Erasmus+ projekt sætter fokus på digitale kompetencer i sundhedssektoren

Nyheder

Erasmus+ projekt sætter fokus på digitale kompetencer i sundhedssektoren

Den digitale udvikling inden for sundhedssektoren skrider hastigt frem, og innovativ sundhedsteknologi bliver en væsentlig del af fremtidens sundhedsvæsen. Men de nye digitale løsninger kræver en ordentlig implementering og de rette kompetencer for at blive brugt effektivt – og det er denne udfordring, EU-projektet DISH adresserer.

DISH består af 19 partnere fra otte forskellige lande, som samarbejder om at skabe et bedre samspil mellem sundhedsprofessionelle og de mange nye teknologier på sundhedsområdet. 

Henriette Hansen, EU-konsulent på Det Syddanske EU-Kontor og koordinator i projektet sammen med Trine Ungermann Fredskild fra Lærings- og Forskningshuset på Sygehus Sønderjylland, fortæller:

”DISH-projektet har et strategisk fokus på, hvordan vi kan arbejde sammen i regionen for at sikre digitale kompetencer helt ude i klinikken. Det er vigtigt, at vi får udnyttet de mange digitale løsninger til deres fulde potentiale. Desværre ser man ofte, at det ikke sker – og det får vi ikke et bedre sundhedsvæsen af.”

Klyngeorganisationen for sundhed og velfærdsteknologi, Welfare Tech, er en af de danske partnere i projektet. Karen Lindegaard, seniorkonsulent i Welfare Tech, peger på, at udfordringen ikke ligger i selve teknologien, men i paratheden og set-uppet omkring at få teknologien til at fungere. Det er med andre ord nødvendigt at se nærmere på, hvordan man skaber de rigtige rammer for implementeringen af teknologien:

”Der er ikke nogen, der er i tvivl om at med den demografiske udvikling, vi har i den vestlige verden, så er den eneste måde, vi kan komme videre på ved at introducere nye teknologier. Samtidig går introduktionen af nye teknologier rigtig langsomt. Der bliver tilbudt rigtig meget, og der bliver også lavet nogle store testprojekter. Men den egentlige udrulning sker ikke så ofte endnu, desværre.”

Samarbejde sætter fokus på træningsbehov

Netop udfordringen med at bygge bro mellem de digitale sundhedsydelser og de medarbejdere, som skal bruge dem, italesætter DISH med konceptet ”Learning Innovation Units” (LIU). En LIU er et tværfagligt team, der har til opgave at finde ud af, hvordan den digitale løsning skal implementeres, hvilken form for træning, der er behov for og facilitere processen fra start til slut. Det tværfaglige team kan bestå af både ledelse og medarbejdere fra sundhedsorganisationen – og potentielt også virksomheden, som har udviklet den nye teknologi. 

Parterne i DISH-projektet

Karen Lindegaard har skrevet en artikelserie på Welfare Techs hjemmeside, hvor hun guider organisationer i, hvordan de kan gribe LIU-konceptet an helt praktisk. Hun fortæller: 

”Vi har en kæmpe medlemskreds, der kunne være relevante for dette projekt, så jeg håber, artiklerne kan være et let og overskueligt værktøj for sygehuse m.m., der ønsker at vide, hvordan de kan gribe implementeringen af ny teknologi an. Så de får en form for tjekliste, hvor de kan se: Hvad er det for nogle ting vi skal overveje, når vi implementerer ny teknologi, hvem skal vi træne og hvordan kunne man evaluere de nye færdigheder, som medarbejderne får?” 

Pandemien skaber udfordringer

Covid-19 har imidlertid givet DISH-projektet udfordringer og mange af de sundhedsudbydere, som deltager i projektet over hele Europa, har travlt med andre opgaver i lyset af pandemien. Heldigvis har den danske lead-partner, Lærings- og Forskningshuset på Sygehus Sønderjylland, fundet løsninger til at fortsætte med at tage LIU-konceptet i brug og tilbyde færdighedstræning til sundhedspersonalet. Den 8. marts 2021 afholdte de således online færdighedstræning for jordemødre med deltagere fra både Danmark og Norge. Flere af principperne fra DISH-projektet blev taget i brug. 

Projektet er nu blevet forlænget med seks måneder og forventes afsluttet i foråret 2022. Henriette Hansen håber, at DISH-projektet på sigt kan føre til udvidet brug af nye teknologier.  

”Vi håber, at projektet vil forbedre implementeringen af digitale løsninger og kompetenceudviklingen af de sundhedsprofessionelle. DISH giver en slags kogebog til, hvordan man håndterer færdighedstræning og varierer den efter behov, så vi er sikre på, at de medarbejdere, der skal bruge de digitale løsninger rent faktisk ved, hvordan de skal gøre, også når tingene ikke virker,” fortæller hun og fortsætter:

”Hvis vi får brugt det her rigtigt, kan vi få meget mere gavn af den nye teknologi i sundhedssektoren – og samtidig skabe bedre innovationssamarbejder mellem sundhedsudbyderne og virksomhederne.”

 

Yderligere information: 

Læs artikelserien om LIU-konceptet af Karen Lindegaard på Welfare Techs hjemmeside.

Læs mere om DISH på projektets egen hjemmeside.

Læs mere omLærings- og Forskningshusets online færdighedstræning her

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Succesfuldt første møde i EU-netværk for sundhedsaktører

Nyheder

Succesfuldt første møde i EU-netværk for sundhedsaktører

D. 4. maj afholdt Det Syddanske EU-kontor første netværksmøde i Syddanmarks Sunde EU-netværk. Med over 45 engagerede deltagere og masser af gode spørgsmål, var dagen en succes, der allerede kalder på en gentagelse, forklarer EU-konsulent Allan Nordby Ottesen:

”Det var rigtig dejligt at se så mange deltagere og fra så mange forskellige områder. Både kommuner, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og regionen var repræsenteret, og det gav masser af gode drøftelser og netværksmuligheder. Deltagerne var meget engagerede og også interesserede i at møde hinanden, så vi håber at kunne afholde næste netværksmøde fysisk, når det er muligt igen.” 

På programmet var bl.a. mulighederne og relevante indkaldelser i Horizon Europe Cluster Health, Digital Europe og i EU’s nye vækststrategi, Green Deal. Netværksmødet bød også på en generel introduktion til, hvad et EU-projekt er og et oplæg fra virksomheden SelfBack, som har konkret erfaring med at søge støtte fra EU.

Vil du også være en del af netværket?

Arbejder du inden for sundhedsområdet, og kunne du tænke dig at være en del af netværket? Så er du velkommen til at skrive en mail til rir@southdenmark.be. Du kan samtidig tilmelde dig netværkets nyhedsmail (Sunde Nyheder), som byder på relevante nyheder, events og projektindkaldelser fra forskellige europæiske sundhedsnetværk. 

Om netværket

Syddanmarks Sunde EU-netværk er et regionalt netværk med fokus på funding og best practice i forhold til udvikling af EU-projekter i Syddanmark. Netværket henvender sig til forskere, kommuner, hospitaler og andre offentlige aktører i Region Syddanmark og vil bl.a. informere om EU-programmer og indkaldelser på sundhedsområdet og samtidig give mulighed for erfarings- og videnudveksling om EU-projekter. 

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Nyt liv til LIFE: EU’s støtteprogram for projekter med natur, miljø, klima og energi

Nyheder

Nyt liv til LIFE: EU’s støtteprogram for projekter med natur, miljø, klima og Energi

Det længe ventede LIFE-program for 2021-2027 er er lige på trapperne. LIFE er EU’s støtteprogram til initiativer inden for natur, miljø, klima og energi. I den nye programperiode er de grønne ambitioner styrket, budgettet forhøjet, og som noget helt nyt finansierer LIFE nu også projekter inden for cirkulær økonomi og vedvarende energi.

At skabe en mere cirkulær økonomi, der i højere grad genbruger og genanvender ressourcer, er en af hovedprioriteterne i EU’s fremtidsplaner – og derfor har initiativer inden for cirkulær økonomi fået deres helt eget delprogram i LIFE. Dertil skal LIFE med et nyt delprogram også spille en central rolle i at støtte overgangen til ren energi og bidrage til ambitionen om et kulstofneutralt EU inden 2050.

Programmet biholder samtidig sit hovedfokus på at beskytte miljøet samt standse og vende tab af biodiversitet. LIFE blev lanceret i 1992, og er det eneste EU-finansierede støtteprogram med fuldt fokus på klima og miljø. Siden sin lancering har LIFE-programmet været med til at finansiere over 5.000 projekter – herunder også syddanske projekter, som for eksempel har haft fokus på at restaurere og beskytte sårbare økosystemer ved moser og damme på Fyn og Langeland samt bevare bestanden af løvfrøer og biodiversitet i Vejle Kommune.

Nye muligheder
Med over 5,45 mia. euro (ca. 40 mia. kr.) har det nye LIFE det hidtil største budget i programmets historie. Pengene er øremærket projekter, der hjælper EU i mål med vækststrategien Green Deal og de underliggende politikker .

Ligesom tidligere vil LIFE give virksomheder samt offentlige og private organisationer mulighed for at søge midler til deres grønne projekter. Det nye program vil dog, modsat tidligere, være bygget op omkring to områder med i alt fire delprogrammer.

Miljøområdet, som omfatter delprogrammerne:

Natur og biodiversitet, som har fokus på at støtte projekter, der kan bidrage til genoprettelsen af Europas natur og at vende tab af biodiversitet. 

Cirkulær økonomi og livskvalitet, som vil støtte overgangen til en bæredygtig, cirkulær, giftfri, energieffektiv og klimarobust økonomi.

Klimaområdet, som omfatter delprogrammerne: 

– Modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, som vil bidrage til skiftet mod en bæredygtig, energieffektiv, klimaneutral og modstandsdygtig økonomi.

 Omstilling til ren energi, som skal støtte aktiviteter, der fremmer energieffektivitet og overgangen til en klimaneutral og modstandsdygtig økonomi baseret på vedvarende energi.

Mere simpelt og fleksibelt

Det nye program er designet, så det er mere simpelt og fleksibelt at tilgå. Det overordnede mål er at støtte udviklingen og implementeringen af innovative måder at reagere på miljø- og klimaudfordringer. Samtidig vil LIFE også have fokus på at tackle nye klimaudfordringer, som de dukker op i løbet af programmets varighed.

”Det nye LIFE-program er mere ambitiøst end nogensinde før. Med stigningen i budgettet går EU målrettet efter at understøtte de store Green Deal-målsætninger. Det nye LIFE-program rummer derfor også masser af muligheder for syddanske virksomheder, der går med en klima/miljøvenlig ide. Traditionelt har vi i Danmark været gode til at hente midler til natur- og biodiversitetsprojekter. I denne programperiode vil vi gøre, hvad vi kan for også at få en del af tilskudsmidlerne til cirkulær økonomi, klimatilpasning og bæredygtig energi,” fortæller EU-konsulent Thomas Jensen.

De nye ansøgningsfrister for LIFE er endnu ikke offentliggjort, men vi forventer, at den første kommer til at ligge i efteråret 2021. Kontakt endelig Det Syddanske EU-Kontor for yderligere information om LIFE-programmet. 

Kontakt kontoret for yderligere information eller følg med i vores nyhedsbrev og sociale medier, hvor vi løbende opdaterer om de nye frister.

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Mangler din kommune viden om EU’s støttemuligheder?

Nyheder

Mangler din kommune viden om EU’s støttemuligheder?

Hvad kan man som kommune søge støtte gennem EU? Hvilke muligheder byder den nye programperiode på for kommunerne? Og hvordan udvikler man en lokal udviklingsindsats til at være en EU-projektidé?

Mange af de nye EU-programmer er begyndt at åbne med et hav af muligheder for de syddanske kommuner. I forlængelse af den nye programperiode inviterede Det Syddanske EU-Kontor derfor til tre online kurser i løbet af april og maj, der havde til formål at give både forståelse for og konkrete værktøjer til EU-projektudvikling for kommunale udviklingsmedarbejdere.

Det første kursus gav en generel introduktion til udviklingsprojekter samt en indføring i EU-projektbegreber og -programmer, mens de to andre kurser dykkede ned i mulighederne for projektudvikling på det grønne område. Først med et kursus med fokus på natur, klima og miljø og dernæst et kursus med fokus på energi og mobilitet.

På alle kurser var der stort engagement fra deltagerne, der også fik mulighed for at sparre med SDEO’s EU-konsulenter samt pitche deres egne udviklingsideer til hinanden.

Vil I også have et EU-kursus i din kommune?

Efter tre vellykkede kurser vil vi hos SDEO fortsætte initiativet, og derfor tilbyder vi de syddanske kommuner at holde online EU-kurser med muligheden for at få introduktion og vejledning til EU-programmerne af vores EU-konsulenter samt udvikle egne projektideer.

Lyder et EU-kursus med fokus på udviklingsprojekter som noget for jeres kommune, kan I kontakte Cathrine Holm Frandsen på chf@southdenmark.be for at høre mere.

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

EU-støtte til læge-team, der vil gruppeteste for corona

Nyheder

EU-støtte til læge-team, der vil gruppeteste for corona

To unge læger har netop modtaget 100.000 euro i støtte fra det EU-finansierede Covid X-program til udviklingen af en løsning, der kan optimere gruppetestning. Projektet vil give store besparelser og en effektivisering af testsystemet. 

Eivind Segtnan er oprindeligt fra Norge, men bor til dagligt i Odense og arbejder på Region Syddanmarks psykiatriske afdeling. På en lægekonference for fem år siden mødte han sin nuværende kollega, den iranske læge Farzin Kamari, og siden da er de to blevet både venner og samarbejdspartnere.

Da corona-pandemien gjorde sit indtog, så læge-duoen muligheden for at bruge deres forskning til at optimere måden, hvorpå man tester. Sammen stiftede de virksomheden Synaptic og udviklede AI-løsningen ”How To Pool”, som gør det muligt at gruppeteste mere effektivt ved at pulje personer med corona-risiko sammen.

”Vi plejer at sige, at vi individualiserer massetestning,” fortæller Eivind Segtnan om projektet, der skal spare både tid og ressourcer i testcentrene. 

”Vi grupperer PCR-test, hvilket betyder, at man eksempelvis tester fem mennesker og puljer dem i ét reagensglas fremfor separat. På den måde får man én test, og hvis den er negativ, betyder det, at ingen har virussen. Så har man sparet fire tests – og samtidig sparet både penge og tid.”

Sophia og Jakob effektiviserer testning 

Eivind Segtnan og Farzin Kamaris løsning bygger på kunstig intelligens (Sophia) og et spørgeskema til testpersonen (Jakob) – opkaldt efter Eivind Segtnans børn. Svarene fra spørgeskemaet gør det muligt at gruppere testpersonerne ud fra variable som alder, køn og hvorvidt testpersonen har symptomer eller ej. Dataene samles i en software, som fortæller laboratorierne, hvordan testpersonerne skal puljes. Har en testpersons spørgeskema vist høj corona-risiko, skal denne puljes alene, hvorimod testpersoner med lav risiko kan puljes sammen. 

Løsningen overholder kravene til GDPR og er allerede CE-mærket. 

”Problemet har hidtil været, at man ikke helt ved, hvordan man skal gruppere PCR-test,” fortæller Eivind Segtnan. 

”Med vores løsning standardiserer softwaren, hvordan man skal gruppere testene. Man skal fortsat re-teste, men vi mindsker antallet i den gruppe, som skal re-testes, og det har ufatteligt meget at sige. Både med tanke på at man sparer tid og penge, men det betyder også, at hele processen bliver meget mere automatiseret i laboratoriet, hvor testene behandles.”

Råd og støtte til ansøgning

I starten af 2021 efterspurgte Covid-X-programmet løsninger, som med hjælp fra kunstig intelligens kunne bygge bro mellem den europæiske digitale sektor og sundhedssystemet. Krav som Synaptics løsning i dén grad lever op til, og derfor tog Erhvervshus Fyn kontakt til virksomheden og gjorde dem opmærksom på muligheden. Sammen med Det Syddanske EU-Kontor har Erhvervshus Fyn bistået Eivind Segtnan og Farzin Kamari i ansøgningsprocessen. Både i forhold til at skrive ansøgningen og efterfølgende forberede en pitch i anden runde af udvælgelsesprocessen. EU-konsulent fra Det Syddanske EU-Kontor, Siri Bentzen, fortæller.

Den iranske læge Farzin Kamari udgør den anden halvdel af Synaptic. Foto: Synaptic
Eivind Segtnan til clinical trial i Odense med tre studerende fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet: Sarah Skov Hansen, Isabella Glans Diethelm og Marta Burek. Foto: Synaptic

”Jeg fortalte Erhvervshuset om Covid-X-muligheden, og inden for et par dage var der etableret kontakt til Synaptic. Erhvervshus Fyns kendskab til virksomhederne er afgørende for at ramme de rigtige virksomheder med de rigtige muligheder på det rigtige tidspunkt – og så har Synaptic efterfølgende været imponerende hurtige i ansøgningsprocessen.”

Også hos Erhvervshus Fyn vækker det glæde, at Synaptic er formået at komme gennem nåleøjet til EU-programmet. 

”Én af vores fornemmeste opgaver er at hjælpe virksomhederne med at lykkedes, når de søger kapital og finansiering,” siger forretningsudvikler Lenna Broberg fra Erhvervshus Fyn. ”Synaptic arbejder med en højaktuel digital løsning, der kræver en god portion kapital til test og færdigudvikling. Derfor er det også positivt, at det udover Covid-X-midlerne er lykkedes Synaptic at tiltrække udviklingspenge fra andre støttepuljer som eksempelvis DigitaliseringsBoost inden for kort tid,”

Langsigtede planer

Med støtten fra Covid-X-programmet skal Synaptic nu videreudvikle løsningen og gøre den kunstige intelligens (Sophia) endnu bedre. Udover de 100.000 euro får Synaptic også adgang til data fra hospitaler i Spanien, Italien og Sverige, som alle modtog store antal coronapatienter under pandemiens første bølger. Dataene derfra betyder meget for videreudviklingen af løsningen.

”Det betyder, at vi kan træne Sophia. Lige nu har vi en høj nøjagtighed, men det er klart, at jo mere data, vi kan give Sophia, jo dygtigere bliver den til at kunne udregne sandsynligheden for, om man har Covid-19 eller ej,” fortæller Eivind Segtnan.

Og de to læger er ikke i tvivl om, hvad de håber, fremtiden bringer for virksomheden.

”Vi drømmer om, at det her skal give en større grad af frihed for befolkningen. Hvis det kommer til, at vi får brug for at teste i længere tid, afhængigt af vaccinen, så vil det her værktøj gøre, at man måske kan mindske brugen af lockdown, fordi man har et testapparat, man kan stole på.”

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

To år efter: Eurostars-projekt hjælper fynsk virksomhed på vej mod digitalisering af betonbyggeri

Nyheder

To år efter: Eurostars-projekt hjælper fynsk virksomhed på vej mod digitalisering af betonbyggeri

I 2019 modtog den odenseanske virksomhed Sensohive 2,2 mio. kr. fra Eurostars-programmet til udviklingen af et projekt med trådløse sensorer til byggebranchen. To år senere har arbejdet resulteret i et opdateret og testet digitalt overvågningsværktøj, der kan forudsige betons hærdningstid.

Gennem to år har virksomheden Sensohive samarbejdet med den norske entreprenørvirksomhed Kruse Smith og Norge og Danmarks tekniske universiteter, NTNU og DTU, for at videreudvikle systemet Maturix, hvor trådløse sensorer kan udregne hærdningstid på beton ud fra faktorer som vejr, temperatur og fugtighed. Et vigtigt værktøj, som kan spare både tid, ressourcer og Co2 på verdens byggepladser. 

”Betonhærdning er en kemisk proces, der er styret enormt meget af temperatur. Får du en for høj temperatur, risikerer du at få store skader på betonen,” forklarer CTO og co-founder Tobias Ejersbo.

Med Maturix behøver betonleverandører ikke ty til dyr ekspertise eller manuelle beregninger for at vurdere betonens hærdningstid. Værktøjet samler data om vejr- og hærdeforhold i en digital løsning, der løbende estimerer betonens modenhed og styrke. På den måde kan man hurtigere og med større sikkerhed vurdere, hvornår betonen er klar til brug – og dermed spare både penge og ventetid uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed. 

”Det værste er, hvis du står med et resultat, hvor det ligner, hærdningen er gået godt, men hvor betonen i virkeligheden ikke har bundet sig til noget som helst. Efter en årrække vil den begynde at smuldre, som var det sand. Det er ret skidt, hvis det for eksempel drejer sig om en bro,” siger Tobias Ejersbo. 

Tobias Ejersbo (tv.) og Casper Harlev (th.) er sammen med Tim Larsen co-founders i Sensohive. Foto: Sensohive

Eurostars-midler rykker projekt udendørs

Sensohive har udviklet trådløse sensorer siden 2014 og haft kunder i både gartnerier og fødevareindustrien. Senere besluttede virksomheden at implementere deres løsning i byggebranchen – nærmere bestemt elementfabrikkerne. Arbejdet med elementfabrikkerne blev indgangsvinklen til Eurostars-projektet. 

”Elementproduktion foregår indendørs med rimelig høj proces-kontrol, men hvad med alt det, der er ude i landskabet? Eurostars-projektet har handlet om at konvertere det til et udendørs-aspekt, hvor der er alle mulige andre faktorer, såsom vindforhold og skiftende temperaturer, der spiller ind.” 

Foto: Sensohive

Netop her har den norske partner Kruse Smith spillet en aktiv rolle i projektets udvikling. Som underleverandør i et stort infrastruktur-projekt, der skal erstatte flere færger og forkorte rejsetiden mellem Sydnorge og Nordnorge, har Kruse Smith haft mulighed for at teste Maturix og give feedback til Sensohive. Norges varierede landskab og skiftende vejrforhold skaber udfordringer for hærdningen af betonen, og det har givet gode muligheder for at teste løsningen. 

”Vi har haft utrolig meget gavn af at have nogle ordentlige videns- og samarbejdspartnere med i projektet, så vi har kunne konvertere det her til et system, der giver mening for alle. Det er alt andet lige lettere at lave en løsning til nogen, hvis man har en god, direkte kontakt til dem,” fortæller Tobias Ejersbo. 

EU-støtte giver muligheder

To år efter projektet blev skudt i gang er Tobias Ejersbo ikke i tvivl om, at arbejdet med ansøgningen og den løbende indberetning har været det hele værd. 

”I et EU-projekt kan man gå til tingene med en større tålmodighed og nysgerrighed, fordi det ikke behøver at være rigtigt i første gæt. Vi havde nok ikke turde kaste os ud i det på samme måde, hvis det var helt for egen regning,” fortæller han og lægger vægt på, at projektet også har ændret kurs undervejs og givet mulighed for at teste forskellige ting af.

EU-konsulent Else Dyekjær Mejer, der har fulgt projektets udvikling fra sidelinjen, fortæller:

”Sensohive har en fantastisk tilgang til eksternt finansierede projekter, hvor de ser mulighederne og bruger dem strategisk. Eurostars-projektet er således også brugt til at opbygge relationer og modne det norske marked, hvilket giver nogle rigtig gode kommercielle muligheder fremadrettet.” 

Foto: Sensohive

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy