EU-millioner til startup, der vil udvikle en vaccine mod urinvejsinfektion

Nyheder

EU-millioner til startup, der vil udvikle en vaccine mod urinvejsinfektion

Den odenseanske startupvirksomhed Glyprovac har modtaget en EU-bevilling på 2,2 mio. kr. til udviklingen af en vaccine mod urinvejsinfektion. Projektet, SVEET, strækker sig over tre år og tæller desuden Odense Universitetshospital og to tyske partnere.

Glyprovac blev etableret i 2018 som spinout-virksomhed fra Syddansk Universitet (SDU), hvor stifter Anders Boysen hidtil har arbejdet som forsker i mikrobiologi og blandt andet beskæftiget sig med sygdomsfremkaldende bakterier. Gennem sin forskning blev han opmærksom på en afgørende detalje, som kan have stor betydning for måden man udvikler vacciner på i dag. 

”På et tidspunkt finder jeg ud af, at modsat hvad man lærer på universitetet, så foretager bakterier faktisk masser af sukkermodifikationer af deres proteiner. Og når man laver vacciner i dag, kommer de sukkermodifikationer til at mangle. Så jeg tænkte, at jeg simpelthen måtte kunne gøre dem bedre – man må lige kunne give immunforsvaret det ekstra at arbejde med, hvis man får de her sukkermodifikationer med.” 

Anders Boysens opdagelse blev startskuddet til virksomheden Glyprovac, som stadig holder til på SDU i dag. Kort tid efter kom Ann Zahle Andersen med ombord og gennem de seneste to år, har opgaven været at videreudvikle den oprindelige idé – og det er bl.a. dét, de nytildelte EU-midler skal bruges til. 

”For det første skal vi bevise, at tanken om, at de her sukre er vigtige, den holder. Så kommer skridtet videre til at få lavet vores vaccinekandidat og få den testet og videreudviklet, så den bliver mere produktorienteret. Og det er det, vores samarbejdspartnere skal lære os noget om,” fortæller Ann Zahle Andersen om processen.

Vigtige samarbejdspartnere 

En vigtig del af projektet er med tiden at kunne teste vaccinekandidaten i en dyremodel, der er fysiologisk sammenlignelig med et menneske – og det er her, OUH kommer ind i billedet. Som partner i projektet skal forskere fra OUH videreudvikle deres grisemodel, så den afspejler alvorlige infektioner, der stammer fra blærebetændelse, i mennesker bedst muligt. 

”Hele fysiologien i grisen minder og menneskets, og de får urinvejsinfektion på præcis samme måde som os – i modsætning til for eksempel mus,” forklarer Anders Boysen om testforsøgene. 

Samtidig skal projektets to tyske partnere, Fraunhofer og Epitopic, stå for at udvikle forskellige analysemetoder. Og selvom Eurostars-projektet først lige er blevet godkendt, har projektets fire partnere allerede arbejdet sammen om flere pilotprojekter, inden de i starten af 2020 besluttede sig for at søge midler fra EU. Med bevillingen fra programmet Eurostars bliver konsortiet tømret sammen i et projekt, hvor alle har hver deres vigtige opgaver, men arbejder mod det samme fælles mål, fortæller Ann Zahle Andersen.

Ann og Anders i laboratoriet. Foto: Glyprovac

Fornem feedback – og fjerdebedst i feltet

Arbejdet med projektet er allerede kommet godt fra start. SVEET-projektet blev rangeret som intet mindre end fjerdebedst ud af de i alt 517 ansøgninger til Eurostars-programmet – og det er et enormt skulderklap til holdet:

”Dem, der sidder og vurderer ansøgningerne ved jo noget om området. Det kan vi også se på den feedback, vi har fået tilbage. Det er supervigtigt for os, at vi får dækket nogle af vores udgifter, og så er det rart at få en validering af, at det ikke er helt tosset, det vi laver – for at sige det på jysk,” fortæller en glad Ann Zahle Andersen. 

Planen for SVEET-projektet er nu lagt, og for Glyprovac fortsætter det store arbejde i laboratoriet på SDU – men det bliver heldigvis med en ny kollega på holdet.

”Der kom en ordentlig mængde arbejde oveni med det her projekt, men så er der heldigvis også penge til at få flere hænder med ombord. Vi er ved at ansætte en laborant, og det er jo noget af det, vi ikke havde kunne gøre, hvis vi ikke havde fået den her bevilling,” afslutter Ann Zahle Andersen. 

Vejen til Eurostars-ansøgningen har blandt andet ført Glyprovac forbi Erhvervshus Fyn, som har henvist virksomheden til Det Syddanske EU-Kontor. Gennem jævnlig kontakt med kontoret har Glyprovac modtaget råd og vejledning til at udarbejde ansøgningen til Eurostars-programmet. Det EU-finansierede Eurostars-program støtter udviklingsprojekter med stor nyhedsværdi og internationalt markedspotentiale.

Vejen til kapital:

Glyprovac har tidligere opnået støtte fra bl.a.:

  • Innovationsfonden, InnoBooster-programmet
  • IPA4SME, initiativ under EU-programmet COSME, som giver SMV’er rådgivning, økonomisk støtte og vejledning om IPR (Intellectual Property Rights).
  • Vækstfondens syndikeringslån

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

EU’s nye klimatilpasningsstrategi er gået i luften

Nyheder

EU’s nye klimatilpasningsstrategi er gået i luften

Klimatilpasning skal være smartere, hurtigere og mere systematisk ifølge EU-Kommissionens nye klimatilpasningsstrategi, som blev lanceret d. 24. februar. Strategien baner vejen for, hvordan vi kan klimatilpasse det europæiske samfund og forberede os på forandringerne. Læs med og få et overblik over nogle af de vigtigste pointer i strategien og hvilke tiltag, der allerede er igangsat med DK2020 i Syddanmark. 

Med lanceringen af vækststrategien Green Deal tilbage i 2019 igangsatte Kommissionen arbejdet med at blive det første klimaneutrale kontinent inden 2050. Et spændende mål, der siden er blevet understøttet af en række strategier og handlingsplaner målrettet alt fra biodiversitet til cirkulær økonomi og industriel omstilling.

D. 24. februar 2021 vedtog Kommissionen også sin nye klimatilpasningsstrategi, som adresserer det faktum, at vi uagtet den nuværende indsats vil mærke de uundgåelige virkninger af klimaforandringer i de kommende årtier. Strategiens formål er derfor at udvikle konkrete løsninger, der kan imødekomme nogle af de forandringer, vi allerede ser i Europa og resten af verden i dag.

Med sit fokus på at skabe et klimarobust og modstandsdygtigt EU frem mod 2050 er klimatilpasningsstrategien dermed en vigtig del af Green Deal.

For at styrke klimatilpasning har strategien fire overordnede fokuspunkter:

For at gøre klimatilpasning smartere og hurtigere, skal viden om klimatilpasningshandlinger og fremtidssikring være tilgængeligt for alle – for familien, der skal bygge eller renovere sit eget hus, for SMV’er, der starter virksomhed i et sårbart område, og for landmanden, der skal planlægge sine afgrøder. 

For at nå dertil foreslås der tiltag, som har til formål at udbrede viden og data om klimarelaterede risici, eksempelvis ved at styrke Climate-ADAPT, som er en europæisk platform for information om klimatilpasnin

Syddansk kamp for klimaet

Som en konsekvens af klimaforandringernes indflydelse på tværs af samfundsniveauer og sektorer vil EU-Kommissionen samtidig integrere hensynet til klimarobusthed og modstandsdygtighed inden for alle relevante politikområder, offentlige såvel som private. Det betyder, at det internationale engagement skal styrkes, men også at lokale og regionale initiativer og tilpasningsstrategier, f.eks. i Syddanmark, skal prioriteres på europæisk niveau.

Boris Schønfeldt er klimakoordinator for den syddanske DK2020-indsats – et planarbejde i landets kommuner, som skal adressere den klimaforebyggende indsats såvel som tilpasningen til de uundgåelige klimaforandringer på lokalt plan.

”I den syddanske region har et overvældende flertal af kommuner nu tilsluttet sig at udarbejde en Pariskompatibel klimahandlingsplan der viser, hvordan de vil leve op til deres forpligtelser i forhold til at håndtere klimaforandringerne. Klimaplanen skal både sikre forebyggelse af yderligere klimaforandringer og sikre, at kommunerne øger deres modstandsdygtighed over for de klimaforandringer, der rammer nu og i fremtiden,” fortæller han og fortsætter:

”Fokus for kommunernes klimatilpasningsindsats i Syddanmark ligger på de ændrede nedbørsregimer og vandhåndtering. Løsningen kan være at bygge højere diger, kajkanter og større rør til afledning af vand; en mere intelligent løsning er dog de naturbaserede tiltag. Men der mangler stadig viden, erfaring og kultur for at anvende disse løsninger i større stil.”

I følge Boris Schønfeldt er Danmark et land med et relativt stabilt klima, der danner et godt grundlag for landbrugsmæssig udnyttelse. Men de ændrede klimaforhold vil påvirke de naturgivne forhold, som vi kender dem i dag.

”Kigger man længere mod syd, ser vi, hvordan forholdene allerede er påvirket af klimaforandringerne og giver anledning til tørke og ændrede vækstvilkår. Forhold, der med et ændret klima, vil rykke længere mod nord. Viden om implementering af skalerbare løsninger er vigtig for, at Syddanmark kan øge sin modstandsdygtighed overfor og udnytte de muligheder, forandringerne giver.

EU-Kommissionens nye klimatilpasningsstrategi er derfor et vigtigt tiltag, der kan understøtte en intelligent, videnbaseret fremskyndelse af et klimarobust samfund, også i Syddanmark,” fortæller Boris Schønfeldt.

Udover at være en integreret del af Green Deal er tilpasning til klimaforandringer fast forankret i den foreslåede europæiske klimalov og i EU-programmet Horizon Europe. Strategien fremhæver specifikt vigtigheden af EU-støttens bidrag til lokal modstandsdygtighed. Det tyder derfor på, at der kan komme spændende muligheder for EU-projekter og partnerskaber for syddanske virksomheder, institutioner og myndigheder i kølvandet på klimatilpasningsstrategien.

”Vi kan formentligt forvente, at tilskud fra store EU-programmer som LIFE og Horizon Europe kommer til at støtte lokale klimatilpasningsprojekter. Samtidig vil flere tilskudsprogrammer i større grad støtte projekter om lokal anvendelse af data, digitale og intelligente løsninger i forbindelse med klimatilpasning,” afslutter EU-konsulent fra Det Syddanske EU-Kontor, Thomas Jensen.

Fakta:

DK2020 er et landsdækkende klimasamarbejde, som samler 46 danske kommuner med et fælles mål om at nå en netto-nul udledning af drivhusgasser senest i 2050. Projektet skal medvirke til at kommunerne udvikler/opdaterer deres lokale klimahandlingsplaner, så de lever op til Parisaftalens mål, med støtte fra Realdania, KL og landets fem regioner.

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

EU-program sender syddanske lærere og elever på ophold i udlandet

Nyheder

EU-program sender syddanske lærere og elever på ophold i udlandet

Fire syddanske kommuner og tre skoler kan allerede nu begynde at glæde sig over muligheden for finansiering til deres internationale aktiviteter de næste syv år. De har alle sammen fået bevilliget en Erasmus-akkreditering, som gør det væsentligt lettere at søge midler til mobilitetsaktiviteter gennem Erasmus+ programmet (EU’s uddannelsesprogram).

Billund Kommune, Middelfart Kommune og Auraskolen i Esbjerg er blandt de syddanske skoler og kommuner, der kan se frem til udveksling og samarbejde på tværs af EU-grænser i de kommende år. Med en Erasmus-akkreditering i ryggen, er de blevet tildelt et slags ”medlemskort”, der medfører at de slipper for at skrive detaljerede ansøgninger hver gang, de vil søge midler til for eksempel kompetenceudviklingsforløb eller elevophold fra Erasmus+ programmet. De er med andre ord sikret finansiering til deres mobilitetsaktiviteter hvert år frem til 2027.

”Playful Learning” i Billund Kommune

For Billund Kommune var der ikke nogen tvivl om, hvorvidt man skulle søge en Erasmus-akkreditering. I kraft af kommunens store Playful Learning-projekt, som handler om at fremme en legende tilgang til læring i alle kommunens skoler, var akkrediteringen et oplagt skridt på vejen mod at forandre og udvikle undervisningen.

Billund Kommune har ansøgt akkreditering på vegne af alle kommunens skoler. Det betyder, at personaler og skoleledelser har mulighed for at komme i såkaldt skyggepraktik eller på kursus frem til 2027. Alt sammen med det formål at få flere ud og opleve verden, blive motiverede og potentielt få et anderledes blik på læring.

Iben Stavnsbo Sørensen, læsekonsulent i Billund Kommune, forklarer, at Erasmus-akkrediteringen i bund og grund skal være med til at sikre, at alle børn er begejstrede for at gå i skole.

”Projektet skal være med til at trække noget viden med hjem. De ansatte kommer afsted i flokke, hvor de kan brainstorme, diskutere, debattere og sætte prøvehandlinger i gang, når de kommer hjem igen – alt sammen til glæde for eleverne. Vi gør det her, fordi vi gerne vil have at børnene oplever en skoledag, hvor de synes, de lykkes, lærer, udvikler sig og trives fagligt og socialt.”

”Mastering Your Future” på Auraskolen

På Auraskolen i Esbjerg er internationalisering en del af skolens DNA. Med grundtanken om at alle skal kunne mestre en ukendt fremtid, er det skolens mission at klæde eleverne på til at færdes i en verden, der forandrer sig hurtigt.

For at give eleverne de rette kompetencer, er det ifølge Lisbeth Kodal, konsulent og international koordinator på Auraskolen, afgørende, at de får lov til at komme ud og opleve det europæiske medborgerskab.

”Vi synes, det er vigtigt, at eleverne får udsyn og kan snakke og orientere sig internationalt. Derfor vil vi gerne bidrage til, at alle kommer til at få sådan et autentisk kulturmøde, som det vil være med udveksling i udlandet.”

I første omgang er det skolens lærere og pædagoger, der får mulighed for at komme afsted. Efterfølgende er det tanken, at lærerne kan trække på deres nye europæiske netværk, når eleverne senere får chancen for at komme på udveksling. Og Lisbeth Kodal er ikke i tvivl om, hvad skolen skal få ud af projektet.

”Vi forventer, at vi på Auraskolen bliver endnu skarpere og dygtigere til at undervise, og at vi får et større europæisk netværk. Samtidig håber vi, at vi får mulighed for at videndele, så vi kan bruge den nye viden til ikke bare at ændre, men også forbedre og styrke skolens undervisningspraksis,” forklarer hun.

Fra Middelfartbarn til verdensborger

I 2020 fik Middelfart Kommune en ny vision på skoleområdet med titlen ”Fra Middelfartbarn til verdensborger.” Her er der blandt andet fokus på interkulturelle kompetencer, og da kommunen søgte om en Erasmus-akkreditering var det med tanke på, hvordan visionen kunne blive understøttet.

”Det vi tænkte var, hvordan kan vi få aktualiseret vores vision? Og det er dér, akkrediteringsmuligheden giver mening. Den lever jo i lang tid ligesom vores vision. Så i takt med at vi udvikler og arbejder ud fra et visionært grundlag, så har vi akkrediteringsmuligheden som en udmøntning af visionen,” forklarer Vibeke Vedsted Andersen, pædagogisk konsulent og international koordinator for Skole- og Dagtilbud i Middelfart Kommune.

Med akkrediteringen får Middelfart Kommune mulighed for at sende kommunens lærere, pædagoger og elever på ophold i udlandet – en helt unik chance, som giver mening for alle parter.

”Det er jo både lærerne, der får internationale kollegaer og eleverne, der får internationale perspektiver,” forklarer Vibeke Vedsted Andersen og fremhæver samtidig potentialet i at en kommune ansøger på vegne af skolerne.

”På den måde kan man efterlade alt, hvad der hedder kvalitetsudvikling til skolerne, og alt hvad der hedder administration til os. Det synes jeg er alfa og omega for, hvorfor man går ind i det fra centralt hold. Og det er jo en kæmpe hjælp for skolerne, fordi de kan koncentrere sig om det, de skal gøre, mens vi kan rådgive og vejlede og blive en slags konsortium for dem,” afslutter hun.

EU-projekter når de er bedst

Det Syddanske EU-Kontor har hjulpet Billund Kommune, Middelfart Kommune og Auraskolen med råd og vejledning i ansøgningsprocessen. EU-konsulent Cathrine Holm Frandsen glæder sig over det flotte resultat.

“Jeg er så glad for den store syddanske succes med at blive akkrediteret. Udover at mere end 2500 lærere, pædagoger og elever får mulighed for at rejse til et andet EU-land og tilegne sig ny viden, har kommunerne også modtaget EU-støtte til at styrke implementeringen af deres lærings- og udviklingsstrategier. Det er et EU-projekt, når det er allerbedst,” fortæller hun.

Erasmus-akkrediteringen er et forholdsvis nyt tiltag, som skal være med til at sikre, at det nye Erasmus+ program bliver endnu mere inkluderende og tilgængeligt. Vi afventer en ny ansøgningsfrist til Erasmus-akkrediteringer efter sommerferien og inviterer interesserede kommuner, skoler m.m. til at kontakte EU-konsulent Cathrine Holm Frandsen (chf@southdenmark.be) for yderligere information. 

Læs mere om Erasmus-akkreditering her.

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy