CASE

En robot, to joysticks og så let at bruge som en smartphone

SMV
FASE
1

odense

VIRKSOMHED

Smooth Robotics

Udfordringen

Robotter er værdifulde samarbejdspartnere for mange virksomheder, men de kan være svære at omprogrammere. Det koster både penge og produktionstid.

projektet

Med 375,000 kr. fra SMV-Instrumentets Fase 1 skal en fynsk startup bringe deres løsning, som gør det lettere at instruere industrirobotter, tættere på markedet.

“SMV-finansieringen giver os mulighed for at fortsætte projektet i kraft af funding, men også fordi der bliver stillet andre ressourcer til rådighed,”

Erik Mønster, Smooth Robotics Tweet

“Vi får mulighed for at modtage sparring omkring go-to-market planer, forreningsmodeller og business strategier. Det betyder, at vi bliver rigtigt godt klædt på til at varetage vores del af markedet.”

Erik Mønster, Smooth Robotics Tweet

Smooth Robotics udvikler et innovativt styresystem, der skal spare industrier for milliarder i robotprogrammering

En højteknologisk robot står og arbejder på en produktionslinje.

“Det er en svejserobot, og den er rigtig god til dét, den gør. Men oprindeligt kunne den jo ingenting,” siger Erik Mønster, CEO i den syddanske startup Smooth Robotics. “Den er jo dum som en dør. Medmindre den bliver instrueret i noget, så gør den det ikke.”

Omstillingstid kan derfor være et ømt punkt blandt produktionsrobotter. Det kræver en specialist at omprogrammere dem til en ny opgave. I små- og mellemstore virksomheder skal specialisten oftest hentes udefra, hvilket både koster penge og produktionstid.

Men hvad hvis de ansatte selv kan instruere robotterne og helt enkelt bruge dem som et redskab i værktøjskassen? Den løsning udvikler Smooth Robotics med støtte fra SMV-Instrumentets Fase 1. “Vi vil gerne gøre det ligeså nemt at arbejde med robotter, som det er at arbejde med en smartphone,” forklarer Erik Mønster.

Starter med svejserobotter

Ambitionerne er høje, og Smooth Robotics begynder med svejserobotter, “fordi her er præcision og nøjagtighed helt afgørende,” siger Erik Mønster.

Med virksomhedens løsning, SmoothTool, sættes en sensor fast for enden af robottens arm, og med to joysticks og en tabletskærm kan en medarbejder let instruere, hvor robotten skal svejse.

Den bagvedliggende software husker manøvren og lærer af den, og robotten får derved nye færdigheder. Dette gøres uden, at medarbejderen skal kunne programmere eller behøver at læse tykke manualer.

Svejsning tilbyder både et godt markedspotentiale og en indgang til robotindustrien i det hele taget.

Smooth Robotics vurderer, at europæiske små- og mellemstore virksomheder bruger ca. 1,8 mia. kr. om året på at justere mellem produktionsserier, og går i forløbet glip at 600 mio. kr i indtægter. SmoothTool forudses at kunne forkorte omstillingstiden med op til 80%.

“Vi skal på markedet, og den hurtigste og lettest tilgængelige måde er at lave et produkt til kollaborative robotter,” siger Erik Mønster.

SMV-effekten er mere end penge værd

Smooth Robotics nærmest samler på støtte-succeser. Virksomheden fik først tilsagn fra Innovationsfondens InnoBooster, herefter SMV-Instrumentet og siden kom en eftertraget plads i det europæiske startup-program Robot Union.

“SMV-finansieringen giver os mulighed for at fortsætte projektet i kraft af funding, men også fordi der bliver stillet andre ressourcer til rådighed,” siger Erik Mønster.

“Vi får mulighed for at modtage sparring omkring go-to-market planer, forreningsmodeller og business strategier. Det betyder, at vi bliver rigtigt godt klædt på til at varetage vores del af markedet.”

Den skarpsynede tomatplukkende robot

Den skarpsynede tomatplukkende robot...

... eller den idéelle partnerkonstellation til det gode Eurostars-projekt.
Læs mere

Helt i hus med bæredygtige mursten

Helt i hus med bæredygtige mursten

... eller hvordan SMV-Instrumentet kan bruges til en 1-2 proces med markedsundersøgelse og demonstrationsprojekt.
Læs mere

Smartere beton på verdens byggepladser

Smartere beton på verdens byggepladser

... eller hvordan Eurostars kan hjælpe med hurtigere at udvikle den rigtige løsning.
Læs mere

kontakt vores konsulenter

Head_Else

Else Dyekjær 
Mejer

edm@southdenmark.be
+45 30 11 21 77

Head_Siri

Siri Raahede Bentzen

srb@southdenmark.be
+32 (0) 2 285 40 92

©2019 South Denmark European Office/ Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy