CASE

den skarpsynede, tomatplukkende robot

odense

Projektpartnere

Egatec A/S
Teknologisk Institut
Alfred Pedersen & Søn Aps
Bogaerts Greenhouse Logistics

Udfordringen

Tomatplukkeri foregår i dag med menneskehænder. Det er et hårdt, opslidende og intensivt døgnarbejde i varme og fugtige drivhuse. Og i en sektor med stærk konkurrence tages der store skridt mod automatisering.

projektet

Eurostars-programmet har givet tilsagn på 8,2 millioner kroner til tre syddanske og en belgisk partner, der sammen skal videreudvikle, teste og markedsmodne en innovativ tomatplukkerobot.

“Der er sket mere i det her projekt i løbet af det sidste halve år end i de sidste 5 år, og det er afledt af, at der er kommet støtte.”

“Vi havde en virksomhed, Egatec, som havde fundet et marked, vidste at de kunne sælge og havde et problem der skulle løses, helt konkret. Når man har det, så har man en rigtig god Eurostars case.”

Den rejser fra tomatplanten til gartneren, videre til grønthandleren og ender på din tallerken. Snart vil din Katrine & Alfred-tomat også blive tilset af en skarpsynet robot.

Det fynske gartneri Alfred Pedersen & Søn har sammen med den odenseanske robotudvikler Egatec A/S og Teknologisk Institut fået EU-støtte til at udvikle verdens første intelligente tomatplukkende maskine, der selv kan bedømme frugternes modenhed, før den klipper klaserne.

Egatec har patent på robottens finmotoriske kniv, der med kirurgisk præcision kan skære stilke til og blade fra. Teknologisk Institut bidrager med robottens øjne (et hyperspektralt kamera) og hjerne, en kunstig intelligens-algoritme der snart skal lære at genkende forskellige grader af modenhed i tomater.

Den erfaring får robotten ved at køre i Alfred Pedersens drivhuse og tage tusindvis af billeder, som gartnere og ingeniører skal sætte i system.

“Der er gang i den fra alle sider,” siger en glad Mads Nychel, administrerende direktør i Egatec. “Der er sket mere i det her projekt i løbet af det sidste halve år end i de sidste 5 år, og det er afledt af, at der er kommet støtte.”

Midler til tests og forbedret koncept

Med Eurostars-midlerne har Egatec testet sit koncept for, hvordan robottens mekanik skal fungere og allerede fundet på en bedre løsning.

“Tidligere havde vi en mekanisk tårnkonstruktion, der styrede klippehovedet til at klippe det rigtige sted. Nu bruger vi i stedet to friarmsrobotter, der giver os mere fleksibilitet. Vi føler os sikre på, at det er det her koncept, vi skal køre i mål med,” forklarer Mads Nychel.

Tomatplukkerobotten er et selvstændigt projekt for Egatec, men effekten kan spredes på tværs af virksomheden, tilføjer Mads Nychel:

“Vi får læring, fx inden for robotprogrammering. Det har vi sat én af vores nye ansatte på, og det er jo ting, som han efterfølgende kan bruge på andre projekter. Tomatplukkerobotten kombinerer vision, robotter og laserscannere i en større pakke – og det er jo nok noget af det, som fremtiden bringer mere af. Så det bringer hele virksomheden meget viden.”

Opskriften på den gode Eurostars ansøgning

Projektets firkløver fuldendes af den belgiske virksomhed Bogaerts, der designer og markedsfører teknologi til drivhuse. I den konstellation har partnerne skabt et knivskarpt eksempel på en rigtig god Eurostars ansøgning, siger Thomas Sølund, faglig leder på Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi:

“Vi havde en virksomhed, Egatec, som havde fundet et marked, vidste at de kunne sælge og havde et problem der skulle løses, helt konkret. Når man har det, så har man en rigtig god Eurostars case.”

En robot, to joysticks og let som en smartphone

En robot, to joysticks og let som en smartphone

... eller hvordan SME-Instrumentet skaber værdi gennem andet og mere end støttemidlerne.
Læs mere

Hvornår er en kylling ikke kød?

Hvornår er en kylling ikke kød?

... eller hvordan en hel serie af EU-projekter arbejder med at sætte en ny europæisk standard.
Læs mere

Nej til plastik, ja til mineral-postevand

Nej til plastik, ja til mineral-postevand

... eller hvordan business coaching gennem et EU-projekt kan hjælpe med at sætte den rette kurs.
Læs mere

kontakt vores konsulenter

Head_Else

Else Dyekjær 
Mejer

edm@southdenmark.be
+32 (0) 2 285 40 96

Head_Siri

Siri Raahede Bentzen

srb@southdenmark.be
+32 (0) 2 285 40 92

©2019 South Denmark European Office/ Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy