14-09-2017

Innovation sker i krydsfeltet mellem forskning og praksis

Det er nicheprodukter og offentligt-private partnerskaber, der skal drive udviklingen indenfor robotteknologi, kunstig intelligens og automatisering. Det mener to af de ledende professorer fra Syddansk Universitets Mærsk Mc-Kinney Møller Institut, der her fortæller om det danske og europæiske arbejde med robotter, AI og automatisering.  

Tre mand mødes på en bar i Japan for at tale om robotter. Det lyder som starten på en dårlig joke, men er i dette tilfælde nærmest det modsatte.

I slutningen af 1990’erne skete der nemlig det, at tre forskere i robotteknologi og automatisering faldt i snak over en øl på en tur til Japan. De tre var enige om, at Europa på mange måder var mindst lige så gode som japanerne, når det galt forskning og innovation i robotteknologi – der var bare ikke rigtig nogen, der kendte til den viden og de kompetencer, Europa besad.

Fælles løsning gennem euRobotics
John Hallam, der er professor i kunstig intelligens ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet. Forskningscentret er internationalt anerkendt for anvendelsesorienteret forskning – arbejde der har været en vigtig del af den udvikling, der har gjort Odense til et af få globale fikspunkter for robotteknologi, automatisering og kunstig intelligens.

- Samtalen i Japan blev udgangspunktet for det, der i dag er euRobotics, fortæller John Hallam og fortsætter:

- Der var bred enighed om, at der manglede fælles organisering indenfor europæisk forskning og industriens anvendelse af robotter, AI (kunstig intelligens red.) og automatisering. Derfor oprettede man i Europa EUROP og EURON, de to netværk der nu smeltet sammen til euRobotics, og Syddansk Universitet har været med til at stifte, fortæller han.

euRobotics er en non-profit organisation, der samler alle europæiske organisationer og virksomheder, der arbejder med robotteknologi. En af de vigtigste funktioner for organisationen er at komme med anbefalinger til Europa-Kommissionens arbejde med rammeprogrammet Horizon 2020 og de støttekroner, som kommissionen prioriterer til det robotteknologiske område.

Problemet er tid og fleksibilitet
Europa-Kommissionen allokerer over de kommende år 700 mio. euro til støtte af projekter med fokus på robotter og automatisering. Suppleret med private investeringer for flere milliarder euro står Europa stærkt indenfor feltet, fortæller John Hallam, der dog ser den nuværende toårige tidshorisont, som kommissionens indkaldelser strækker sig over, som en praktisk udfordring.

- Problemet er, at vi simpelthen ikke aner, hvor vi står om to år. Udviklingen indenfor AI, robotter og automatisering går så stærkt, at det ganske enkelt er umuligt at se horisontlinjen. Så selvom at vi i Europa og Odense er godt med i forhold til resten af verden, er problemet altså tid og fleksibilitet, forklarer John Hallam.

Forskning og praksis
Den aktuelle dagsorden for euRobotics handler ifølge John Hallam om at gøre forskningen endnu mere anvendelsesorienteret.

- Det står klart, at innovationen sker i spændingsfeltet mellem forskning og praksis. Forskning handler groft sagt om at omsætte penge til viden – og innovationen opstår så, når viden bliver til penge i virksomhederne. Og her er det fantastisk at være en del af det robot-univers i verdensklasse, der er skabt i Odense, fortæller han.

Artikel: Robot-boom i Odense

Tværgående samarbejde er afgørende
Samarbejdet mellem erhvervsliv, myndigheder og forskningsverden er også noget, professor Henrik Gordon Petersen fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet ser som en afgørende innovationsfaktor.

- En lang række af vores aktuelle projekter er bundet op på samarbejder med erhvervslivet, fortæller han.

- Vi arbejder tæt sammen med flere af virksomhederne i Odense og også organisationer som Danfoss og Danish Crown. Et af vores aktuelle forskningsprojekter handler blandt andet om håndtering af kød på slagterier – og netop det at kunne implementere vores viden i en specifik branche er noget, som vi og virksomhederne lærer en masse af, fortæller Henrik Gordon Petersen.

Netop de offentligt-private partnerskaber – og partnerskaber på tværs af Europa – er afgørende for, at Europa fortsat er i toppen af det globale arbejde med robotter og automatisering. Det fortæller Eric Björklund, der som EU-konsulent i Det Syddanske EU-Kontor repræsenterer Syddansk Universitet i Bruxelles.

- Ifølge Europa-Kommissionen produceres 25 procent af alle verdens industrirobotter i Europa. Når vi taler professionelle servicerobotter taler vi 50 procent. Den markedsposition er i høj grad baseret på baggrund af en fælleseuropæisk indsats, der skal bibeholdes for at både Odense og resten af Europa også fremover er med helt fremme på globalt plan, fortæller Eric Björklund.

Lange udsigter til robot-butleren
Det at udvikle til nicher er ifølge John Hallam en væsentlig faktor, hvis der fortsat skal være forskning, arbejdspladser og vækst i europæisk arbejde med robotteknologi og automatisering.

- Ofte taler vi om AI og robotter som en potentiel fare. De stjæler vores jobs og bliver klogere end os. Her skal vi huske, at intelligens er mange forskellige ting. Faktum er, at robotter er maskiner, der hidtil alene har gjort det, vi mennesker har bedt dem om. Robotstøvsugeren – den mest solgte robot i verden – er et fantastisk eksempel på netop det. Den er designet til en specifik opgave, en niche, som den løser til perfektion. Den fungerer ikke som multifunktionel robot-butler, men er skabt til en specifik, afgrænset opgave, forklarer han og fortsætter:

- En god robot er kun funktionel, når den er tilpasset til de omgivelser, den er en del af. Og derfor kræver det ikke kun dygtige programmører og ingeniører i udviklings- og implementeringsfasen. Vi skal også bruge erfaringer og kompetencer fra slutbrugerne, dygtige håndværkere og andre fagligheder, når vi udvikler nye robotteknologiske produkter og services til industrien, sundhedssektoren, folks hjem og meget mere. Og her står vi rigtig stærkt, når vi samarbejder i og udenfor Danmark, slutter han.