Vi tilbyder

Det Syddanske EU-Kontor hjælper institutioner, offentlige myndigheder og virksomheder med internationalt samarbejde og internationale udviklingsprojekter med udgangspunkt i EU.

Gennem os kommer du straks tættere på de rigtige kontakter og processer, som kan sætte skub i dit projekt. Du opnår en bedre indsigt, bliver en del af et stærkt netværk og får direkte relationer til beslutningscentrene.

Kontoret er et servicetilbud til hele regionen, og vi lægger vægt på at imødekomme brugernes behov og interesser.

Vi har hovedsæde i Bruxelles og mange års erfaring med at operere på den internationale markedsplads for projektudvikling og samarbejde. Vi er præcis dér, hvor det sker - hvor beslutningerne træffes. På kontoret sidder ti engagerede medarbejdere klar til at hjælpe og vejlede om EU.

Udvikling af EU-projekter

EU giver støtte til projekter, som fremmer EU's politiske dagsorden. Det sker gennem en lang række forskellige støtteprogrammer med hver deres prioriteter og krav til ansøgerne. Det Syddanske EU-Kontor bistår med at informere om mulighederne for dig og hjælper dig gennem processen. Vi støtter i hele udviklingsforløb eller træder ind i enkelte faser, hvor der er behov for sparring. Vi tilbyder med andre ord regionens aktører en skræddersyet sagsbehandlingsproces, som typisk indeholder et eller flere af følgende elementer:

 

Formidling af information og muligheder:

  • Yde information om nyeste EU-politiske tiltag og tendenser
  • Videregive information om relevante europæiske netværk for regionens aktører for at udvide deres kontaktflade til europæiske partnere
  • Præsentere cases som eksempler på og illustration af muligheder

 

Projekt- og idéudvikling:

  • Identificere støtteprogrammer og udarbejde mulighedsanalyser med udgangspunkt i konkrete projekt-ideer.
  • Videreudvikle konkrete projekt-ideer og vurdere om de er relevante i forhold til EU-midler
  • Skabe nye projekt-ideer, f.eks. gennem deltagelse på tema-specifikke seminarer og konferencer
  • Udarbejde konkrete projektbeskrivelser og forslag

 

Partnersøgninger og netværksaktiviteter:

  • Bidrage med identificeringen af partnere til projekter via etableret netværk i Bruxelles
  • Matche aktører fra forskellige dele af regionen, der har interesse i samme type aktivitet
  • Arrangere tema- og netværksdage i regionen eller i Bruxelles om udvikling af EU-projekter

 

Projekt-ansøgningen:

  •  Assistere ved udarbejdelse af projektansøgninger og -budgetter
  • Opfølgning ved relevante myndigheder

 

Du kan læse mere om forløbet i EU-projekter i vores projektguide.