CASE

Smartere beton på byggepladsen

odense

PROJEKTPaRTNERE

Sensohive
DTU Compute
NTNU (NOR)
Kruse Smith (NOR)

Udfordringen

Betonhærdning koster tid og penge på byggepladserne. Betydelige marginer skal indregnes i tørretiden, og det kan være svært at planlægge mere bæredygtigt initiativer.

projektet

Med 2,2 mio. kr. til odense startup’en Sensohive vil Eurostars-projektet ConSense sende en ny sensor-og-data løsning ud på verdens byggepladser.

“EU-midlerne gør, at vi kan lave den rigtige løsning.”

“EU-projektet hjælper os med at dokumentere, hvordan vores løsning er risikofri.”

Fynske Sensohive udvikler en løsning, der bruger sensorer og realdata til at gøre betonstøbninger mere præcise, sikre og bæredygtige.

Hvornår er beton hærdet og klar til brug? Et forkert svar kan koste dyrt på verdens byggepladser i både tid, penge, sikkerhed, energiforbrug og CO2-udslip.

Virksomheden Sensohive fra Odense har fået ca. 2,2 mio. kr. fra Eurostars til at udvikle et system, hvor sensorer måler vind, temperatur og fugtighed i betonstøbninger og automatisk samler dataene i et digitalt værktøj, der bruger Big Data og machine learning algoritmer til at udvikle forudsigende beregninger af betonens modenhed og styrke.

“Før var du altid på bagkant, nu kan vi agere på forkant,” siger Thomas Juhl, Business Development Manager og Partner hos Sensohive.

EU-midlerne lader Sensohive tage store skridt

I Sensohives løsning bliver sensorer installeret på byggepladsen eller støbt ind i selve betonen. Med information fra vejrmeldinger kan teknologien forudse tørretider og hjælpe entreprenører med at planlægge byggeriet bedre. Herunder også med at vælge mere bæredygtige betontyper, der måske hærder langsommere, men også udleder mindre CO2.

Sensohive leverer allerede i dag sensorer og dataløsninger, der vurderer hærdningstiden ved produktion på betonfabrikker. EU-finansieringen skal sende teknologien ud på byggepladserne, hvor vind og vejr giver større udfordringer, specielt om vinteren

“EU-midlerne gør, at vi kan lave den rigtige løsning,” siger Thomas Juhl. “Vi har nu en beta version, men vi springer helt op til en Version 3 eller 4. Vi kan geare udviklingen, bruge ekstra tid og gøre det endnu bedre, end vi ellers ville have gjort.”

Dertil forventer Sensohive at ansætte én eller to nye medarbejdere på baggrund af projektet.

Partnernøglen til Eurostars støtte

Projektet udføres i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitets DTU Compute og Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet NTNU. Nøglen til EU-støtten var dog at have en veletableret testpartner med. Valget faldt på norske Kruse Smith, som Sensohive fandt med hjælp fra Det Syddanske EU-Kontor i Bruxelles.

“Vi ser det som et kvalitetsstempel, at det bliver udviklet med en stor norsk entreprenør,” siger Thomas Juhl.

På vej mod digitalisering i byggebranchen

Sensohives projekt tager også et skridt ind i digitaliseringen af byggebranchen. Branchen vil gerne have nøglefærdige løsninger, som er lette at implementere og giver et godt investeringsafkast, men de store aktører er stadig varsomme med at prøve nye teknologier.

“EU-projektet hjælper os med at dokumentere, hvordan vores løsning er risikofri,” siger Thomas Juhl. ”Vi kan se, at der er et behov derude, og at virksomhederne vil være mere digitale. Så det er bare et spørgsmål om tid.”

En robot, to joysticks og let som en smartphone

En robot, to joysticks og let som en smartphone

... eller hvordan SME-Instrumentet skaber værdi gennem andet og mere end støttemidlerne.
Læs mere

En “digital tvilling” til Shell platform i Nordsøen

En “digital tvilling” til Shell platform i Nordsøen

... eller hvordan udviklingsprojekter holder en virksomhed i gang og inspirerer medarbejderne.
Læs mere

Cool EU-cash til 4 maritime iværksættere

Cool EU-cash til 4 maritime iværksættere

... eller hvordan SMV-Instrumentet har bragt deres projekt fra 25 til 100%
Læs mere

kontakt vores konsulenter

Head_Else

Else Dyekjær 
Mejer

edm@southdenmark.be
+32 (0) 2 285 40 96

Head_Siri

Siri Raahede Bentzen

srb@southdenmark.be
+32 (0) 2 285 40 92

©2019 South Denmark European Office/ Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy