Horizon 2020 og bjergbestigning: Odense Universitetshospital projektudvikler i Bruxelles

Nyheder

Horizon 2020 og bjergbestigning: Odense Universitetshospital projektudvikler i Bruxelles

At bygge et Horizon 2020 projekt er lidt som at bestige store bjerge i 1950’erne.

“Du har fundet et bjerg. Du ved, at du vil derop, men du er lidt i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er muligt. Hvordan finder du dit team, der skal med? Hvilke støttepartnere skal der være og hvordan træner du dem? Det er den rejse vi er på.”

Sådan siger Aleksander Krag, direktør for FLASH – Center for Leverforskning ved Odense Universitetshospital (OUH), som netop har afholdt konsortiemøde på et nyt stort EU-projekt hos Det Syddanske EU-Kontor i Bruxelles.

Projektets ambition er at videreudvikle kliniske beslutningsværktøjer, der kan sikre hurtigere, bedre og mere effektiv diagnosticering og behandling af forskellige sygdomme – eller “gøre det lettere for læger forskellige steder i sundhedsvæsenet at tage de rigtige beslutninger, det rigtige sted,  for den rigtige patient, med det rigtige resultat,” siger Aleksander Krag.

Digitale løsninger på sundhedsvæsenets udfordringer

Sundhedsvæsenet er presset, og det på tværs af Europa. Der kommer flere behandlinger og flere patienter i en aldrende befolkning. Forventningerne  til stadigt hurtigere og bedre behandlinger.

Der er derfor også en stor europæisk tendens mod digitale teknologier og automatiserede værktøjer, der skal hjælpe sundhedsprofessionelle med at gøre deres arbejdsgange hurtigere, smartere og billigere. “Tiden er ved at være moden til det,” siger Aleksander Krag, “vi kan arbejde med ’machine learning’ teknologier og forskellige grader af kunstig intelligens og skabe disse kliniske beslutningsstøtteværktøjer.”

Patienterne selv skal også inddrages bedre i deres egen behandling. “Vi vil gerne bringe håndteringen af sygdom og sundhed helt ud i befolkningen med værktøjer til, at patienter i langt højere grad selv kan finde deres sygdom og selv kan monitorere behandlingen. En demokratisering af leveringen af sundhedsydelser,” siger Aleksander Krag.

Den gode partnerkonstellation

Ambitiøse Horizon 2020 projekter betyder oftest store partnerskaber, der skal arbejde sammen på tværs af landegrænser. Viden- og forskningsinstitutioner spiller sammen med små og mellemstore virksomheder (SMV’er) – og her står OUH’s Center for Leverforskning stærkt som et af Region Syddanmarks fem eliteforskningscentre med tre aktiver Horizon 2020 projekter.

“Når vi indkalder til et sådant konsortiemøde, så er det nogle af verdens bedste forskere og mest innovative virksomheder, der dukker op. Det giver os rent faktisk en chance for at vinde nogle af disse Horizon 2020 forskningsmidler, som formentligt er nogle af de mest konkurrenceudsatte forskningsmidler i hele verden. Du er noget af det sværeste at få, niveauet skal være så højt som overhovedet muligt. Konkurrence er også med til at presse det op, og det er vi ikke kede af,” siger Aleksander Krag.

I det nye projekt er der tale om flere partnere fra Danmark, herunder Syddansk Universitet, samt fra fx Spanien og Tyskland. Og en god projektpartner skal have tre ting med: en unik ekspertise, data og engagement. “Det er en stor fordel at kunne samarbejde med nogen, men det er også vigtigt, at du ikke har for mange partnere med. Og de skal vide at prioritere projektet rigtigt højt,” tilføjer Aleksander Krag.

Fra problemer til arbejdspakker til projektets løsninger

På OUH starter jagten på teknologiske løsninger med at identificere en udfordring for patienten eller sundhedsvæsenet – og det hjælper allerede med at lave den rigtige Horizon 2020 partner-konstellation.

Derefter skal arbejdspakker aftales og karakteriseres, så de viser vejen mod en videnskabelig nyskabelse samt hvordan resultaterne vil kunne implementeres. Og til sidst skal man vise, hvordan projektet kan få stor effekt i forskellige kategorier. Det både med sine større målsætninger og for hver enkelt partner, fx. betydningen for SMV’ernes konkurrenceevne.

“Det skal være knivskarpt,” siger Aleksander Krag.

Kontakt Det Syddanske EU-Kontor for at høre meget mere om, hvordan du kan bygge dit eget EU-projekter op – og få idé-match med de seneste indkaldelser på dit område.

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Nyt værktøj til innovativ samskabelse: Oplev resultaterne af Co-Creating Welfare-projektet!

Nyheder

Nyt værktøj til innovativ samskabelse: Oplev resultaterne af Co-Creating Welfare-projektet!

Europas borgere kan nu bedre inddrages, når fremtidens sundheds- og velfærdsløsninger skal findes.

Erasmus+ projektet Co-Creating Welfare er klar med en stærk værktøjskasse til samskabelse på plejehjem og hospitaler, i kommuner og skoler. Det med udfordringer som fx aldrende befolkninger, overvægt blandt børn, klimaændringer og social integration af flygtninge.

Projektet har udviklet modeller, værktøjer og et uddannelses- og træningsforløb, der opkvalificerer kommuner og andre offentlige og private velfærdsaktører til at starte og gennemføre samskabelsesprojekter med borgere og andre slutbrugere.

Odense Kommune og den britiske National Health Service (NHS) er blandt organisationerne, der har modtaget træning i projektet og efterfølgende har gennemført samskabelsesprocesser.

“Vi oplevede, hvor vigtigt en organisations engagement i projektet kan være. I NHS var der opbakning fra Dag 1 og de har nu samskabelsesprocesser kørende på alle niveauer, såvel lokale som regionale og nationale. Det er virkelig imponerende, de har et stærkt momentum,” siger Joe Askew fra Coventry University i England.

“Det vigtigste er de mange nye erfaringer, vi har fået. Vi har lært og demonstreret forskellige interessante metoder, som vi nu kan bruge i vores daglige undervisning,” siger Frants Christensen fra University College Lillebælt, der som lead partner i projektet samarbejdede med universiteter i England, Frankrig og Portugal.

Hent værktøjerne nu! Du kan eksperimentere med:

  • CUbe – eller en firkantleg, hvor deltagerne kan dele idéer og kickstarte diskussioner.

  • Foto og plakat-aktiviteter – hvor deltagerne sætter problemstillinger i kontekst, arbejder med at definere og kommunikere temaer samt forener eksterne og interne synspunkter.

  • Story Cubes – et terningspil med ikoner og illustrationer, der hjælper med at fortælle historier fra egne og andres perspektiver.

  • Fish Bowl – en to-cirkels gruppeopgave, hvor den indre cirkel diskuterer et problem, mens den ydre cirkel observerer debatten. De to cirkler bytter derefter plads, og til sidst diskuterer alle den grundlæggende problemstilling.

På Co-Creating Welfares nye hjemmeside kan du tillige få inspiration til at starte dit eget samskabelsesprojekt – og høre fra projektpartnerne selv, hvad de har oplevet og lært. Klik her!

©2019 South Denmark European Office/ Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy

Koldings opskrift på designsucces: En vision, et selvforstærkende økosystem – og foden på pedalen

Nyheder

Koldings opskrift på designsucces: En vision, et selvforstærkende økosystem - og foden på pedalen

Leder Mikael Sorknæs præsenterede den syddanske kommunes succeshistorie til konference i Bruxelles

Gennem syv år og tre kommunalvalg har Kolding Kommunes vision ”Sammen designer vi livet” ikke bare overlevet – men vokset sig stærkere.

Det er en succes, som bygger på flere ben: politisk vilje og ambition, en designskole som lokal ankerinstitution og et voksende økosystem, hvor design er både et produkt, en disciplin og et værdifuldt værktøj til at skabe bedre løsninger og livskvalitet sammen med Koldings borgere.

Det var derfor en unik historie, som Mikael Sorknæs kunne præsentere til konferencen “Public Policy Design: From cities to Europe and back!”, som var arrangeret af Lille World Design Capital mandag d. 25. november i Bruxelles.

“Vores designvision er blev ophøjet til et mere strategisk niveau – og med den kapacitet, vi har opbygget gennem de seneste syv år, kan vi nu skabe projekter med designmetoder i centrum,” fortalte Kolding Kommunes leder af Design og Vision ca. 100 designprofessionelle, embedsmænd fra Europa-Kommissionen og europæiske projektmagere.

Sprog og kompetencer

I Bruxelles kunne Mikael Sorknæs tilbyde Koldings gode erfaringer som inspiration til de mange andre europæiske byer, der prøver kræfter med design – men selve opskriften på Koldings vision vil nok være svær at følge.

Kolding har gennem 8 år opbygget en kultur med et fælles ordforråd omkring design og træning i designmetoder til virksomheder og kommunale medarbejdere på alle niveauer. Folkeskolelærere, hjemmehjælpere, sygeplejesker og socialrådgivere er blandt dem, som har fået kompetencer i at sætte design i spil i deres eget arbejde og dagligdag.

“Det har ført til, at vi nu har en endnu stærkere kultur med medfølelse, åbenhed og fokus på borgeren først,” siger Mikael Sorknæs:

Det har ikke gjort medarbejderne til designere, men de har fået et ‘mindset’ og et sprog, som gør, at de kan være med i snakken, og de bliver bevidste om, at der rent faktisk er en anden måde at møde borgeren på. Hvor man ikke siger, “her er det, du kan få”, men er optaget af “hvad har du behov for?”

De nye kompetencer har åbnet muligheder for samarbejde med Koldings mange design- og kulturinstitutioner, som gennem årene både har kickstartet, understøttet og givet ny energi til designvisionen. “Vi kan facilitere kontakt og understøtte indsatser og projekter, så kommunen i højere grad bliver en ‘playmaker’,” siger Mikael Sorknæs.

UNESCO-hæder skal løftes fra blåstempling til affyringsrampe

Da Kolding i oktober 2017 blev udnævnt til UNESCO City of Design, kom den også med i Creative Cities Network, der tæller 180 byer som arbejder kreativt med udvikling. Det har givet gode udvekslinger, men indtil videre ingen større internationale projekter eller events under UNESCO-paraplyen.

“Vi burde jo have alle forudsætningerne for at sætte det i spil, men det er ikke sket. UNESCO-titlen blev mest en validering og blåstempling af det, man allerede havde gjort. Vi har fokuseret mest internt og lokalt, men i forhold til at åbne op, ud mod verden… der er vi ikke helt endnu.”

Og det skal der arbejdes på, siger Mikael Sorknæs:

“Det vi gerne vil, og som jeg bl.a. er blevet bragt ind til, er at lave projekter sammen med nogle af de andre UNESCO-designbyer, hvor vi også involverer eksterne stakeholders. Vi kunne fx opfordre Designskolen til at lave et projekt med St. Etienne’s designuniversitet eller arrangere studieture for kommunen og virksomheder til andre UNESCO-designbyer.”

Design for borgerne, med borgerne

Initiativer med design i Kolding har favnet bredt, såvel om temaer som deltagende.

På genbrugsområdet har projektet RE:USE givet nyt liv til brugte møbler og aktiveringsmuligheder for koldingensere, der sætter møblerne i stand. En konstellation af lærere, elever, ekspertvirksomheder og Kommunale Ejendomme er gået sammen om at udvikle og teste løsninger for bedre indeklima. Koncept Ligevægt arbejder med at forbedre overvægtige menneskers trivsel med udgangspunkt i hver persons eget liv og tanker.

“Det har vist os, at når du inddrager borgerne, politikerne, virksomhederne og andre i lokalsamfundet, er det muligt at fastholde en designvision over lang tid,” siger Mikael Sorknæs.

Koldings designvision 2011-2019
2011: Idéen om en kommunal vision er født
Flere end 1000 borgere involveres i at finde temaet for visionen blandt lokale styrkepositioner. Ud af fire varianter vælges ”Vi designer livet”.
2012: Designvisionen starter...
... med et fokus på kompetencer og kommunikation. Efteruddannelses-forløb giver kommunale ledere og medarbejdere et designsprog og færdigheder i, at bruge designmetoder i projektforløb.
2013: Design forankres i Kolding Kommune...
... som ansætter sin første “Chief Design Officer.”
2017: Kolding udnævnes til UNESCO Design City
2018: Designvisionen løftes
... til et strategisk niveau. Den re-designes efter en modificeret “Double Diamond” model og bliver til ”Sammen designer vi livet”.
2018: Kolding Kommune opretter afdeling for Strategisk Vækst...
... som indeholder teamet for Design og Vision.
Previous
Next

Design i Kolding: Et selvforstærkende trækplaster

Designskolen Kolding er stadig en helt i central aktør og fejrede sit 50-års jubilæum i 2017 – men i disse dage er den langt fra alene i byen. Syddansk Universitet (SDU) har lagt sine designtilbud i Kolding. Når UC Syd bygger sit nye campus i byen flytter deres uddannelser i grafisk kommunikation samt medie- og sonokommunikation (lyddesign) med fra Haderslev. Det lokale IBA Erhvervsakademi tilbyder yderligere muligheder for vordende designere. Færdiguddannede designere finder ofte jobs i lokalområdet.

Koldinghus, museet Trapholt, teatret Mungo Park og kulturkomplekset Nicolai er blandt andre aktører, der arbejder med design i såvel formidling som kulturelle tilbud.

Klyngen D2i – Design to innovate har i flere år støttet små og mellemstore virksomheder med forretningsudviklende “know-how” om designtænkning samt skabt finansiering og samarbejde. Fra den 1. januar 2020 bliver D2i en del af Dansk Design Center og sætter derved Kolding i et endnu større nationalt rampelys.

“Nu kommer de også, fordi de andre er her,” siger Mikael Sorknæs, “og der er ingen tvivl om, at når Dansk Designcenter med direktør Christian Bason i spidsen rykker ind i Kolding, så øger det opmærksomheden omkring design endnu mere.”

Visionen kører, men er ikke selvkørende

Designtænkningen fortsætter i Kolding, hvor kommunen nu arbejder på sin første vækst- og erhvervspolitik. I regi af en efterspørgsels-drevet politikudvikling er der lavet interviews med lokale virksomheder, store som små, samt potentielle eksterne investorer. Kommunens embedsmænd har derigennem udviklet forslag til vækstplatforme, som politikerne nu skal tage stilling til.

“Jeg ved, at det øjeblik, man letter foden bare en lille smule fra pedalen, så er det ikke mere selvkørende end, at folk går tilbage til at lave et GANTT-skema med milepæle, får en projektleder og så kører projekter, som de plejer” siger Mikael Sorknæs.

Her spiller ikke kun en stærk kultur, men også vedvarende synlighed en stor rolle: “Det skal være synligt for borgerne, politikerne og vores eksterne samarbejdspartnere, at det her rent faktisk er summen af noget, som vi alle sammen har bidraget til i en designproces.”

©2020 South Denmark European Office/Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy