Stort EU-projekt vil fremtidssikre de europæiske mejeriuddannelser

Nyheder

Stort EU-projekt vil fremtidssikre de europæiske mejeriuddannelser

Hvordan sikrer man, at uddannelse og industri går hånd i hånd inden for mejerisektoren? Det er et af spørgsmålene bag EU-projektet European Excellence in Dairy Learning. Med et økonomisk rygstød på 29 mio. kr. fra Erasmus+programmet skal projektet undersøge, hvordan man kan gøre samarbejdet mellem mejerivirksomheder og -uddannelser bedre over hele Europa. 

Øget globalisering, en accelererende teknologisk udvikling og et akut behov for grøn omstilling. Det er nogle af de udfordringer, Europa står overfor på tværs af sektorer. 

Det gælder også for mejerisektoren, hvor udviklingen har skabt et stort behov for digitale og grønne kompetencer – og det er netop her, det nye EU-projekt vil sætte ind. Med Foreningen af Mejeriledere og Funktionærer i spidsen skal projektet samarbejde med Kold College, University College Lillebælt, Københavns Universitet og partnere fra ti andre lande med et fælles mål om at sikre, at de europæiske mejeriuddannelser følger med behovet fra industrien. Det sker med støtte fra EU’s nye flagskib inden for erhvervsuddannelser, CoVE-initiativet (Centres of Vocational Excellence), under Erasmus+ programmet, hvorfra projektet har fået støtte på 29 mio. kr. Heraf går 6,5 mio. kr. til de syddanske deltagere. 

”Der er nogle meget åbenlyse huller mellem, hvilke kompetencer industrien har behov for og de kompetencer, de studerende kommer ud med efter endt uddannelse. Der er selvfølgelig nogle lande, hvor det er mere tydeligt end andre. I Danmark er der tradition for, at industrien er ret meget inde over uddannelserne i forbindelse med praktikordninger osv. Men der er også et stort hul i Danmark”, siger Isabel Sande, Project Manager hos Foreningen af Mejeriledere og Funktionærer.

Behov for grønne og digitale kompetencer

Det er særligt på det grønne og digitale område, at de europæiske mejeriuddannelser har brug for et løft, forklarer Isabel Sande:

”Vi kommer til at have stort fokus på det digitale og grønne område, fordi det er dét, industrien kræver. Industrien løber simpelthen hurtigere end uddannelserne. Lige nu er det faktisk ofte sådan, at mejeristerne skal ud og have noget ekstra uddannelse, når de er færdige på skolebænken,” fortæller hun.

Samtidig påpeger hun vigtigheden af, at mejerisektoren går en grønnere fremtid i møde, og det kræver, at de studerende bliver klædt bedre på. For eksempel ved at øge fokusset på at udarbejde grønne forretningsmodeller, der indregner energibesparelser og genanvendelse af vand m.m., samt generelt en større forståelse af ressourceforbrug i bred forstand.

Nationale indsatser og synergier

Første skridt i projektet blev taget i maj, hvor alle partnerne mødtes. De deltagende lande har som led i projektbeskrivelsen allerede identificeret deres respektive udfordringer og med udgangspunkt i dem, skal der nu igangsættes nationale indsatser. Her vil partnerlandene tilbyde deres ekspertise på de områder, de selv er stærke inden for, så samarbejdet styrkes.

”Det kommer til at skabe synergi, og så kan landene byde ind med deres erfaringer til inspiration og fælles indsatser, så vi ikke skal opfinde den dybe tallerken alle steder.”

I maj mødtes alle projektpartnerne for første gang til kick-off i Malmø.
Fra projektets kick-off i Malmø.

Et af de konkrete mål projektet skal opfylde, er udviklingen af en læringsplatform (Dairy Learning and Innovation Hub). Platformen skal rumme det virtuelle læringsmateriale, som projektpartnerne udvikler i løbet af de fire år. Her vil der blandt andet være moduler, der har fokus på digitale og grønne kompetencer. Forhåbningen på det digitale område er for eksempel at kunne udvikle en 3D-virkelighed, hvor de studerende kan bevæge sig ind i et produktionsrum og se, hvad de forskellige ting hedder, og hvordan de anvendes – som et opslagsværk, forklarer Isabel Sande:

”På den måde kan vi tilbyde virtuel træning, så man ikke nødvendigvis behøver at være på skolen for at lære noget, der for eksempel foregår i Holland. Samtidig får man mulighed for at problemløse virtuelt, så man ikke skal stå og ødelægge en hel maskine ved at prøve sig frem.” 

Samarbejde skal skabe langsigtede resultater 

På papiret står projektet til at løbe frem til 2026, men ifølge Isabel Sande rækker ambitionerne for netværket længere ud i fremtiden:

”Vi har et ønske om, at arbejdsgrupperne består, så man udover projekttiden kan blive ved med at høste erfaringer fra hinanden og samarbejde omkring mejeriuddannelserne,” siger hun og uddyber:

”Vi er meget forskellige. Mejeriuddannelsen i Danmark er over 100 år gammel, og der er gamle traditioner og et stort netværk i modsætning til andre lande, hvor der knap nok er et samarbejde med industrien. Så der håber vi også på at få hjulpet dem, der endnu ikke har de stærke relationer på nationalt plan og få løftet dem, så industrien kan se en større pointe i at samarbejde med uddannelserne”.

EU-konsulent Jens Bøgetoft Christensen fra Det Syddanske EU-kontor har hjulpet ansøgningen til projektet på vej. Han fortæller: 

”Centres of Vocational Excellence er EU-samarbejde når det er bedst. Her har man sammen med nationale eksperter og Joint Research Center i EU-kommissionen udviklet en inspirerende og praktisk model for både at løfte vores erhvervsuddannelser lokalt i de enkelte medlemslande og samtidig gøre det nemmere at finde beskæftigelse og drive virksomhed på tværs af Europa.” 

Faktaboks om CoVE (Centre for Erhvervsekspertise)

CoVE (Centres of Vocational Excellence) er EU-Kommissionens nye, ambitiøse satsning inden for uddannelsesområdet under Erasmus+ programmet. CoVE dækker over store projekter, der skal skabe regionale centre for erhvervsekspertise i et integreret samarbejde mellem erhvervsuddannelser, vidensinstitutioner og virksomheder.

Formålet er at styrke europæisk konkurrenceevne, innovationskraft, bæredygtig udvikling og inklusion inden for de sektorer, der udgør de regionale styrkepositioner. Med et CoVE-projekt er det muligt ikke alene at styrke indholdet i uddannelserne, men hele økosystemet omkring erhvervsuddannelserne – både lokalt og internationalt. 

Hvis du vil vide mere om CoVE kan du kontakte EU-konsulent Jens Bøgetoft Christensen på jbc@southdenmark.be.  

Det Syddanske EU-kontor er også involveret i CoVE-projektet EUVECA. Læs om det her

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Nyt omfattende sundhedsprojekt skaber samarbejde på tværs af Europa

Nyheder

Nyt omfattende sundhedsprojekt skaber samarbejde på tværs af Europa

Sygehusvæsenet er under pres, og i takt med at befolkningen bliver ældre, er der behov for flere kræfter i sundhedssektoren. Manglen på arbejdskraft er imidlertid stor over hele Europa, og nu skal et omfattende projekt med Sygehus Sønderjylland ved roret undersøge, hvordan man kan komme udfordringen til livs. Projektet er støttet af Erasmus+ og har et samlet budget på 26 mio. kr.  

”Vi har et sundhedsvæsen i Europa i dag, som er voldsomt presset. Vi har ikke læger og sygeplejersker nok. I vores region kan vi konkret mærke, at vi ikke kan få besat vores stillinger,” fortæller Trine Ungermann Fredskild, chefkonsulent ved Sygehus Sønderjylland om EU-projektet med titlen EUVECA (European Platform for Vocational Excellence in Health Care).

Sygehus Sønderjylland og Det Syddanske EU-kontor står i spidsen af projektet, som også har deltagelse af 14 syddanske kommuner og UCL. I samarbejde med 19 europæiske aktører fra sundhedssektoren, herunder også sundhedsfaglige uddannelser, skal projektet undersøge, hvordan man kan sikre bæredygtigheden med fokus på kompetenceudvikling i sundhedssektoren. De europæiske deltagere fordeler sig over syv lande og syv forskellige regioner. Hver region skal udvikle en ”innovation hub” (et innovationscenter) i samarbejde med deres respektive uddannelsesinstitutioner, organisationer, sundhedsudbydere mfl. 

Resultaterne fra de forskellige hubs skal munde ud i en fælleseuropæisk platform med tiltag til både efter- og videreuddannelse af sundhedsprofessionelle, men også til de sundhedsfaglige uddannelser på University College, universiteter, social- og sundhedsskoler og på hospitalernes og kommunernes egne uddannelsesfaciliteter. 

Projektet har opnået 26 mio. kr. støtte fra CoVE-initiativet (Centres of Vocational Excellence) under Erasmus+ programmet, hvoraf 3,9 mio. kr. går til de syddanske partnere. 

Innovativ sundhedsteknologi 

Trine Ungermann Fredskild og projektassistent Sabine Paasch Olsen arbejder begge hos Sygehus Sønderjylland, og de oplever presset i sundhedssektoren på nært hold. De peger begge på, at projektet blandt andet skal se nærmere på, hvordan man sikrer, at de sundhedsprofessionelle bliver mere innovationsparate – særligt når det kommer til anvendelsen af sundhedsteknologi. For selvom den digitale udvikling inden for sundhedssektoren skrider hastigt frem, er der behov for en ordentlig implementering og de rette kompetencer for at få de nye løsninger indført effektivt, forklarer Trine Ungermann Fredskild: 

”Der er stadig en del af den teknologi, der bliver implementeret i sundhedsvæsenet, som aldrig kommer i brug eller som kun anvendes sporadisk og ikke med teknologiernes fulde potentiale. Det skyldes ofte, at personalet får lavet nogle work-arounds, så man ikke rigtig bruger teknologien alligevel, fordi den ikke passer ind i arbejdsgangen på arbejdspladsen. Vi skal altså også have fokus på arbejdsgange, når vi indfører nye teknologier”, understreger Trine Ungermann Fredskild.

For EUVECA-projektets partnere er det håbet, at en fælleseuropæisk platform med kompetenceudviklende- og opbyggende materiale kan være et led i at komme problemet til livs. Først og fremmest er det dog vigtigt at møde de sundhedsprofessionelle der, hvor de er, understreger Trine Ungermann Fredskild:

”Vi har en tro på, at hvis vi går ud og holder møder og får snakket med de sundhedsfaglige om, hvad deres behov er og måske også går med og observerer, så vi ser deres arbejdsgange, så har vi også et bedre fundament, når vi skal i gang med at planlægge undervisningen og udarbejde træningsmaterialet til dem.”

Fastholdelse via kompetenceopbygning

I EUVECA-projektet er formålet ikke at rekruttere ny arbejdskraft til sundhedssektoren i første omgang, men derimod at fastholde den, der allerede er. 

”Det er et fastholdelsesprojekt – ikke et rekrutteringsprojekt”, siger Trine Ungermann Fredskild og tilføjer:

”Vi skulle meget gerne få gjort den kontinuerlige kompetenceudvikling så god, at de ældre medarbejdere ikke rejser, fordi de for eksempel er utrygge ved at bruge en app til opgaver, som de altid har løst på en anden måde. Og det er desværre det, vi ser i dag. Vi har ikke råd til at miste den generation endnu. Dels fordi der ikke er arbejdskraft nok, og dels fordi de har en viden, som vi ikke kan undvære.”

Projektpartnerne mødes første gang i Sønderborg
Fra venstre: Henriette Hansen (SDEO), Sabine Paasch Olsen og Trine Ungermann Fredskild (Sygehus Sønderjylland)

Samarbejde på tværs af grænser

En vigtig del af EUVECA-projektet er samarbejdet på tværs af landegrænser. For selvom hver region selv udvikler træningsmateriale, samles det hele på den fælleseuropæiske platform, så alle kan have glæde af og lade sig inspirere af hinandens resultater. 

”Med platformen skaber vi et økosystem på tværs af Europa, hvor man kan blive inspireret af hinandens forskellige måder at arbejde på og drage nytte af den viden, der kommer ind på tværs af lande og regioner,” fortæller Sabine Paasch Olsen. 

Samtidig er en af grundpillerne i projektet dets store fokus på e-learning. Alt materiale på platformen skal således være fleksibelt og lettilgængeligt, så det kan blive delt mellem de forskellige lande. 

”Vi har en antagelse om, at hvis vi kan komme væk fra den traditionelle klasserums-tankegang og gør tingene mere tilgængelige og tilrettet de sundhedsprofessionelles behov, så kan vi måske ramme noget rigtigt,” forklarer Trine Ungermann Fredskild.

Derfor er det også partnernes håb, at EUVECA-projektet kan være med til at øge kompetenceudviklingen blandt de sundhedsprofessionelle, så sektoren er bedre rustet til blandt andet at implementere fremtidens digitale værktøjer. 

”Jeg håber, at vi kommer til at opnå, at den fælleseuropæiske platform giver nogle nye læringsperspektiver på kompetenceudvikling i sundhedsvæsenet. Nogle nye værktøjer og perspektiver,” afslutter Trine Ungermann Fredskild.

Hos Det Syddanske EU-kontor ser EU-konsulent Henriette Hansen frem til at være en del af projektet gennem de næste fire år. I følge hende harmonerer det, at Region Syddanmark og Sygehus Sønderjylland nu er blevet lead-partner på et CoVE-projekt inden for sundhedssektoren rigtig godt med, at regionen gennem flere år har været et såkaldt ”reference site” inden for det Europæiske Innovationspartnerskab for Aktiv og Sund Aldring (EIPonAHA):

”I de seneste ti år har Region Syddanmark som reference site vist, hvordan man ligger i front i forhold til implementering og skalering af digitale løsninger. De erfaringer bruger vi nu til at sikre, at kompetenceudviklingen af den nuværende og fremtidige arbejdskraft i sundhedssektoren også kommer på den europæiske dagsorden. Og her er Region Syddanmark igen foregangsregion”.

Syddanske kommuner, som vil deltage i projektet: Odense, Nyborg, Kerteminde, Svendborg, Kolding, Billund, Varde, Middelfart, Esbjerg, Tønder, Haderslev, Aabenraa, Vejle og Sønderborg

Konsortium i øvrigt (19 partnere i alt): European Connected Health Alliance, European Special Nurse Organisation, European Health Management Association og regionale partnere (uddannelsesinstitutioner og sundhedsudbydere) fra Nederlandene, Norge, Slovenien, Spanien og Italien.

Faktaboks om CoVE (Centre for Erhvervsekspertise)

CoVE (Centres of Vocational Excellence) er EU-Kommissionens nye, ambitiøse satsning inden for uddannelsesområdet under Erasmus+ programmet. CoVE dækker over store projekter, der skal skabe regionale centre for erhvervsekspertise i et integreret samarbejde mellem erhvervsuddannelser, vidensinstitutioner og virksomheder.

Formålet er at styrke europæisk konkurrenceevne, innovationskraft, bæredygtig udvikling og inklusion inden for de sektorer, der udgør de regionale styrkepositioner. Med et CoVE-projekt er det muligt ikke alene at styrke indholdet i uddannelserne, men hele økosystemet omkring erhvervsuddannelserne – både lokalt og internationalt. Herunder ikke mindst samarbejdet med erhvervslivet.

Vil du vide mere om EUVECA-projektet, kan du kontakte:

Chefkonsulent Trine Ungermann Fredskild på tuf@rsyd.dk

Projektleder Sabine Paasch Olsen på spo@rsyd.dk

EU-konsulent Henriette Hansen på hha@southdenmark.be  

Det Syddanske EU-kontor er også involveret i CoVE-projektet “European Excellence in Dairy Learning”. Læs mere om det her.

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Fra skoleprojekt til startup: “Enterprise Europe Network hjalp os i gang med produktionen”

Nyheder

Fra skoleprojekt til startup: "Enterprise Europe Network hjalp os i gang med produktionen"

I en innovationskonkurrence på handelsgymnasiet udviklede Lærke Pötzsch en sål, der ved hjælp af en kugle kunne modvirke stress og nervøsitet. Ideen blev til virksomheden Groundsole, der i dag udvikler og sælger beroligende såler i hele landet. Men rejsen hertil var lang, når man som Lærke Pötzsch hverken havde erfaring, kapital eller netværk i bagagen. Derfor blev hjælpen fra SDEO’s Jesper Vestergård Hansen modtaget med åbne arme, da han gennem verdens største B2B-netværk, Enterprise Europe Network (EEN), skabte kontakt til en litauisk virksomhed, der kunne producere sålerne og dermed gøre ide til virkelighed.

Da Lærke Pötzsch gik på Handelsgymnasiet i Kolding, kunne hun tydeligt mærke eksamenspresset omkring sig. Imens nogle studerende forsøgte at tøjle nervøsiteten med beroligende medicin, gik Lærke Pötzsch alternativt til værks og fik behandling af en lokal akupunktør. Her lærte hun om stimuleringspunktet Kidney1, der er placeret under foden og ved stimulering kan berolige kroppen i stressede situationer. Det betød, at hun enten måtte besøge akupunktøren før eksamener eller forsøge sig med uholdbare, hjemmelavede løsninger med kugler i skoen, når nerverne skulle dulmes. 

Nogen tid senere deltog Lærke Pötzsch og nogle klassekammerater i innovationskonkurrencen Young Enterprise via handelsgymnasiet. Her blev det, der før var en svær og irriterende problemstilling til en spirende iværksætteridé, der kunne skaleres. Hvis man i stedet producerede en sål med en indbygget kugle, kunne man slippe for besværlige behandlinger og sikre, at kuglen altid stimulerede det rette punkt. Det ville have den effekt, at man kunne gå trygt til stressede situationer – uden at tiltrække sig unødig opmærksomhed. Herfra gik projektet over stok og sten.

”Vi fik vildt god opbakning – både fra vores konkurrenter, der godt kunne se, at produktet løste et problem og måske selv havde oplevet problemer med eksamensangst, men også fra dommerne og forretningsfolk, der alle opfordrede os til at gå videre med projektet,” fortæller Lærke Pötzsch. 

CVR-nummeret blev hurtigt oprettet, og aftaler med potentielle samarbejdsaftaler kom i bogen. Sideløbende trængte studentertiden og drømmen om rejser i sabbatåret sig dog på, og virksomheden blev sat på hold. Alligevel kunne Lærke Pötzsch ikke lade være med at undersøge produktionsmuligheder, da hun med lidt ekstra tid på hånden sad på sit au pair-værelse i London. Først prøvede hun den store kinesiske hjemmeside Alibaba.com, men da banken ringede og spurgte til overførslen, blev det tydeligt, at planen var svær og tilliden lille. Det ledte til en snak med Erhvervshus Sydjylland, der henviste til Jesper Vestergård Hansen, som er konsulent i SDEO og arbejder med netværket Enterprise Europe Network. Efter at have oprettet en partnersøgning tog Jesper  Vestergård Hansen kontakt til Groundsole:

Foto: Groundsole
Lærke Pötzsch er grundlæggeren bag Groundsole. Foto: Groundsole

”Vi var egentlig lidt overraskede, da Jesper kontaktede os, for vi troede bare, at vi skulle vente og se. Men han styrede kontakten og kom hele tiden med nye, interessante partnervirksomheder”. Det ledte til et samarbejde med en litauisk virksomhed, der i dag 3D-printer sålerne i mikrokork.

For Groundsole betød hjælpen fra Jesper Vestergård Hansen og Enterprise Europe Network meget. Udover kontakt til en konkret produktionsvirksomhed, betød databasen også, at den litauiske partner kunne valideres, og at kvalitetssikkerheden var på plads. Samarbejdet med Jesper Vestergård Hansen gav foruden en tillid til partnerskabet også en tryghed i at få hjælp fra personer med et større erfaringsgrundlag: 

”Når man ikke selv har noget erfaring og står som ny i det hele, er det skønt at få hjælp fra andre, der har mere erfaring at trække på. Og så er hjælpen ovenikøbet gratis, hvilket man ikke kommer uden om er afgørende, når man er en lille startup med begrænsede ressourcer,” fortæller Lærke Pötzsch. 

Fremtiden for Groundsole

Hvad fremtiden bringer er endnu uvist, men Lærke Pötzsch har planer om at trække på den viden og det netværk, hun er ved at skabe på universitetet, hvor hun læser Designkultur og Økonomi på SDU. Til at starte med vil hun forsøge sig med flere tests og en grundigere markedsanalyse. Ligegyldigt hvad der sker med virksomheden, understreger hun, at hun får en hel masse erfaring, og det er i bund og grund det allervigtigste, hvis man spørger Lærke Pötzsch.

Hvis du vil høre mere om mulighederne og partnerskaber i Enterprise Europe Network-netværket, eller har overvejelser om at finde en europæiske partner, kan du kontakte SDEO’s konsulent Jesper Vestergård Hansen på jvh@southdenmark.be 

Om Enterprise Europe Network og Det Syddanske EU-kontor

Det Syddanske EU-kontor (SDEO) er én af i alt seks danske partnere i Enterprise Europe Network, hvorigennem vi primært understøtter private virksomheder med international vækst og udvikling. Kontoret har to ansatte, der arbejder med Enterprise Europe Network Danmark og hjælper med at finde samarbejdspartnere i netværkets lande samt yder support til at styrke og forbedre virksomheders arbejde med innovation, support til eksekvering og opstart af EU-støttede innovationsprojekter – se mere på www.enterprise-europe.dk

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Fra isfabrik til innovativ fiskefarm: Stort EU-projekt holder planen

Nyheder

Fra isfabrik til innovativ fiskefarm: Stort projekt holder planen

I 2019 fik virksomheden Alpha Aqua, Aalborg Universitet Esbjerg (AAU) og 17 europæiske partnere 75 mio. kr. til et stort EU-forskningsprojekt, der skal udvikle et nyskabende økosystem, hvor fisk og planter produceres bæredygtigt sammen – og ingenting går til spilde. 

”Hvis alt går vel, burde planen holde,” fortæller Ramon Perez, CCO i Alpha Aqua om EU-projektet AQUACOMBINE. Med 12,5 mio. kr. er virksomhedens opgave i projektet at lancere en fuldt udstyret pighvar- og salturtfarm i den tidligere Hjem-Is fabrik på Esbjerg Havn

Salturt (også kaldet kveller) er en gastronomisk specialitet med en del spild. Spidserne af planterne sælges til restauranter og supermarkeder, mens de træagtige rester, ca. 60% af planten, ofte slet ikke bliver brugt. De indeholder dog sunde antioxidanter og antiinflammatoriske stoffer, som kan udvindes til kosmetik eller mejeriprodukter. Planteresterne kan også bruges til biobrændsel eller specielt nærende fiskefoder, mens fiskerester og returvand fra fisketankene med recirkuleringsteknologi kan nære planterne.

Når salturt bliver kombineret med saltvand fra fiskeproduktion, vokser det hurtigere og bedre, end det kan lade sig gøre med kunstig gødning – og det er her, Alpha Aqua bringer deres kompetencer i spil. 

På Esbjerg Havn er det virksomhedens ambition at bruge vand fra fiskefarme til at hjælpe salturten med at vokse i et kontrolleret miljø. Fiskefarmene laves i moduler, som kan fordobles afhængigt af, hvor stor produktionen af salturt skal være. Med denne fleksibilitet ser Alpha Aqua store muligheder i, at deres fiskefarme skal kunne bruges overalt i Europa – både i større og mindre produktioner. 

Arbejdet er i fuld gang og Alpha Aqua har på nuværende tidspunkt skabt en model af fiskefarmen i lille skala, som nu skal opskaleres. Salturten leveres til Aalborg Universitet Esbjerg, som arbejder med at udvinde sunde stoffer fra urten – og den lille fiskefarm har allerede produceret mere end forventet. 

“Vi leverede så meget salturt til AAU, at de ikke havde nok køleskabskapacitet til at opbevare det hele,” fortæller Ramon Perez.

EU-projekt giver ny læring

På trods af corona-nedlukninger og rejserestriktioner, skrider projektet frem planmæssigt. Og selvom det først afsluttes i 2023, er der allerede masser af ny læring og erfaring at tage med sig, fortæller Ramon Perez:

“Udover at netværke med en masse mennesker, der har samme mål og miljøtilgang som os, har vi været i stand til at rykke grænserne for vores eget udstyr og finde ud af, hvor vi skal fortsætte med at udvikle os.”

Samtidig peger han på, at projektet har givet Alpha Aqua mulighed for at afprøve og teste mere i praksis – et vigtigt led i at virkeliggøre ideer, som tit ændrer form, når de bliver realiseret.

“Et excel-ark kan rumme information om alt, men så kan biologien alligevel ændre det hele. Det er lige meget, hvor detaljeret excel-arket er. Der vil stadig være nogle ting, som ikke reagerer som forventet – og den viden kan man kun få ved rent faktisk at udføre projektet i praksis.”

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Syddanske ingeniører vil levetidsforlænge havmølleparker

Nyheder

Syddanske ingeniører vil levetidsforlænge havmølleparker

I et nyt europæisk projekt med titlen STROWIN samarbejder ingeniørvirksomheden LICengineering, Aalborg Universitet og Matrisk fra Schweiz om at gøre offshore vindenergiproduktion mere pålidelig, bæredygtig og omkostningseffektiv.

En digital tvilling og et avanceret, risikobaseret inspektionssystem er fokuspunkterne i Eurostars-projektet, STROWIN, hvor tre partnere, herunder LICengineering, kombinerer deres spidskompetencer for at levetidsforlænge havmølleparker. Projektet er støttet med tilskud fra Eurostars – heraf med 2,3 mio. kr., der går til LICengineering, som blandt andet har kontor i Svendborg og Esbjerg. 

”Når vi samler vores kompetencer og erfaring inden for industrien, kan vi ikke alene levetidsforlænge og reducere inspektioner og dermed omkostninger. Vi kan også give et meget mere nøjagtigt indtryk af sikkerhedsniveauet i vindmølleparken. Det vil sige, at vi er meget bedre klædt på og kan udtale os mere nøjagtigt om sikkerhedsniveauet,” forklarer Hans Jørgen Riber, Director for Research & Development i LICengineering. 

Ingeniørerne hos LICengineering er eksperter i monitorering af store strukturer offshore og i at skabe det, der kaldes ’digitale tvillinger’ – et virtuelt tvillingebillede, som gør det lettere og billigere at spotte problemer og forudse behov for vedligeholdelse. Schweiziske Matrisks spidskompetence er derimod matematiske modeller, der kan vurdere de optimale strategier for inspektioner. Kombinerer man teknologierne, får man et meget stærkere grundlag for arbejdet med vedligehold i vindmølleparker. 

Hans Jørgen Riber glæder sig over samarbejdet med Matrisk og Aalborg Universitet: 

”Vi har hver især noget, vi virkelig kan bidrage med. Det er det, der er det smukke i det, synes jeg. Vi skal ikke prøve at stjæle fra hinanden – det er samarbejdet, der gør det stærkt. Og det er første gang, vi har et universitet med inde over. Det er rigtig godt, for det løfter lige det hele en ekstra tand.”

En cykel med overdimensionerede hjul

Men hvorfor er der et behov for et projekt som STROWIN? Ifølge Hans Jørgen Riber handler det om at blive i stand til at reducere antallet af eftersyn på vindmølleparker og vejlede om, hvor og hvornår sikkerheden ikke længere er tilstrækkelig. På den måde bliver det også muligt at se og vurdere sikkerhedsniveauet i de forskellige dele af vindmølleparken og sørge for, at de er ens overalt. Hans Jørgen Riber sammenligner med delene på en cykel: 

”Forestil dig, at du kører på en cykel, hvor du har overdimensioneret dine hjul, men din saddel er ved at brække af, fordi du har brugt tre gange så mange penge på hjulene. Der kunne du måske have brugt nogle af pengene på at lave sadlen, så den også holdt lige så længe som hjulene, så det hele harmonerer og har samme levetid. Det handler om ikke at sjuske med sine omkostninger og udgifter på sådan en vindmølle,” forklarer han og lægger vægt på, at offshore vindmølleindustrien kræver værktøjer som disse for at være konkurrencedygtig og omkostningseffektiv – uden at gå på kompromis med driftssikkerheden. 

EU-projekter skaber resultater

Det er ikke første gang, LICengineering deltager i et EU-projekt. Faktisk har de modtaget EU-støtte flere gange, og det er tredje gang, virksomheden skal være med i et Eurostars-projekt. De foregående projekter har blandt andet ledt til opstarten af et samarbejde med SHELL, hvor LICengineering implementerede et system, der sammen med digital tvilling-teknologien overvåger og levetidsforlænger en boreplatform i Nordsøen. Det er også disse erfaringer, det nye STROWIN-projekt udspringer fra.

”Man kan sige, at det her er et spin-off af de foregående Eurostars-projekter. Med støtten har vi fået et skub, så vi har kunne bygge videre på projekterne. Men vi har aldrig sagt ’det var så det’ og lavet noget helt andet, når vi har færdiggjort et EU-projekt. Det har blandt andet betydet, at der er en rød tråd i vores arbejde, siden vi fik Eurostars-funding for første gang i 2016,” fortæller Hans Jørgen Riber, inden han fortsætter:

”At vi får støtte betyder alt. Vi kan ikke lave noget i så stor skala i sådan et relativt lille firma. Jeg tror, det her projekt vil komme hele industrien, ja hele energisektoren til gode.”

Siri Bentzen fra Det Syddanske EU-kontor har hjulpet LIC Engineering i ansøgningsprocessen. Hun lægger vægt på den store gevinst, virksomheden får ud af samarbejdet med de øvrige projektpartnere:

”LICengineerings succes i Eurostars-programmet er blandt andet baseret på deres tætte udviklingssamarbejde med partnere i andre europæiske lande. I samtlige af LICengineerings projekter er der en meget tydelig merværdi i samarbejdet. Hver partner bringer noget unikt og essentielt til bordet – ofte både i forhold til teknologi og markedskendskab.”

Vil du vide mere om Eurostars-programmet, er du velkommen til at kontakte EU-konsulent på erhvervsområdet Siri Bentzen på srb@southdenmark.be

 

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy