Det Syddansk EU-Kontor vil være den foretrukne sparringspartner og indgang til europæisk samarbejde for alle syddanske virksomheder, institutioner og myndigheder.
Vi yder faglig indsigt og vejledning af høj kvalitet for at sikre at Syddanmark er en af de mest aktive og succesfulde regioner indenfor sine styrkepositioner til at udnytte mulighederne i europæiske projekter og netværk.
Vi forbinder viden om den europæiske innovationsdagsorden med syddanske aktørers behov og kompetencer med henblik på at øge syddansk engagement i Europa.
Vi gør dette ved at synliggøre syddanske interesser i EU og arbejde for at syddanske virksomheder, institutioner og myndigheder indgår i europæiske netværk og samarbejdsprojekter, som tilfører støttemidler og fremmer vækst, viden og velfærd i regionen.
SDEO tæller p.t. 14 fastansatte medarbejdere og 2 praktikanter.
Læs mere om vores tilbud til syddanske aktører her!
Det Syddanske EU-Kontor/SDEO ejes og finansieres af Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner. Kontoret blev etableret i 2007, formelt som Foreningen EU og Internationalt Samarbejde Syddanmark.
Kontoret ledes af en bestyrelse på 10 medlemmer, der vælges for 4 år ad gangen følgende valgperioden: 5 medlemmer
udpeges af Regionsrådet, heraf 4 regionsrådsmedlemmer og ét yderligere medlem. 5 medlemmer udpeges
af KKR Syddanmark, heraf 4 kommunalbestyrelsesmedlemmer og ét yderligere medlem.
Formand: Regionsrådsmedlem Karsten Uno Petersen, Region Syddanmark
Næstformand: Henrik Madsen, byrådsmedlem i Kerteminde Kommune
Bestyrelsesmedlemmer: Mads Sørensen, borgmester i Varde Kommune / Kristian Kidholm, professor og forskningsleder i CIMT, Odense Universitetshospital/ Hans Stavnsager, borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune / Steen Wrist, borgmester i Fredericia Kommune / Michael Nielsen, regionsrådsmedlem, Region Syddanmark/ Allan Emiliussen, regionsrådsmedlem, Region Syddanmark / Mark Søgaard, regionrådsmedlem, Region Syddanmark / Leif Friis Jørgensen, adm. direktør i Naturmælk
Det Syddanske EU-Kontor er beliggende i Bruxelles, hvorfra de fleste af vores konsulenter arbejder.
Hvorfor Bruxelles? Netværk og partnerskaber, syddansk synlighed og interessevaretagelse samt indsigt i den seneste udvikling i EUs policy-maskine.
Læs mere om vores forskellige internationale netværk her!
Det Syddanske EU-kontor (SDEO) er én af i alt seks danske partnere i Enterprise Europe Network, hvorigennem vi primært understøtter private virksomheder med international vækst og udvikling. Kontoret har to ansatte, der arbejder med Enterprise Europe Network Danmark, som hjælper med at finde samarbejdspartnere i netværkets lande og yder support til at styrke og forbedre virksomheders arbejde med innovation samt support til eksekvering og opstart af EU-støttede innovationsprojekter.
Læs mere om SDEO og Enterprise Europe Network her.
SDEOs årsrapport leverer en oversigt over de gode projekter, stærke hjemtag af EU-midler og mange kurser, workshops og events, som vi har arbejdet med i året der gik.
Du kan downloade vores seneste årsrapporter her:
Årsrapport for 2014
Årsrapport for 2015
Årsrapport for 2016
Årsrapport for 2017
Årsrapport for 2018
Årsrapport for 2019
Årsrapport for 2020
Årsrapport for 2021
Årsrapport for 2022