EU vil være i front på den globale innovationsscene

Nyheder

EU vil være i front på den globale innovationsscene

EU-Kommissionen har vedtaget en ny europæisk innovationsdagsorden, som skal bringe Europa på forkant med den nye bølge af deep tech-innovation. Formålet er at øge EU’s muligheder for at løse nogle af de mest presserende samfundsudfordringer i dag. 

En ny innovationsbølge er på vej: deep tech, som lidt forsimplet er innovation baseret på banebrydende forskning. Det fremgår af EU-Kommissionens nye innovationsdagsorden, som sætter en tyk streg under deep tech-innovation, som noget af det vi skal konkurrere på og leve af i EU.

Ifølge Siri Bentzen, konsulent på Det Syddanske EU-kontor, bliver deep tech-teknologi ikke alene udviklet i innovationsmiljøerne omkring universiteterne, men også i virksomheder.

”Mange virksomheder arbejder også med forskningstunge løsninger enten på baggrund af egne forskningskompetencer eller i tæt samarbejde med forskningsaktører, og den nye innovationsdagsorden er derfor også relevant for dem.”

Formålet med innovationsdagsordenen er at gøre EU til den førende aktør på den globale innovationsscene. EU ønsker at være stedet, hvor de bedste talenter arbejder hånd i hånd med de bedste virksomheder, og hvor deep tech-innovation blomstrer og skaber banebrydende, innovative løsninger på tværs af kontinentet.

Øget fokus giver øget finansiering 

Deep tech kan spænde over mange teknologiske områder, men har det tilfælles, at der ofte er tale om innovation i den spæde start af udviklingsprocessen. Samtidig er det innovation med potentialet til at kunne løse nogle af de største udfordringer i samfundet. Et eksempel herpå er da biotekselskaberne Moderna og BioNTech lykkedes med at bruge forskning i kunstig intelligens og medicin til at fremskynde udviklingen af covid-19-vacciner, så de var på markedet på mindre end et år.

 

Når EU fremhæver deep tech-innovation i sin innovationsdagsorden betyder det også et ekstra fokus i støtteprogrammerne. Derfor kommer der fremadrettet til at være endnu bedre finansieringsmuligheder for innovation baseret på banebrydende forskning – både den, som udspringer af universiteterne og ude i virksomhederne. For deep tech er omkostningsfuldt, forklarer Siri Bentzen.

”Innovationsagendaen handler selvfølgelig om innovation i EU, men i høj grad også om konkurrence med resten af verden. Her peger EU på deep tech som noget af det, europæiske virksomheder kan konkurrere på, hvis der altså investeres tilstrækkeligt i det – for deep tech er dyrt.”

Med det øgede fokus på deep tech vil EU styrke Europas teknologiske position og skabe innovative løsninger på presserende samfundsmæssige udfordringer, såsom klimaforandringer og cybertrusler. Samtidig understreger den nye innovationsdagsorden, at deep tech-innovation har potentiale inden for mange sektorer – fra vedvarende energi til agroteknologi og fra byggeri og konstruktion til mobilitet og sundhed – og kan dermed bidrage til f.eks. at reducere energiafhængigheden, forbedre menneskers sundhed og gøre vores økonomier mere konkurrencedygtige.

©2022 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Fanø Skole er forsøgskanin i EU-projekt om børn og unges trivsel

Nyheder

Fanø Skole er forsøgskanin i EU-projekt om børn og unges trivsel

EU-projektet SHE4AHA sætter fokus på børn og unges sundhed og trivsel i skolen. Projektet modtog i foråret 2022 2,9 mio. kr. fra Erasmus+programmet og er nu i fuld gang med at træne 15 pilotskoler, som skal hjælpe med at kvalificere arbejdet via konkrete pilotprojekter. Fra dansk side deltager Fanø Skole og Bohrskolen i Esbjerg som pilotskoler i projektet. 

I projektet SHE4AHA (School Health in Europe for Active and Healthy Ageing) sætter partnere fra Danmark, Frankrig, Island, Portugal og Slovenien fokus på sundhedsfremme i skoleregi. Med udgangspunkt i at børn og unge lærer bedst, når de trives fysisk, psykisk og mentalt, fokuserer projektet på, hvordan man kan arbejde mere strategisk med indsatsen for bedre trivsel i skolen. 

Det er den internationale NGO Schools for Health in Europe Network Foundation (SHE) og SDEO, der deltager i projektet fra dansk side. SHE har hovedkontor i Syddanmark og koordinatorer i 39 medlemslande, som alle har dedikeret sig til arbejdet med sundhedsfremme i skoleregi. 

Gennem tre år skal 15 skoler fra partnernes respektive lande teste de materialer og værktøjer, der udvikles i løbet af projektet. I Danmark er det Bohrskolen i Esbjerg og Fanø Skole, som deltager. Jeppe Valbjørn, international koordinator på Fanø Skole, fortæller. 

”Vi bliver sparringspartnere og forsøgskaniner. Det er os, der skal prøve tingene af. Vi får træning undervejs, og så skal vi jo sådan set bare køre vores hverdag videre, men med deres teorier og sparring fra træningen i baghånden,” fortæller han. 

Folkeskoler som forsøgskaniner

Første kursusdag for de to pilotskoler er allerede blevet afholdt som en fælles dag på Fanø Skole, og her blev der netop sat fokus på nogle af de tematikker, som skolen er udfordret af i hverdagen, såsom gruppedynamikker i forbindelse med klassesammenlægninger.

”Diskussionerne var så spændende, inspirerende og spot-on på vores hverdag. De kom omkring nogle problematikker, som fylder meget for os. Det drejer sig for eksempel om inklusion af børn med forskellige baggrunde. Det var et af de kurser, hvor man gik derfra og var fuldstændig fyldt op og motiveret bagefter,” lyder det fra Jeppe Valbjørn.

Foruden kursusdagene har pilotskolerne også mulighed for individuel sparring med projektpartnerne, ligesom de skal mødes undervejs for at samle op på, hvordan tiltagene har fungeret i praksis. Og Jeppe Valbjørn er ikke i tvivl om, hvad han og Fanø Skole håber, de kan få ud af projektet på den anden side.

Anette Schulz under kursusdagen på Fanø Skole.

”Først og fremmest håber vi, at vi som lærere og ledelse bliver klædt bedre på til at favne forskellige typer elever med forskellige baggrunde. Så vi bliver klogere på for eksempel social arv og lærer at blive bedre til at arbejde med det.”

Implementeringserfaring er afgørende 

SHE4AHA er ét blandt mange projekter, som SHE deltager i. For nylig er NGO’en kommet med i to   nye Erasmus+projekter, og det glæder Anette Schulz, som er manager i SHE. Ifølge hende er det alfa og omega, at SHE er med i EU-projekter, som giver dem mulighed for at inddrage skoler i udviklingsarbejdet. 

”Vi er nødt til at have praksis med. Vi kan ikke bare sidde bag vores skriveborde og udvikle materiale til skolerne med en forventning om, at de kan bruge det til noget bare fordi, VI synes, det giver god mening,” fortæller hun. 

Derfor er netop SHE4AHA et skoleeksempel på, hvordan man gør et projekt så praksisnært som muligt. 

”En ting er, hvad vi har udarbejdet til skolerne, noget andet er, hvordan de så rent faktisk anvender det. Hvis det, vi laver, skal virke, så skal vi arbejde meget mere på praksisniveau, end vi har gjort før,” afslutter Anette Schulz. 

©2022 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Region Syddanmark er i front, når det kommer til sund og aktiv aldring

Nyheder

Region Syddanmark er i front, når det kommer til sund og aktiv aldring

Europa-Kommissionen har netop kåret Region Syddanmark som referencested med fire stjerner, når det kommer til at hjælpe ældre med at holde sig sunde og aktive. Det vil sige, at regionen er blandt de bedste i Europa på området. Arbejdet med ansøgningen om at blive firestjernet referencested er bl.a. sket med hjælp fra Det Syddanske EU-kontor.

Når det kommer til at hjælpe ældre med at holde sig sunde og aktive, er Region Syddanmark blandt de bedste regioner i Europa. Ved et arrangement d. 10. oktober i Bruxelles kårede Europa-Kommissionen endnu engang Region Syddanmark som et firestjernet referencested for sund og aktiv aldring. 

Det var Anja Lund (V), udvalgsformand for Digitaliserings- og Innovationsudvalget i Region Syddanmark, som tog imod anerkendelsen på vegne af regionen. Det er faktisk fjerde gang, at Region Syddanmark får fire stjerner af EU inden for sund og aktiv aldring, som er det højeste antal stjerner, man kan få.

EU’s anerkendelse er et vigtigt kvalitetsstempel

Maria Schønnemann er konsulent ved Syddansk Sundhedsinnovation, som er Region Syddanmarks stab for sundhedsinnovation. Hun har spillet en aktiv rolle i at sikre regionen de fire stjerner, og hun fortæller, at det er et vigtigt kvalitetsstempel.

”Anerkendelsen fra EU styrker vores renomme, og dermed bliver det lettere for os at finde gode internationale partnere til vores projekter inden for sundhed. Det giver os også noget goodwill i EU,” fortæller Maria Schønnemann og påpeger, at projekter af høj kvalitet kommer syddanskerne til gavn i form af bedre sundhed, flere gode leveår og et mere bæredygtigt sundhedsvæsen.

Med sin status som firestjernet referencested kan regionen f.eks. nemmere få et samarbejde op at stå med andre europæiske regioner, der ligesom Region Syddanmark ønsker at hjælpe sine borgere med at holde sig sunde og aktive – også når de er kommet op i alderen. Ældre udgør nemlig en stadig større andel af de europæiske befolkninger. Hvis sundhedsvæsnet skal være bæredygtigt i fremtiden, kræver det, at vi får flere gode leveår uden så mange kroniske sygdomme.

”For at lykkes med det har vi inddraget mange forskellige aktører, både virksomheder, sygehuse, patientorganisationer og andre. Det var også noget af det, som EU lagde stor vægt på, da vi fik fire stjerner,” fortæller Maria Schønnemann.

Det Syddanske EU-kontor var med under hele processen

EU-konsulent Henriette Hansen fra Det Syddanske EU-kontor har haft et tæt samarbejde med regionen, når det kom til at sikre de fire stjerner. Sammen med andre gode kræfter har hun hjulpet regionen med ansøgningen til EU om at blive et firestjernet referencested, bl.a. ved at præcisere, hvad der skulle lægges vægt på for at komme gennem nåleøjet.

Ifølge udvalgsformand Anja Lund (V), der tog imod anerkendelsen fra EU, vil Region Syddanmark fortsat være ambitiøse, når det kommer til digitalisering og innovation inden for sundhedsvæsnet. Foto: Region Syddanmark

”Europa-Kommissionen vil gerne se tingene i en større sammenhæng, så i denne omgang var der i kriterierne lagt stor vægt på at inddrage mange forskellige aktører  og det er Region Syddanmark rigtig gode til. Det gør, at man ikke spilder en masse penge.,” fortæller Henriette Hansen.

Derudover var Europa-Kommissionen begejstret for Region Syddanmarks app ”Mit liv – Min sundhed.” Med appen kan borgere med bestemte kroniske sygdomme få inspiration til kost, motion og livsstilsændringer, der kan hjælpe dem med deres kroniske sygdom. At sikre europæerne flere gode leveår er nemlig en vigtig prioritet for EU, fortæller Henriette Hansen.

”Vi vil gerne have en sundere befolkning i Europa. Vi bliver flere ældre, mens der bliver færre mennesker i den arbejdsdygtige alder. For at have et bæredygtigt sundhedsvæsen i fremtiden, er det derfor nødvendigt at arbejde for, at ældre får færre kroniske sygdomme. Det er nemlig nogle af de dyreste sygdomme, vores sundhedsvæsen skal tage sig af,” fortæller hun.

Du kan læse mere om Region Syddanmarks kåring som firestjernet referencested for sund og aktiv aldring her.

©2022 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

EU-projekt mod digital eksklusion i landdistriktsområder

Nyheder

EU-projekt mod digital eksklusion i landdistriktsområder

I 2020 oplevede Nordfyns Kommune, at de havde en udfordring, når det kom til brugen af digitale sundhedsløsninger i landdistriktsområderne. Nedlukningerne i forbindelse med coronapandemien viste tydeligt, at mange borgere havde store problemer med digitale værktøjer. Det var netop denne udfordring, der dannede fundamentet for EU-projektet REACT, som netop har modtaget 3 mio kr. i støtte fra EU’s uddannelsesprogram Erasmus+.

På et møde i Otterup på Fyn i sommeren 2020 opstod ideen til REACT-projektet. Her deltog Flemming Lassen, chefkonsulent i Nordfyns Kommune, sammen med sin kollega landdistriktskoordinator Hanne Bille og EU-konsulent Henriette Hansen fra Det Syddanske EU-kontor. 

”Under første periode med nedlukning oplevede vi, at når vi ikke kunne besøge borgerne, så kunne de heller ikke lave deres genoptræning eller vedligeholdende træning. Det betød, at de ofte følte sig mere ensomme. Derfor prøvede vi at undersøge muligheden for virtuel kontakt, men fandt hurtigt ud af, at mange ældre og sårbare var utrolig dårligt stillede. Dels havde de ikke brugbart it-udstyr, og dels havde de ikke de nødvendige digitale kompetencer. Derfor blev de meget hurtigt afskåret fra resten af samfundet,” fortæller Flemming Lassen og understreger, at udfordringen stadig eksisterer i dag og kun bliver mere aktuel i takt med den øgede digitalisering. 

Forebyggelse af digital eksklusion 

Med ombord i projektet kom Barbara Fersch, som er lektor og sociolog hos Syddansk Universitet i Esbjerg. Hun deltager sammen med universitetets Center for Landdistriktsforskning. For Barbara Fersch var det især muligheden for at arbejde med, hvordan digitale teknologier har indflydelse på omsorgsrelationer, som gjorde projektet interessant. 

”Målet er at finde en måde, hvorpå man kan modvirke digital eksklusion, som især er udpræget i landdistrikterne. For der er allerede mange digitale sundhedstilbud i kommunerne, men det er ikke alle, som er klar til at bruge dem,” fortæller hun og tilføjer:

”At idéen kom fra en kommune, viser jo, at der faktisk er et behov fra praksisaktøren.”

Frivillige som e-sundhedsfacilitatorer

Gennem de næste tre år skal Barbara Fersch i samarbejde med projektets øvrige partnere fra Portugal, Frankrig og Holland undersøge, hvordan man kan afhjælpe digital eksklusion – og i REACT-projektet er der særligt fokus på, hvordan frivillige kan blive en del af løsningen. 

Foto: Nordfyns Kommune
Foto: Nordfyns Kommune

”Ideen går ud på, at det er frivillige, som skal uddannes til såkaldte e-sundhedsfacilitatorer eller velfærdsambassadører. Det er dem, der skal tage ud til de borgere, som har behov for det og vise, hvordan man bruger de digitale løsninger og samtidig motivere dem til at gøre det.”

Derfor skal projektet blandt andet udvikle et koncept og dertilhørende træningsmateriale, som kan bruges til at undervise de frivillige i, hvordan de hjælper deres medborgere bedst muligt. Håbet er, at materialet kan blive ved med at være relevant også efter projektets levetid. Og her spiller de internationale partnere en rolle i forhold til at øge projektets rækkevidde og relevans.  

”Når der kommer flere forskellige kontekster ind, gør det også projektet mere robust og samtidig mere skalerbart i andre lande,” forklarer Barbara Fersch.

Brobygning mellem sundhedsudbydere og civilsamfund

Med REACT-projektet håber partnerne at kunne bygge bro mellem de regionale og lokale sundhedsudbydere og de udsatte og ældre borgere i landdistrikterne. Nordfyns Kommune deltager fortsat i REACT som pilotkommune sammen med Haderslev Kommune og kommer dermed til at følge projektet tæt samt at teste resultaterne derfra.

For Nordfyns Kommune har idéen bag projektet potentialet til at kompetenceudvikle på flere forskellige niveauer. 

”Mange sociale foreninger har besøgsvenner og lignende, og dermed var det nærliggende at arbejde med at løfte de professionelle og de frivilliges kompetencer i forhold til brobygning og samtidig øge de digitale kompetencer blandt ældre og sårbare i landdistriktsområder,” fortæller Flemming Lassen

Når projektet er slut om tre år, håber Nordfyns kommune, at de har bidraget til at skabe et koncept, der kan gøre ældre og sårbare bedre rustet til at benytte sig af digitale sundhedsløsninger i fremtiden. 

”Vi håber at kunne samarbejde med civilsamfundet og forskerne om andre og nye måder at hjælpe de ældre og sårbare på, så vi kan højne deres muligheder for at tage vare på dem selv i sidste ende.”

Skal din kommune også være pilotkommune?

Der er stadig en ledig plads som pilotkommune i REACT-projektet. Kontakt EU-konsulent Henriette Hansen på hha@southdenmark.be, hvis I vil vide mere. 

©2022 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Aabenraa Kommune tog hjem fra Bruxelles med masser af ny inspiration

Nyheder

Aabenraa Kommune tog hjem fra Bruxelles med masser af ny inspiration

Fra d. 26.-28. september havde vi fornøjelsen af at byde Aabenraa Kommunes Økonomiudvalg velkommen til Bruxelles. Udvalget kom for at lære EU bedre at kende og blive klogere på, hvordan SDEO kan hjælpe med at søge EU-støtte til for eksempel grønne projekter.

I tre indholdsrige dage havde vi besøg af Aabenraa Kommunes Økonomiudvalg, da de var på studietur i Bruxelles. Turen bød på rundvisning i Europa-Parlamentet samt mange spændende oplæg, bl.a. hos KL, Danmarks faste EU-repræsentation og hos EU’s Generaldirektorat for Energi.

Ifølge borgmester Jan Riber Jakobsen ville udvalget til Bruxelles for at lære mere om EU, den politiske dagsorden og ikke mindst om den lovgivning, der fødes i Bruxelles.

”Der kommer nemlig rigtig meget lovgivning fra EU, som påvirker os i kommunerne enten direkte eller indirekte. Det gælder for eksempel på energiområdet,” fortæller borgmesteren.

Fokus på energi, brint og biogas

Netop energi var den røde tråd i økonomiudvalgets studietur. For eksempel holdt KL’s EU-konsulent Jacob Hansen et oplæg for udvalget om, hvordan KL forsøger at påvirke de store linjer i EU på vegne af kommunerne. Det gælder også på energiområdet, som er et varmt tema i EU-regi i øjeblikket. Overordnet set bliver ca. 43 pct. af kommunernes dagsordenspunkter påvirket af EU, fortalte Jacob Hansen.

Under studieturen var lokalpolitikerne især interesserede i at høre mere om nye forsyningskilder. Det skyldtes bl.a., at Aabenraa Kommune har et af verdens største biogasanlæg. Men særligt brint fyldte meget på programmet. EU satser stort på netop brint, der på sigt skal erstatte fossile brændstoffer. Som kommune er der derfor gode muligheder for at søge EU-støtte til projekter i den boldgade.

Desuden var studieturen en god anledning for udvalget til at få nye input.

”Vi er også kommet til Bruxelles for at få noget inspiration til, hvordan vi kan komme i mål med vores egen grønne omstilling i Aabenraa Kommune. Samtidig kan EU virke fjernt, og så er det rart at komme her til Bruxelles og se det med egne øjne,” fortæller byrådsmedlem Kirsten Nørgård Christensen.

Kommunaldirektøren bed mærke i særligt én pointe

Fra Det Syddanske EU-kontor leverede direktør Rasmus Anker-Møller en præsentation af, hvordan kontoret hjælper med at hive EU-støttekroner hjem til Syddanmark og de syddanske kommuner. En af hans vigtigste pointer var, at man som kommune ikke behøver at opfinde et projekt helt fra bunden for at få EU-støtte. Man kan lige så vel søge støtte til projekter, som man alligevel havde tænkt sig at gennemføre. De ekstra penge kan så løfte projekterne til nye højder.

Det var en pointe, som kommunaldirektør Tom Stefan Ahmt bed særligt mærke i. Han var blandt de embedsmænd, som også var med på studieturen. 

”Jeg har fået øjnene mere op for, at EU-støtte kan passe ind i nogle af de ting, vi allerede vil, for eksempel at omstille vores kommune til grøn energi,” fortæller han.

Han ser også et potentiale, når det kommer til Aabenraa Kommunes erhvervsstrategi.

”EU-støtte kan spille en større rolle i vores erhvervsstrategi og i vores dialog med vores erhvervsserviceorgan. Især er der nogle muligheder for det lokale erhvervsliv, som vi skal hjælpe med at formidle. Det vil jeg i hvert fald tage med mig hjem fra vores studietur til Bruxelles,” fortæller kommunaldirektøren.

I kan også komme på studietur til Bruxelles

Vil jeres kommune også gerne lære mere om EU og de støttemuligheder, som unionen tilbyder? Så vil vi meget gerne hjælpe jer med at arrangere en studietur til Bruxelles. Kontakt vores konsulent Helle Bech Sørensen-Hylle på hbh@southdenmark.be for at høre nærmere.

©2022 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

EU-projekt sætter fokus på den digitale kløft i fremtidens sundhedsvæsen

Nyheder

EU-projekt sætter fokus på den digitale kløft i fremtidens sundhedsvæsen

Digitaliseringen af sundhedsvæsnet buldrer derudaf, og corona-pandemien har kun sat yderligere fart på. Udviklingen betyder bl.a., at sundhedsudbydere i stigende grad benytter teknologier, der muliggør digital konsultation og monitorering, så patienter kan opholde sig mest muligt hjemme i vante rammer. Men en øget digitalisering af vores sundhedsydelser sætter krav til kompetencerne hos patienterne, og det er netop denne problematik, et nyt EU-projekt går i dybden med. For hvordan sikrer vi, at alle patienter har færdighederne til at navigere i fremtidens sundhedsvæsen?

At sundhedssektoren bliver mere og mere digitaliseret er ikke noget nyt. Udviklingen skrider hastigt frem og bringer mange fordele med sig. I EU-projektet med titlen Pragma-TIC stiller partnere fra Belgien, Letland, Slovenien og Danmark skarpt på nogle af de udfordringer, digitaliseringen også fører med sig. For selvom videokonsultationer og fjernmonitorering skaber mere frihed, så stiller det også krav til patienternes digitale kompetencer. 

”Der er en ambition om, at vi skal flytte hospitalet ind i stuen derhjemme, men det kræver digitale sundhedskompetencer. Hvordan kan vi sørge for, at vores patienter kan følge med den stigende digitalisering?” spørger Nicole Fronc Dumanski, specialkonsulent i Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark, som deltager i projektet fra dansk side. 

E-læringsplatform skal bygge bro over digital kløft

Formålet med projektet er at udvikle og teste en e-læringsplatform, som kan være med til at løfte patienters digitale sundhedskompetencer. For at kvalificere projektet skal 200 patienter og 20 sygeplejersker fra de deltagende lande inddrages, så det færdige resultat bliver så brugbart som muligt. Ifølge Nicole Fronc Dumanski er det vigtigt, at projektet har deltagelse af både sygeplejersker og patienter, da begge parter mærker den øgede digitalisering på godt og ondt. 

”Undersøgelser har vist, at der var stor patienttilfredshed, men mindre tilfredshed blandt de ansatte i forbindelse med anvendelse af videokonsultationer i Danmark under coronapandemien,” fortæller hun og peger samtidig på, at sundhedspersonalet får en anden rolle i takt med at sundhedssektoren digitaliseres.

”I takt med digitaliseringen får sygeplejerskerne, foruden deres behandlerrolle, også en e-læringsrolle eller e-pædagogrolle. Derfor skal sygeplejerskerne også være med i projektets udviklingsarbejde, for det er dem, der er i klinikkerne. Det er dem, der har kontakten med patienterne og ved, hvad det er, der sommetider er svært.”

Udviklingsfase giver nye perspektiver

Pragma-TIC er stadig i udviklingsfasen og ifølge Nicole Fronc Dumanski, betyder det, at projektet kan komme til at gå ad flere veje. E-læringsplatformen skal i første omgang bruges som et redskab til at udvikle patienters digitale sundhedskompetencer, men den har også potentiale til at kunne bruges som et screeningsværktøj i fremtiden.

Nicole Fronc Dumanski da partnerne i Pragma-TIC havde konsortiemøde i Riga

”Det er en læringsplatform, men vi er faktisk også kommet derhen, hvor vi forestiller os, at man kan bruge den til at screene, hvor folk er henne i forhold til deres digitale kompetencer. For måske bliver det sådan i vores sundhedsvæsen fremadrettet, at vi har brug for at kende folks digitale ståsted for at matche dem med det rette tilbud. Vi skal jo heller ikke nødvendigvis tvinge folk til at benytte sig af digitale tilbud,” forklarer hun. 

Væsentlig ulighed på tværs af lande

Projektpartnerne har netop holdt møde i Riga, og for Nicole Fronc Dumanski og de øvrige danske deltagere, stod det klart, at der er stor forskel på, hvor langt de involverede lande er i den digitale udvikling, og hvilke teknologier de har til rådighed. Men selvom vi i Danmark allerede er fortrolige med mange digitale tjenester og har god adgang til dem, betyder det ikke, at alle har de relevante kompetencer, når det kommer til digitale sundhedsløsninger, forklarer hun. 

”Vores unge population har for eksempel stor fortrolighed med teknologi, men det er ikke ensbetydende med at have digitale sundhedskompetencer. Altså at kunne finde den relevante sundhedsinformation og at kunne forholde sig kritisk til den. Det er nogle andre ting, der er i spil her end fortrolighed med teknologien i sig selv, og derfor skal e-læringsplatformen ikke nødvendigvis kun henvende sig til den ældre del af befolkningen,” afslutter Nicole Fronc Dumanski.

Det Syddanske EU-kontor har hjulpet Pragma-TIC på vej med råd og sparring i ansøgningsfasen. Projektet er støttet af EU’s uddannelsesprogram Erasmus+ med 1,3 mio. kr. 

Vil du vide mere om Erasmus+, er du velkommen til at kontakte EU-konsulent Henriette Hansen på hha@southdenmark.be

©2022 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Baltic Sea Business Day samler Østersølande til konference om klimabeskyttelse og bæredygtig innovation

Nyheder

Baltic Sea Business Day samler Østersølande til konference om klimabeskyttelse og bæredygtig innovation

Der var fokus på samarbejde og partnerskaber mellem Østersølandene, da konferencen Baltic Sea Business Day slog dørene op i Rostock. Enterprise Europe Network, som Det Syddanske EU-kontor er partner i, var medarrangør på konferencen, som også havde CEO i odenseanske REInvest Robotics, Esben Østergaard, på podiet. 

Baltic Sea Business Day løb af stablen d. 22. september, og der var klimabeskyttelse og bæredygtig innovation på dagsordenen. Konferencen var arrangeret af delstatsregeringen i Mecklenburg-Vorpommern og havde til formål at samle iværksættere fra de otte Østersølande til en dag med fokus på at fremme samhandel og partnerskaber i regionen omkring Østersøen. 

Det er første gang, konferencen afholdes, men fremover skal den finde sted hvert andet år. I år var temaet for konferencen “climate protection and sustainability as an opportunity for the economy in the Baltic Sea region”. Gennem workshops, oplæg og paneldebatter blev der sat fokus på, hvordan klimabeskyttelse og bæredygtige løsninger kan skabe muligheder for økonomien i Østersø-regionen. Emnet blev blandt andet belyst med udgangspunkt i alt fra logistik og transport, vedvarende energi, brint, kunstig intelligens, robotteknologi, undervandsteknologi og life science/medicinsk teknologi.

Odenseansk robot-pioner på podiet

Enterprise Europe Network Danmark har i samarbejde med kollegaer fra Rostock været medarrangør på konferencen og stået for en workshop med fokus på robotter og AI. Det er desuden gennem Enterprise Europe Network, at kontakten til Esben Østergaard, CEO i REInvest Robotics, blev etableret. Med sin baggrund inden for robotverdenen i Danmark var han inviteret til at deltage i en paneldebat om forretningsudvikling med udgangspunkt i bæredygtighed og klimaproblemstillinger. 

Esben Østergaard kom blandt andet ind på salget af Universal Robots, som han var med til at starte – og ikke mindst beslutningen om efterfølgende at stifte investeringsselskabet REInvest Robotics, hvor konceptet er at investere i start-up-virksomheder, der arbejder med produkter og services, som flugter med FN’s Verdensmål. Han fortæller om dagen: 

”Det var spændende at deltage i Baltic Sea Business Day og ikke mindst i paneldebatten om, hvordan der kan skabes samarbejde mellem Østersølandene. Betydningen af samarbejdet mellem demokratiske partnere blev understreget af mine medpanelister, som var ambassadører og ministre for forskellige Østersølande. Demokratiske lande, der grænser op til Østersøen, går nu sammen om klimaneutralitet og en CO2-neutral Østersø – og det er meget tiltrængt.”

 

Bjarne Andersen, konsulent i verdens største erhvervssupportnetværk Enterprise Europe Network, har samarbejdet med kollegaer i Rostock (IHK zu Rostock) om konferencen. Han har særligt haft fokus på at sikre opmærksomhed omkring danske robotvirksomheder. 

”I vores løbende internationale samarbejde med andre lande er det tydeligt, at Danmark anerkendes for at kunne noget særligt inden for robotter – det gælder ikke mindst robotmiljøet og robotvirksomhederne i Region Syddanmark. Derfor var der også stor interesse fra arrangørernes side i at få danske robotvirksomheder repræsenteret ved konferencen i Rostock,” fortæller han og forsætter:

”Helt i tråd med konferencens hovedtema blev der fra dansk side præsenteret både visioner og konkrete eksempler på, hvordan robotter kan understøtte en bæredygtig omstilling, og hvordan succesfulde løsninger fremover nås ved at robotter og mennesker samarbejder – og ikke ses som konkurrenter.”

Med på konferencen var også Blue Atlas Robotics fra Odense, der har udviklet en avanceret undervandsrobot til scanning og inspektion under vand af for eksempel skibe, havvindmøller og havnefundamenter. Virksomheden tappede på den måde direkte ind i konferencens maritime fokus, da Østersø-landene og Rostocks erhvervsmæssige fundament først og fremmest er et stort antal virksomheder inden for det maritime område.

Om Enterprise Europe Network og Det Syddanske EU-kontor

SDEO er dansk partner i Enterprise Europe Network, hvorigennem vi primært understøtter private virksomheder med international vækst og udvikling. Kontoret har to ansatte i Enterprise Europe Network Danmark, som hjælper med at finde samarbejdspartnere i netværkets lande og yder support til at styrke og forbedre virksomheders arbejde med innovation samt support til eksekvering og opstart af EU-støttede innovationsprojekter. 

 

©2022 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy