Kolding får millioner til eksperimentarium for bæredygtige fødevarer

Nyheder

Kolding får millioner til eksperimentarium for bæredygtige fødevarer

Kolding bliver fra 2021 et levende laboratorium for, hvordan man skaber et mere bæredygtigt fødevaresystem fra marken til middagstallerken. SDU Kolding og Kolding Kommune har netop fået en EU-bevilling på 8,2 mio. kr. til projektet.

Vores mad, vores indkøbsvaner, ja hele vores fødevaresystem skal forandres fundamentalt, hvis vi vil bremse klima- og biodiversitetskrisen. Vores nuværende fødevaresystem er ikke bæredygtigt, men bidrager til klimaforandringer, forurening, tab af biodiversitet og sundhedsproblemer mm. 

De erkendelser har de seneste år fået en stadigt større rolle i klimadebatten, og et mere bæredygtigt fødevaresystem er også en af hjørnestenene i EU’s ambitiøse klimaplan Green Deal.

Og fra januar 2021 tager Kolding fat på fødevareproblematikkerne – sammen med 11 andre byer i Europa. Med en EU-bevilling på 8,2 mio. kr. i ryggen skal hele Kolding de næste fire år omdannes til levende laboratorium for udvikling af fremtidens mad og fødevaresystemer. Her får by og borgere sammen større forståelse for problemerne i fødevaresystemet og hvordan de kan løses.

Hele byen engageres

SDU Kolding og Kolding Kommune står i spidsen for projektet, der vil engagere både landmænd, supermarkeder, storkantiner, skoleelever, politikere, borgere og lokale ildsjæle udi bæredygtige fødevarer i at booste byens overgang til et mere bæredygtigt fødevaresystem. 

Borgmester i Kolding Jørn Pedersen er begejstret over, at Koldings borgere, uddannelser og erhvervsliv får mulighed for at spille en nøglerolle i at skabe et fødevaresystem, der kan skubbe både klima, sundhed og biodiversitet i en positiv retning.

“Indkøb og madlavning er noget, alle forholder sig til hver eneste dag og jeg håber, at koldingenserne tager godt imod projektet og har mod til at prøve nye fødevarer og kostvaner. Potentialet i projektet er enormt og kommer formentlig ikke kun til at ændre koldingensernes forhold til bæredygtig mad, men bliver også en inspiration for resten af landet,” siger Jørn Pedersen.

Han understreger også, at dette projekt bliver en vigtig indsats i Kolding Kommunes nye bæredygtighedsstrategi.

Kolding får Living Labs

En vigtig del af projektet bliver to Living Lab-containere, der gør indsatsen synlig i Koldings bybillede og bl.a. inviterer til videndeling og eksperimenter, som kan øge forståelsen for, hvordan både byen og borgerne kan bidrage til at gøre Koldings fødevaresystem mere bæredygtigt.

For der er brug for ekstra viden om bæredygtighed inden for fødevarer. Det understreger projektleder, lektor Danielle Wilde fra Institut for Design og Kommunikation på SDU i Kolding.

“Bæredygtighed er yderst komplekst, så projektet handler i høj grad om at undersøge sammen med alle deltagerne i projektet, hvad det egentlig vil sige at spise bæredygtigt. På den måde får vi bedre øje på både modstand overfor og muligheder for forandring, så vi kan arbejde med dem.”

Lektor Danielle Wilde sammen med Koldings borgmester, Jørn Pedersen.© Mads Grønne Bärenholdt, SDU

Forskning i forandring

Samtidig er hun yderst bevidst om, at masser af barrierer skal overvindes, før koldingenserne foretrækker rødebede-bøffer fremfor frikadeller. Men hun ser frem til udfordringerne.

“Det her er forskning i social udvikling; hvad skal der til, for at vi kan forandre måderne, vi spiser og producerer mad på. For mad er ikke bare ernæring, men handler også i høj grad om kultur, vaner, hvad vi kan lide og ikke lide. Ja dybest set hvem vi er. Og det bliver interessant at arbejde med hos både landmænd, forbrugere, supermarkeder mm.

Også Pernille Dagø, EU-Konsulent på det Syddanske EU-Kontor, har store forventninger til samarbejdet mellem Kolding Kommune og SDU:

“EU har med bevillingen anerkendt kvaliteten og det eksemplariske samarbejde mellem Kolding Kommune og SDU i forhold til at skabe morgendagens sunde og bæredygtige fødevaresystem. Borgeren og forbrugeren er i centrum, og her har SDU og Kolding fokus på at involvere alle – fra skolebørn til storkantiner – i hvordan man sætter sund bæredygtig mad på menuen og samtidig reducerer madspild. På den måde skriver projektet sig direkte ind i hjertet af EU’s nye vækststrategi, Green Deal, der skal ændre EU til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi.”

Tekst af Susan Grønbech Kongpetsak, Humanistisk Fakultetssekretariat, Det Syddanske Universitet. 

Kort om projektet

  • Kolding bliver fra 2021 eksperimentarium for, hvordan man skaber et mere bæredygtigt fødevaresystem.
  • Projektet Food2030 in Kolding får støtte fra EU’s Horizon-program på 1,1 mio. euro.
  • Også San Sebastian i Spanien, Nilüfer-Bursa i Tyrkiet, Oslo i Norge, Torino og Rom i Italien, Kharkiv i Ukraine, Differdange i Luxembourg, Tampere i Finland, Rijeka i Kroatien, Castelo Branco i Portugal, Athen i Grækenland har fået støtte fra programmet på sammenlagt 12,2 mio. euro.
  • Byernes samlede indsats hedder ’FUSILLI – Fostering the Urban Food System Transformation through Innovative Living Labs Implementation.’
  • Projektet forankres på SDU Kolding og i Kolding Kommune i fællesskab med en projektleder i begge organisationer.

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Grønt tema: Den grønne renoveringsbølge er på vej

Nyheder

den grønne renoveringsbølge er på vej

Bygninger er en stor post på EU’s klimaregnskab med cirka 40% af den samlede energiforbrug og 36% af drivhusgasudledningen. Denne udfordring vil EU bl.a. imødekomme ved at bygge nye klimavenlige bygninger og renovere allerede eksisterende bygninger som et led i en ny strategi.

I øjeblikket bliver mellem 0.4-1.2% af eksisterende bygninger i Europa renoveret om året, og det er for lidt, hvis man vil nå de ambitiøse klimamål. Derfor har EU søsat den nye Renovation Wave Strategy, som indebærer at renoveringsraten som minimum skal fordobles, og at der skal renoveres 35 millioner bygninger og skabes 160.000 grønne jobs i byggeribranchen frem mod 2030. 

Fra EU’s side ønsker man at skabe de bedste muligheder for grønt byggeri ved at fjerne restriktioner, skabe understøttende lovgivning, give muligheder for teknisk rådgivning og økonomisk assistance, der skal munde ud i investeringer fra EU på 275 mia. euro frem mod 2030. Ambitionerne for strategien er vidtrækkende og strækker sig ud over det grønne perspektiv: ved at energieffektivisere huse, skoler og hospitaler kan der frigives ressourcer, som f.eks. kan bruges i sundheds- og uddannelsessektoren.

Strategien følger syv vejledende principper: 

Energieffektivitet: Et horisontalt vejledende princip for Europæisk klima- og energihåndtering fremadrettet, som det er beskrevet i Green Deal og EU’s Strategi for Energi System Integration.  

Billigt og tilgængeligt: Energioptimering og bæredygtigt byggeri skal være bredt tilgængeligt med særligt fokus på middel- og lavindkomst-husstande samt udsatte borgere og områder. 

Udfasning af fossile energikilder og integration af vedvarende: Renovering af bygninger skal fremskynde processen med at integrere vedvarende og lokale energikilder. Der skal integreres nye energisystemer på lokalt og regionalt niveau og fossile energikilder inden for transport, opvarmning og afkøling skal udfases. 

Cirkulær tankegang: Det er nødvendigt, at vi bruger vores ressourcer mere effektivt. En cirkulær tankegang indebærer, at man tænker i et kredsløb, hvor ressourcer i høj grad bliver genanvendt samt et øget fokus på at forebygge affald. Desuden skal dele af byggebranchen blive bedre til at klimakompensere gennem bæredygtige byggematerialer og grøn infrastruktur. 

Højere standarder inden for sundhed og miljø: Strategien skal sikre en højere luftkvalitet, bedre vandmiljø, katastrofeforebyggelse og beskyttelse mod miljømæssige trusler såsom: asbest, radon, brand og jordskælv. Dette vil EU opnå ved at højne sundheds- og miljømæssige produktstandarder.  

Dobbeltudfordringen med den grønne og digitale omstilling: På by-niveau skal smarte bygninger kombineret med smart energidistributionssystemer muliggøre yderst energieffektivt eller energineutralt byggeri. 

Respekt for æstetik og arkitektur: Strategien skal respektere bevaringsprincipper omkring design, håndværk, kulturarv og det offentlige rum.

Strategien udlægger en række handlinger og programmer, der skal lede renoveringsbølgen: 

1. Gennem information, produktstandarder og reguleringer skal der skabes incitamenter for, at de offentlige og private aktører bl.a. introducerer minimumstandarder for bygningers energieffektivitet og opdaterede regler for energieffektivitetscertifikater.

2. Der skal sikres adgang til lettilgængelig og målrettet, økonomisk støtte gennem to flagskibe ”Renovate” og ”Power Up”. Disse er en del af ”The Recovery and Resilience Facility” i NextGenerationEU. 

3. Ved at yde teknisk assistance til nationale og lokale myndigheder og gennem træning og uddannelse af den nye grønne arbejdsstyrke, vil der blive større mulighed for at initiere og implementere renoveringsprojekter. 

4. En styrkelse og udvidelse af markedet for bæredygtige byggeprodukter og services – inklusiv introduktionen af nye byggematerialer og natur-baserede løsninger. 

5. “Det Nye Europæiske Bauhaus”: Et interdisciplinært projekt af ingeniører, arkitekter, designere og kunsterne fra det offentlige og private skal skabe en ny europæisk æstetik, som skal drive den grønne omstilling frem ved blandt andet at udvikle bæredygtige designs og genanvendelige materialer. 

6. Udvikling af en tilgang for fremskaffelsen af genanvendelige og digitale løsninger til aktører på et lokalt niveau. 

Fra et syddansk perspektiv

I Syddanmark er der flere stærke spillere inden for bæredygtigt byggeri – særligt med projekter inden for energieffektivisering og energioptimeringsprocesser. Der er mange væsentlige aktører i det syddanske såsom Danfoss, Region Syddanmark, og Syddansk Universitet, der opererer i et mangfoldigt økosystem, som også indeholder innovative og kreative startups og SMV’er.  

EU-konsulent Thomas Jensen ser stort potentiale i EU’s nye strategier og opfordrer syddanske interessenter til at tage kontakt, hvis de vil have mere information eller rådgivning om netop deres projektmuligheder:

”Det øgede fokus på energirenovering af bygninger vil blive flankeret af Horizon Europe, som er EU’s rammeprogram for forskning og innovation i perioden 2021-2027. Horizon Europe skal være med til at fremme forskning, innovation og demonstration af nye løsninger, teknologiske såvel som ikke-teknologiske, der kan øge hastigheden og kvaliteten af fremtidige energirenoveringer. Her er vi som Syddanmarks EU-kontor selvfølgelig klar til at hjælpe syddanske aktører med at kvalificere deres projektidéer og etablere stærke europæiske projekt-partnerskaber, så de bedst muligt matcher det, EU gerne vil have for sine tilskudsmidler.”

Læs mere om Renovation Wave-strategien her

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Grønt tema: EU’s økonomi er ikke cirkulær – her er planen, der skal ændre på det

Nyheder

EU's økonomi er ikke cirkulær - her er planen, der skal ændre på det

Hvis hele verden levede som vi gør i Danmark, ville vi have forbrugt det, der svarer til fire jordkloder om året. Samtidig forventes det, at det globale forbrug af materialer, såsom biomasse, fossile brændstoffer, metaller og mineraler vil fordobles de næste 40 år. Dette er bare nogle af de kendsgerninger, der ligger til grund for EU’s handlingsplan for cirkulær økonomi.

En vigtig hjørnesten i EU’s ambitiøse vækststrategi, Green Deal, er handlingsplanen for cirkulær økonomi (CØ), som har til formål at føre EU ind i en emissionsfri tidsalder med grøn vækst og respekt for natur og fauna. Den første cirkulære handlingsplan fra 2015 indeholdte en række initiativer og lovgivning, som altsammen er blevet implementeret eller er i proces, og derfor er tiden moden for en ny strategi.

Holistisk indgangsvinkel

Mens den første handlingsplan fokuserede på at forbedre affaldshåndtering, herunder plastik og emballage, er den nye strategi mere holistisk og ambitiøs. Den har ganske enkelt til formål helt at eliminere affald inden det skabes. Kommissionen foreslår i den forbindelse en bæredygtig produktpolitik for at sikre at produkter, der markedsføres indenfor EU; er designet med fokus på lang holdbarhed, er lette at genbruge og reparere og består af så meget genbrugsmateriale som muligt. Engangsmateriale vil blive begrænset og erstattet med produkter, der kan genbruges.

EU-konsulent Pernille Juhl Dagø fortæller om handlingsplanen:

”CØ-strategien favner utroligt bredt – bredere end den tidligere fra 2015 og kommer derfor til at påvirke mange forskellige brancher. Derfor forventer jeg også at mange syddanske aktører, og her tænker jeg især på kommuner, vandværker, genbrugspladser og virksomheder, vil komme til at skulle arbejde med nogle af de konkrete tiltag fra strategien over de næste par år. Og så er det jo godt at være på forkant. Dertil giver strategien en god indikation om, hvilke indsatsområder EU ønsker udviklet og derfor vil støtte finansielt.”

Troværdighed, tilgængelighed og fokus på miljøsynderne

Udover at styrke forbrugernes ret til pålidelig information, sikre mindre affald og gøre bæredygtige produktioner til normen i EU, vil kommissionen iværksætte en række konkrete tiltag vedrørende elektronik, biler, batterier, emballage, plast, tekstiler, fødevarer samt anlæg og byggeri. CØ-handlingsplanen fokuserer på netop disse sektorer, fordi de anvender flest ressourcer, mens potentialet for cirkularitet er højt. Få et overblik over nogle af de vigtigste handlingspunkter her.

Kommissionen foreslår:

Elektronik og IKT-udstyr
… at elektronik og IKT-udstyr herunder mobiltelefoner, tablets og bærbare computere designes med fokus på energieffektivitet og holdbarhed samt at kunne repareres, opgraderes, vedligeholdes, genbruges og genanvendes.

Batterier og køretøjer
… nye regler for batterier. Reglerne omfatter genanvendt indhold og foranstaltninger for at forbedre indsamlingen og genanvendelsen af alle batterier samt sikre genindvinding af værdifulde materialer.

Emballage
… at reducere (over)emballering og emballageaffald – bl.a. ved at sætte mål for nedbringelsen af affaldsmængden.

Plast
… krav til genanvendt indhold og foranstaltninger i forhold til nedbringelsen af affaldsmængden for produkter såsom emballage, byggematerialer og køretøjer. Dertil vil man øge brugen af genbrugsplast og bidrage til en mere bæredygtig anvendelse af plast. Trods store fremskridt siden introduktionen af EU’s Strategi for Plastik (2018), forventer man, at plastforbruget fordobles over de næste 20 år, hvorfor der er behov for store ændringer på området.

Tekstiler
… en omfattende strategi for tekstiler, der skal skabe incitament og støtte “product-as-a-service”- modeller, cirkulære materialer og produktionsprocesser. Tekstiler udgør en stor udfordring i en bæredygtig sammenhæng. Det anslås at mindre end 1% af alle tekstiler på verdensplan genanvendes i nye tekstiler.

Anlæg og byggeri
… en ny strategi for bæredygtigt byggeri for at reducere klimapåvirkningen. ”Renoveringsbølge”-initiativet (Renovation Wave), der blev introduceret i Green Deal vil ligeledes blive gennemført i overensstemmelse med principperne for den cirkulære økonomi, og det skal føre til forbedrede livscykluspræstationer og længere forventet levetid for byggeaktiver.

Fødevare
… at gennemføre specifikke tiltag for at sikre en større grad af bæredygtighed i distributionen og forbruget af fødevarer samt indføre et mål om at reducere madspild. Dette skal også være et af tiltagene i den kommende “jord-til-bord-strategi”, der i vid udstrækning ser på værdikæden for fødevarer.

EU-Partnerskaber

EU lægger vægt på at projektet kræver en global omstilling og kan dermed kun lykkes, hvis unionens folk driver forandringen. Samarbejde ligger til grund for alle disse potentialer – og uden samarbejde hen over værdikæderne og over landegrænser, kan projektet ikke lykkes. Cirkulær økonomi skal med andre ord opnås i alle sektorer, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at nå målene i Green Deal.

Download hele CØ-handlingsplanen her

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Future Teaching: En europæisk investering

Nyheder

Future Teaching: En europæisk investering

Designskolen i Kolding, University College Syddanmark og Det Syddanske EU-Kontor har i samarbejde med partnere fra Frankrig, Belgien, Wales og Finland udviklet materiale til at samskabe bedre undervisning og styrke inklusion i skolerne. ”FUTE”-projektet tager afsæt i tidligere forskning fra Designskolen og har nu fået et internationalt sigte ved hjælp af EU-midler.

Efter tre gode projektår er FUTE (FUture TEaching) nået til vejs ende og projektets resultater – en designmetode til brug i skoleundervisningen, samt metodekort og træningsmateriale – blev præsenteret ved to online webinarer i efteråret. Det første løb af stablen den 24. september og blev afholdt sammen med de europæiske partnere, mens det sidste blev afholdt i en dansk, regional kontekst den 20. oktober.

Fremtidens læring
FUTE tager udgangspunkt i et designmetodekoncept, Designskolen udviklede tilbage i 2010. Konceptet kaldes 6C-modellen, og formålet er at fremme de studerendes forståelse af relationen mellem viden, designprocesser og metoder. 6C står for: Collaborate, Collect, Comprehend, Conceptualise, Create og Communicate.

Per Holst Hansen fra University College Syddanmark forklarer, at FUTE-projektet dermed bygger videre på det arbejde, som designere har lavet med at beskrive og rammesætte designprocesser.

”De metoder og den procesmodel, der indgår i FUTE-materialet er oprindeligt udviklet og beskrevet af designere fra Designskolen i forbindelse med undervisning af designstuderende. Idéen med FUTE-projektet har været at videreudvikle tilgangen og metoderne til folkeskolen.”

EU-midler giver nye, internationale muligheder
Med støtte fra Erasmus+ og et interkulturelt parternskabssamarbejde har FUTE udviklet værktøjer, som kan hjælpe lærere og elever med at samskabe mere stimulerende og problemorienteret undervisning, der styrker engagementet og lysten til læring. Målet er at hjælpe lærere og elever med at formulere problemer og skabe løsninger gennem undersøgelse og analyse. 

Per Holst Hansen ser flere fordele ved FUTE-materialet, men fremhæver særligt to inspirerende iagttagelser.

”Den ene er den motivation, man kan opleve hos eleverne, når de arbejder med problemstillinger, der vedrører dem selv. Designtilgangen kan være med til at give ejerskab til det, der sker i undervisningen. Den anden fordel ved materialet og designtilgangen er, at det kan være en rigtigt god måde at skabe variation i undervisningen på.”

FUTE-materialet består bl.a. af 42 metodekort, som kan udskrives og omdeles til elever eller lærerteams. Metodekortene inkluderer kort til at reflektere over processen, de anvendte metoder og den opnåede viden.

Fra lokalt til internationalt potentiale
I samarbejde med de europæiske partnere er det danske koncept blevet videreudviklet. Designtænkningsmodellen 6C er på den måde blevet et internationalt koncept, der kan bruges i grundskoler verden over. 

Anne Katrine Gøtzsche Gelting, der oprindeligt skabte 6C-modellen sammen med kollegaen Silke K.A. Friis, er tilfreds med projektet og det interkulturelle samarbejde. 

”Det har været meget interessant for mig, som udvikler af undervisningsmateriale om designmetoder på en designskole, at være med i FUTE-projektet. Jeg  har været nødt til at forklare og begrunde, hvordan vi som designere tænker, og hvad vi gør når, vi udvikler, og det har været afklarende for mig. Samtidigt er det dejligt at se, hvordan vores måde at arbejde på er brugbar og interessant for ikke-designere,” fortæller Anne Katrine Gøtzsche Gelting, Designer, Ph.d. og Teaching Associate Professor og fortsætter:

“Det at arbejde i en EU-kontekst gør det tydeligt, hvordan vi er forskellige i Europa, men også at vi faktisk deler mange af de samme udfordringer – i dette tilfælde behovet for at udvikle en moderne folkeskole og en ny tilgang til læring.”

Også hos Lene Nyhus Friis, projektleder på Designskolen, har det treårige samarbejde været givtigt.

”Det har været en lærerig proces, og vi er meget stolte af resultatet. Det har også været godt at indgå i et interkulturelt samarbejde med de andre partnere og interessant at finde nogle forskelle, men flest ligheder i de forskellige lande.”

Det færdige – og gratis tilgængelige – undervisningsmateriale samt de danske partneres udtalelser er en tydelig indikation på, at det kan betale sig at investere i europæiske projekter, fordi det kan skabe international merværdi i forhold til innovation, der er opstået i en lokal kontekst, forklarer EU-konsulent ved SDEO, Henriette Hansen. 

Hun  opfordrer desuden til, at tage kontakt til Designskolen, hvis man har lyst til at modtage træning i brug af kortene og designprocesmodellen.

Vil du vide mere om FUTE – og selv gøre brug af metodekortene? Så kan du læse mere på projektets officielle hjemmeside, hvor du også kan downloade metodekortene.

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Regionerne tager initiativ i den europæiske kamp mod cancer

Nyheder

Regionerne tager initiativ i den europæiske kamp mod cancer

Hvert år bliver ca. 3,5 mio. mennesker diagnosticeret med cancer i EU, og 40 pct. af alle i EU er i risiko for at blive ramt af sygdommen i løbet af livet. Af samme årsag er cancer et vigtigt fokuspunkt i EU’s storstilede Horizon Europe-program. Et nyt statement til EU-Kommissionen lægger nu vægt på regionernes rolle i kampen mod sygdommen. 

I det nye Horizon Europe program er der indtænkt fem missioner, der skal finde løsninger på store samfundsmæssige problemer. Disse missioner er et udtryk for europæiske forsknings- og innovationsmål, der skal søge at levere løsninger til nogle af de største udfordringer, verden står over for. Cancer er en af missionerne, da indsatsen for at bekæmpe sygdommen i alle dens afskygninger er en central prioritet i EU. Missionen skal forbedre redskaberne til at diagnosticere canceren tidligt, den forebyggende indsats skal styrkes, nye og effektive behandlingsformer skal udvikles og rammerne for dataindsamling og forskning skal opgraderes. 

Regionerne skal indtænkes i EU’s cancer mission og roadmap

Hos Det Syddanske EU-Kontor er sundhedskonsulent Henriette Hansen co-lead i det europæiske regionale netværk for forskning og Innovation, ERRIN. Henriette Hansen er i regi af ERRIN gået sammen med netværket EUREGHA, et europæisk regionalt og lokalt sundhedsnetværk, om et statement til Europa-Kommissionen.

Tilsammen repræsenterer de to netværk 130 regioner på tværs af EU’s medlemslande, og budskabet i statementet er klart: regionale og lokale aktører er essentielle i indsatsen mod cancer. Sundhed er medlemslandenes område, og her er de regionale og lokale aktører vitale i deres rolle – både i henhold til sundhed som velfærdsydelse, men også inden for forskning og innovation. Af statementet gøres det klart, at de regionale og lokale parter er vigtige i forebyggelsen og behandlingen af cancer, og skal derfor spille en central rolle i designet og implementeringen af cancermissionen. 

Europa-Kommissionen har taget positivt imod det indsendte statement, forklarer Henriette Hansen, EU-Konsulent på Det Syddanske EU-kontor, som allerede har haft et opfølgende møde med de policy officers, der arbejder med området i Kommissionen. Mange af de input som ERRIN og EUREGHA i samarbejde har fremsat i statementet, vil blive indarbejdet i det Cancer Roadmap, som Kommissionen arbejder på og som vil være implementeringsplanen for det europæiske arbejde på området de næste seks år.

”Det har været en super spændende proces at være med i. Vi har både været i kontakt med vores cancer-forskere og behandlere på henholdsvis SDU og de regionale sygehuse samt Kommissionens policy-udviklere med det formål at skabe opmærksomhed omkring de regionale interesser og behov i forhold til cancer-forskning og behandling. Denne proces viser, hvor vigtigt det er at være tilstede i Bruxelles – tæt ved Kommissionen – samt vigtigheden i at deltage aktivt i relevante og toneangivende europæiske netværk”, fortæller EU-konsulent Henriette Hansen.

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Inspirationsdag for energibyerne gav indsigt i nye EU-programmer

Nyheder

Inspirationsdag for energibyerne gav indsigt i nye EU-programmer

Onsdag d. 4. november bød Det Syddanske EU-kontor og de øvrige danske, regionale kontorer (Dacob) velkommen til inspirationsdag for de øverste klima-/energiansvarlige i de syv danske energibyer. Formålet var blandt andet at forberede energibyerne på de muligheder for tilskud og partnerskaber, som de kommende EU-programmer tilbyder.

Gennem en række oplæg fra blandt andre de regionale EU-kontorer, EASME og Covenant of Mayors Office fik energibyerne inspiration til at udvikle fællesprojekter inden for særligt energieffektive bygninger og e-mobilitet. Inspirationsdagen gav samtidig en introduktion til de kommende EU-tilskudsmuligheder i især Horizon Europe og LIFE-programmet. 

Viden og netværk giver gode EU-match
Inspirationsdagen skulle oprindeligt have været afholdt som en studietur til Bruxelles tilbage i maj, men grundet Covid-19, blev turen reduceret til en tre-timers online-session. Det gjorde dog ikke dagen mindre succesfuld, fortæller Thomas Jensen, konsulent ved Det Syddanske EU-kontor og fremhæver kontorernes rolle som sparringspartner og bindeled mellem projektidéer og EU-midler.

”Jeg håber, at vi snart kan være med til endnu et møde i energibyerne, hvor vi for alvor kan tage hul på udviklingen af et eller flere konkrete projekter. Vi som regionalt EU-kontor, har viden om rammerne og reglerne i de forskellige tilskudsordninger og konkrete indkaldelser, ligesom vi har gode netværk i Bruxelles såvel som i resten af Europa. På den måde kan vi yde et væsentligt bidrag til at kvalificere både projektidéer og partnerskaber, så de bedst muligt matcher det, EU gerne vil have for sine tilskudsmidler.”

Inspirationsdagen skulle have været som en studietur til Bruxelles, men blev i stedet til en 3-timers online-session.

Budgetforhandlinger i gang 
På nuværende tidspunkt befinder vi os mellem to programperioder og afventer, at budgetforhandlingerne for 2021-2027 forhandles færdigt mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Herefter kan programmerne vedtages og træde i kraft. Programmerne vil blive forsinket i forskellig grad.

For Horizon Europe forventes arbejdsprogrammerne for 2021-2022 offentliggjort ultimo marts 2021.

Fakta om energibyerne:

• Energibyerne udgøres af 7 meget aktive danske energi/klimakommuner: Horsens, Ringkøbing-Skjern, Skive, Frederikshavn, Høje-Taastrup, Middelfart og Sønderborg. Besøg energibyernes hjemmeside her.

• Energibyerne udspringer af Horizon 2020 SmartEnCity projektet, hvor der er etableret et europæisk bynetværk, www.smartencitynetwork.eu, som har til formål at replicere løsninger, værktøjer og metoder udviklet i projektet. Det europæiske netværk har mere end 50 byer som medlemmer.

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Erasmus+: Få EU-støtte til dit kulturprojekt

Nyheder

Erasmus+: få støtte til dit kulturporjekt

Hvilke muligheder har kulturinstitutionernes indenfor ERASMUS+ programmet? Og hvordan kan programmet helt konkret bidrage til samarbejde mellem andre EU-lande og udveksling for enkeltpersoner? Bliv klogere på, hvordan ERASMUS+ programmet kan gavne dit kulturprojekt. 

ERASMUS+ er EU’s program inden for uddannelse og læring. Programmet har til formål at styrke udviklingen af Europas menneskelige ressourcer, bidrage til et sammenhængende og inkluderende samfund samt sikre livslang læring for den enkelte borger. ERASMUS+ projekter kan blandt andet anvendes til kompetenceudvikling af medarbejdere – både med projekter, der på forskellig vis retter sig mod borgernes trivsel og aktive liv eller regional- og lokal udvikling. 

Programmet er dog ikke kun rettet mod skoler og uddannelsesinstitutioner, men støtter også projekter inden for kulturområdet.

Kultur på dagsordenen

Netop kultur er for alvor blevet et opmærksomhedspunkt i EU efter 2018, der var det europæiske kulturarvsår. Her udkom den nye europæiske kulturdagsorden, der er inddelt i tre søjler:

Den sociale dimension: fælles europæiske kulturarv skaber sammenhængskraft

• Den økonomiske dimension: kunst og kultur skaber udvikling, vækst og beskæftigelse

• Den eksterne dimension: europæisk kultur som internationalt diplomati

Kulturprojekter kan udvikles inden for en lang række af EU-programmer, men Erasmus+ finansiering kan være bidragende til at styrke kulturinstitutioners indsats inden for mobilitet, kompetenceudvikling og efteruddannelse. 

Der er to muligheder for kulturinstitutioner til at modtage støtte fra Erasmus+ projektmidler: 

Key action 1, der retter sig mod enkeltpersoners læringsmobilitet og sikrer finansiering til undervisningsophold, deltagelse i kurser, andre uddannelsesaktiviteter eller skyggepraktik. 

Key action 2, der handler om strategiske partnerskaber og bidrager dermed til finansiering af samarbejde om innovation eller samarbejde om udveksling af god praksis.

Key Action 1 – Enkeltpersoners mobilitet

KA1 har til formål at fremme mobilitet for personalet med fokus på læring og -uddannelse og forbedring af faglig udvikling. Denne type Erasmus+projekter kan bidrage til læring og kompetenceudvikling i form af mobilitet.

Et eksempel på et museum, der har gjort nytte af KA1 er Sydvestjyske Museer, som sendte to medarbejdere til Jorvik Viking Centre i York med målet om at tilegne sig ny viden og udvikle samt udbygge færdigheder. Museumsinspektør Mikkel Kirkedahl var selv med på turen, som løb over fem dage. Under besøget var der blandt andet arrangeret møder med arkæologer og medarbejdere, der ligesom Mikkel Kirkedahl, havde ansvaret for guider og frivillige.

”Besøget var en stor øjenåbner på rigtig mange måder. Jeg står for vores guider, men det er også mig, der laver udstillinger. Jeg blev blandt andet inspireret til, hvordan man kunne gribe udstillingerne an på en anden måde og fik en rigtig god snak om, hvordan man organiserer arbejdet med frivillige og guider. Men udover det rent faglige, så kommer man jo også tilbage med en ny energi, fordi man har set andre måder at håndtere ens dagligdagsopgaver på”. 

Alt i alt gav besøget nye perspektiver og værdifulde indsigter, som Mikkel Kirkedahl har præsenteret for sine øvrige kollegaer efter hjemkomsten. 

”Da vi kom hjem, havde jeg taget en masse billeder og noter, så jeg kunne lave et oplæg for mine kolleger på museet. På den måde var det ikke bare mig, der gik rundt med alle de nye indtryk”. 

Arkæologen Andrew Jones - kaldet Bones - i gang med at forklare på det arkæologiformidlingssted, der hedder The Dig.
DCUM-partnerne til kick-off på projektet i Odense.

Key Action 2 – Samarbejde om innovation og udveksling af god praksis

Et eksempel på et KA2-projekt inden for ERASMUS+ programmet er Dementia in Cultural Mediation (DCUM), der samler partnere fra forskellige organisationer på tværs af fire europæiske lande – Belgien, Holland, Spanien og Danmark. Projektets formål er at skabe social inklusion og øge livskvaliteten hos demensramte via kulturelle aktiviteter. 

DCUM har på den måde fokus på kompetenceudvikling for kulturformidlere med arbejde i kulturinstitutioner såsom biblioteker, museer og civilsamfundsorganisationer. Undervejs i projektet producerer hvert land forskellige redskaber, såkaldte toolkits, som samles og kan bruges til inspiration – ikke kun projektpartnerne imellem, men for alle, der er interesserede i praktiske metoder til kulturel formidling rettet mod demensramte. Odense Bibliotekerne og Borgerservice er tovholder på dansk side, og det har været givende at indgå i partnerskabet med de øvrige lande, forklarer Projektleder Finn Wraae fra Odense Centralbibliotek: 

”Det har været spændende for os at få et andet blik ind i de verdener, vores partnere kommer fra og høre, hvordan man arbejder med området i andre lande. Vi er det eneste bibliotek i projektet, så det er meget interessant for os at opleve, hvordan de andre, med deres faglighed og kompetencer, tilgår emnet,” fortæller Finn Wraae.

KA2-projekter kan således bruges til efteruddannelse eller kompetenceudvikling. I disse projekter indgår man i samarbejde med mindst to andre lande, gerne forsknings- /uddannelsesinstitutioner, om at identificere et kompetenceudviklingsbehov, som man forsøger at løfte ved eksempelvis et kursus eller et træningsforløb. Samarbejde om et projekt mellem lande kaldes for et strategisk partnerskab. Et strategisk partnerskab har til formål at drage nytte af partnernes ekspertise og viden for på den måde at styrke kvaliteten af almen og forberedende voksenuddannelse samt folkeoplysning på tværs af landegrænser. 

Partnerskabet skal have en positiv og blivende effekt på de deltagende organisationer, uddannelsessystemer og på de personer, som er direkte involveret i projekterne. Det kan blandt andet ske via: udveksling af god praksis, udvikling/test af ny, innovativ praksis, anerkendelse/validering af kompetencer, færdigheder og viden, regionalt myndighedssamarbejde, transnationalt samarbejde, der fremmer iværksætteri, herunder socialt iværksætteri. Desuden kan projektet inkludere videreuddannelse, undervisning og læringsaktiviteter, når disse aktiviteter støtter projektets slutmål. 

Erasmus+-projekter kan bidrage til at øge kompetencerne hos personalet i kulturinstitutionerne, således at kulturområdet kan bidrage til at løfte den sociale- og økonomiske dimension fra den europæiske kulturdagsorden og dermed sikre sammenhængskraft, udvikling, vækst og beskæftigelse. 

Få inspiration til andre projekter og find potentielle partnere til dit projekt her. Eller kontakt EU-konsulent Cathrine Holm Frandsen for mere information. 

Head_Cathrine

Cathrine Holm Frandsen

chf@southdenmark.be
+32 490 422 834 

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Syddanske virksomheder tiltrækker højtuddannet arbejdskraft fra udlandet med hjælp fra EU-støtte

Nyheder

Syddanske virksomheder tiltrækker højtuddannet arbejdskraft fra udlandet med hjælp fra EU-støtte

Syddanske virksomheder har succes med at sikre højtuddannet arbejdskraft fra udlandet via EU-midler. I 2020 fik to syddanske virksomheder således bevilget tilskud til ansættelsen af udenlandsk arbejdskraft – og det har haft afgørende betydning at kunne byde internationale kompetencer indenfor, lyder det fra både AmiNIC og Vertikal AI.

Ph.d. til syddansk supernæse

Virksomheden AmiNIC, med base i Middelfart og udvikling i Sønderborg, har udviklet en særlig ”supernæse”, der kan måle friskheden i fisk og kød på få sekunder. Supernæsen består af en ultra-følsom sensor, som kan estimere den korrekte holdbarhedsdato og er således et effektivt værktøj i kampen mod madspild.

I juni 2020 fik AmiNIC tildelt støtte til ansættelsen af en udenlandsk Ph.d.-medarbejder, og siden september har brasilianske Tatiana Marcondes derfor været en fast del af holdet. Med sig i bagagen har hun en Ph.d. i Microelectronics fra Federal University of Rio Grande do Sul samt erfaring med netop karakteriseringsudstyr, elektronmikroskoper og halvledermaterialer – kompetencer, der gør hende særligt velegnet til den nye primære arbejdsopgave: at øge sensitiviteten i AmiNIC-sensoren.

Ansættelsen af Tatiana Marcondes er et vigtigt skridt på virksomhedens rejse, forklarer Jeanette Hvam, CEO i AmiNIC.

”Vi laver et apparat, der kan måle friskhed og holdbarhed i kød og fisk, og der indgår en lille sensorenhed – en microcantilever. Den er lavet af halvledermateriale i forskellige lag og produceres i renrum, som de blandt andet har på Syddansk Universitet i Sønderborg”, fortæller hun om teknologien bag ”supernæsen” og fortsætter:

”Vi havde brug for, at der var nogen, der gik ind og fandt ud af, hvordan vi let kunne lave den bedste cantilever, for indtil nu har vi været fuldstændig afhængige af eksterne samarbejdspartnere. Uden EU-støtte ville vi ikke kunne rykke arbejdet inhouse, og det betyder virkelig meget for vores økonomi og overlevelse.”

Apparatet, der kan give en korrekt måling af friskhed og præcise holdbarhedsdatoer for fersk kød og fisk.

EU-midler øremærket international ekspertise

På den anden side af bæltet ligger den Vejlebaserede virksomhed Vertikal AI. Med en særlig form for kunstig intelligens (AI – artificial intelligence) har startup-virksomheden udviklet en løsning, der kan opfange skader i den komplekse datastrøm fra sensorerne i vindmøller. Den kunstige intelligens kan give enorme besparelser på drift og vedligehold og bidrage betragteligt til den grønne omstilling. Også her har tildelingen af EU-støtte til international arbejdskraft haft stor betydning.

”Det er en vigtig milepæl for os. Som virksomhed skal vi også være i stand til at tiltrække arbejdskraft fra udlandet, for det er ikke altid, vi kan finde de helt rigtige profiler lige her i omegnen”, forklarer Allan Møller Larsen, CEO i Vertikal AI.

Brasilianske Tatiana Marcondes og udviklingsingeniør Lawrence Nsubuga i arbejdstøjet hos AmiNIC.

Med en Ph.d. i Physical Oceanography fra AIX-Marseilles University og solid erfaring med databehandling besidder italienske Andrea Costa netop de kompetencer, Vertikal AI efterspurgte. Siden oktober har han sammen med sin familie haft base i Vejle – og det var ikke sket uden EU-midler.

”Med denne støtte kunne vi søge bredt i hele Europa og finde de allerbedste profiler. Andrea ramte det helt rigtige niveau i forhold til erfaring med data-research og data-science”, afslutter Allan Møller Larsen.

Italienske Andrea Costa fra sin plads hos Vertikal AI.

Gensidigt godt samarbejde

Erhvervshus Sydjylland har henvist virksomhederne til Det Syddanske EU-Kontor, hvor både AmiNIC og Vertikal AI har modtaget råd og sparring til udarbejdelsen af EU-Ansøgningen. Og hos Allan Clausen fra Erhvervshus Sydjylland vækker det glæde, at syddanske virksomheder har succes med at søge EU-midler – et tegn på at samarbejdet mellem Det Syddanske EU-Kontor og Erhvervshuset er effektivt.

”Vi henviser meget gerne virksomheder med et internationalt sigte til Det Syddanske EU-Kontor. De er altid imødekommende overfor de muligheder, vi sender i deres retning, og vi sætter stor pris på det gensidige samarbejde,” afslutter Allan Clausen.

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy