at mange læger mistænker leversygdomme, og det betyder, at man generelt foretager rigtig mange leverblodprøver. 

Katrine Prier Lindvig og Taus Holtug stiftede LT Health i 2021

”Leverblodprøven er den, der bliver foretaget tredjemest af alle blodprøver, der findes. Så det er jo noget, man har stort fokus på. Problemet er bare, at leverblodprøverne er så ekstremt dårlige, når det kommer til at finde de her leversygdomme. Faktisk rammer de kun rigtigt hver anden gang. Derfor bliver der henvist rigtig mange patienter til specialistafdelingerne hos OUH, som egentlig er raske. Det skal vi undgå, så det kun er dem, der er i risikogruppen, som rent faktisk kommer ind.”

EU-netværk skabte kontakt til norsk partner

Det Syddanske EU-kontor hjalp med at finde LiverPRO-projektets norske partner – en gruppe praktiserende læger på Stavanger Universitetshospital. CORAL-netværket, Community of Regions for Assisted Living er et netværk af regioner, der sigter mod at forbedre regionale politikker for aktiv og sund aldring – og det var i regi heraf, at det lykkedes at skabe kontakt til Stavanger Universitetshospital. Allan Nordby Ottesen, EU-konsulent ved det Syddanske EU-kontor, fortæller: 

”Region Syddanmark og Det Syddanske EU-kontor har i mange år opbygget stærke relationer til partnere i Europa via CORAL-netværket. Det gør det forholdsvist nemt og hurtigt at formidle gode kontakter til projektideer på sundhedsområdet. Kendskabet, tilliden og evnen til at samarbejde og matche de rette projektudviklere og beslutningstagere er essentielt for at skabe konkurrencedygtige EU-ansøgninger. Og det er enormt glædeligt, at det er lykkes de offentlige og private partnere i Stavanger og Danmark at finde fælles fodslag i dette vigtige EU-sundhedsprojekt.”

For Katrine Prier Lindvig og de øvrige partnere i projektet, var godt at få en stærk norsk partner med på holdet. Lægerne fra Stavanger Universitetshospital skal stå for den såkaldte real world-testing, mens OUH skal stå for at få produktet dokumenteret til at kunne godkendes regulatorisk. 

”OUH repræsenterer fagspecialisterne, mens de praktiserende læger i Norge er generalisterne eller brugerne. Så har vi vores virksomhed, LT Health, som står for det kommercielle, produktudvikling og modning af teknologien. Det er en stærk treenighed, som spiller godt sammen, og det er det, der gør, at jeg tror på, at vi vil lykkes med projektet,” afslutter Katrine Prier Lindvig. 

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy