EU-temadag med MEP Christel Schaldemose, Lykke Friis og spændende syddanske EU-projekter

Nyheder

EU-temadag med Christel Schaldemose, Lykke Friis og spændende SYDDANSKE EU-PROJEKTER

EU’s potentiale som udviklingsmotor for Syddanmark var i fokus, da borgmestre, regionale ledere og EU-projektmagere i sidste uge var samlet til temadag i Fredericia.

Fra Bruxelles gav Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet (S), et skarpt øjebliksbillede af budget-forhandlinger og Europas store prioriteter – herunder den grønne omstilling, et ekstra skub i digitaliseringen, og hvordan EU’s støtteprogrammer kan bidrage til at skabe syddansk udvikling og arbejdsplader.

Søren Stjernqvist, adm. direktør i Teknologisk Institut, trak en linje fra instituttets grundlæggende mål om nyskabelse og fremgang til den innovation, som TI i dag fremmer ved brug af EU-projekter og internationale partnerskaber.

Fra Det Syddanske EU-Kontor leverede direktør Rasmus-Anker Møller en bred oversigt over EU’s nye støtteprogrammer som Horizon Europe, Digital Europe og Den Europæiske Forsvarsfond, og de nye store muligheder deri for syddanske aktører.

Herefter fandt et panel med 7 syddanske projektmagere fra Odense Robotics, Vejle Kommune, virksomhederne Tuco og Procraft, Syddansk Universitet og Region Syddanmark sammen for at præsentere EU-projekter med fremtidens kompetencebehov i skolen, robotteknologi, sundhedsforskning og innovative kulfiberbåde – samt at diskutere deres erfaringer med europæisk samarbejde.

 

“Der er livlig trafik i udveksling af metoder og ideer i innovationspartnerskaber,” sagde Karsten Uno Petersen, regionsrådsmedlem i Region Syddanmark, der i 2019 fik en særlig europæisk udmærkelse oveni top-karakteren som fire-stjernet referencested for sund og aktiv aldring. “Vi siger, at vi er europamestre, men det drejer sig om fællesskab. Det er i fællesskab, at vi får udviklet ideerne, at vi er innovative og at vi skaber mulighederne for bedre forhold for vores ældre.”

Arrangementet fik en energisk afslutning ved Lykke Friis, som både trak på sin tid som klima- og energiminister og sit virke som direktør for Tænketanken Europa i et underholdende oplæg om EU i verden, fra Angela Merkels politiske genopblussen som corona-leder, til kapløbet om en COVID-vaccine og Brexit’s fortsættende forhandlingscirkus.

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Ny europæisk dagsorden for færdigheder 

Nyheder

Ny europæisk dagsorden for færdigheder 

Fokus på udviklingen af et robust, konkurrencedygtigt og fair digitalt og grønt samfund. 

Med den nye Europa-Kommission på plads i Bruxelles er der ved at kommet skred i udvikling af de kommende års indsats for styrkelse af europæisk uddannelse og træning.

En vigtig trædesten er den nye europæiske dagsorden for færdigheder, som bliver retningsgivende for de kommende års arbejde med uddannelsesområdet, herunder ikke mindst i ERASMUS-programmet.  

I den nye dagsorden for færdigheder, kvalifikationer og livslang læring, som blev offentliggjort hen over sommeren, og som bygger videre på den eksisterende dagsorden fra 2016, har kommissionen udpeget den dobbelte grønne- og digitale transformation af samfundet sammen med ambitionerer om et socialt fair Europa, som centrale elementer i de kommende års arbejde.

Det skal bl.a. ske gennem ERASMUS-programmet, der ved at understøtte mobilitet, innovation og deling af god praksis inden for uddannelsesområdet skal være med til at sikre europæisk konkurrenceevne, social fairness og udviklingen af et modstandsdygtigt Europa – et arbejde der også skal bidrage til genoprettelsen af Europa efter Coronavirus pandemien. 

Den europæiske dagsorden for færdigheder er ikke blot ord og gode intentioner, men en femårs handlingsplan, bestående af 5 elementer med tilsammen 12 indsatsområder der skal udmøntes i konkrete projekter i de enkelte medlemslande…

Når støvet har lagt sig, skulle det gerne have bidraget til, at vi europæere om fem år har fået bedre færdigheder til at støtte den grønne- og digitale omstilling, øge antallet af STEM-studerende (særligt øge antallet af kvinder), og at mange flere deltager i livslang læring, og får lært noget nyt, der øger den enkeltes jobmuligheder.

Til at understøtte den fælles indsats har man udpeget fire indikatorer, som fælles referencerammer for den løbende opfølgning på den nye dagsorden.

Fra en dansk synsvinkel ligner den nye dagsorden en lækkerbisken, dels fordi vi allerede har en god tradition for efter- og videreuddannelse, men sagtens kan blive bedre, dels fordi prioriteringen af grønne kompetencer og digitale- og andre STEM færdigheder flugter godt med vores nationale behov og prioriteter. 

Der er således lagt op til fem spændende år med den nye dagsorden, samt med det nye ERASMUS-program der er lige på trapperne – håber vi.

kontakt vores konsulent

TeamSDEO_CirclesBW_JBC3

Jens Bøgetoft Christensen

jbc@southdenmark.be
+45 30 61 61 37
+32 (0) 499 832 367

Læs mere om ”European Skills Agenda 2020” her!

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Mød vores nye praktikanter, Louise og Rasmus!

Nyheder

mød Louise OG rasmus, vores PRAKTIKANTER i EFTERåRET 2020

Vi har fået to spændende nye praktikanter, som skal være en del vores kontor frem til januar 2020!

Mød dem her, se hvorfor de har valgt netop SDEO som praktikplads – og hvad de håber på at kunne tage med fra opholdet i EU-boblen.

Louise Alnøe

  • 23 år og bor på Amager.
  • Oprindeligt fra Hvidovre.
  • Bachelor i Politik og Administration fra RUC.
    Nu på 3. semester af en kandidat i Politik og Forvaltning på RUC.
  • Erfaring fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og Dansk El-Forbund.
  • Frivillig hos Muskelsvindfonden (Grøn Koncert og LEGO World).
  • En del af SDEOS teams for Sundhed og Velfærd, Kvalificeret arbejdskraft og Uddannelse, og Internationale Kommuner.

    Hvorfor SDEO?

    ”Jeg vil gerne arbejde på et regionskontor med fokus på kommunale projekter og uddannelsesområdet, og jeg synes særligt at projekterne hos SDEO var spændende.”

    Forventninger til praktikopholdet?

    • Erhvervserfaring inden for områder, jeg brænder for.
    • International erfaring.
    • En masse fantastiske sociale og faglige oplevelser.

    Første indtryk af Bruxelles?

    • Svært at finde rundt.
    • Gode, men stærke øl.
    • Et imødekommende og kompetent kontor.

    Ping Pong: Rasmus’ 3 nøgleord om Louise

     Struktureret  |  Sjov  |  Får-ting-til-at-ske

Rasmus Birkbak Villadsen

  • 25 år og bor i Aalborg.
  • Oprindeligt fra Aalborg.
  • Bachelor i Language and International Studies, English (LISE) fra AAU.
  • Nu på 3. semester af sin kandidat i Europæiske Studier på AAU.
  • Rasmus har været håndboldtræner i mange år, og har været frivillig ved flere arrangementer på sit studie.
  • En del af SDEOs teams for Energi, Klima & Ressourcer, Erhverv & Innovation samt Kommunikation.


    Hvorfor SDEO?

    ”Jeg ville gerne til Bruxelles og arbejde med klima i EU-regi. Desuden vil jeg gerne arbejde projektorienteret, fordi jeg har haft den tilgang via mit studie på AAU”

    Forventninger til praktikopholdet?

    • Professionel studierelevant erfaring.
    • Arbejde i hjertet af EU.
     

    Første indtryk af Bruxelles?

    • En stor by (for en nordjyde).
    • Gode croissanter og gode øl, men overvurderede pommes frites.
    • Hyggeligt kontor med gode kollegaer og nye udfordringer.


    Ping Pong: Louises 3 nøgleord om Rasmus

    Energisk  |  Nysgerrig  Madglad

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy