26-09-2017

Fotokonkurrence: Syddanmark pryder væggene i Bruxelles

Billeder fra syddanske kommuner skal nu hænge på Det Syddanske EU-Kontor. Fem kommunale snapshots som afspejler regionen er blevet udvalgt. 

De syddanske kommuner blev tidligere på måneden bedt om at indsende billeder til Det Syddanske EU-Kontor, som repræsenterer hver kommune bedst og mest sigende. Vi modtog mange rigtig gode billeder fra alle kommuner, fortæller Cathrine Holm Frandsen, der er EU-konsulent i Det Syddanske EU-Kontor. Hun arbejder med de syddanske kommuners muligheder i EU, og har været med til at vælge de bedste fotos ud:

- Vi igangsatte fotokonkurrencen, fordi vi manglede udsmykning til kontoret, men det har været en glædelig påmindelse på, hvor flot en region vi har, så det var et svært valgt at skulle vælge fem. I udvælgelsen var det især vigtigt for os, at billederne dækker regionen geografisk, og at de afspejler regionens særkende, fortæller hun.

De fem billeder som endte med at blive udvalgt kommer fra Esbjerg, Fåborg-Midtfyn Middelfart, Svendborg og Tønder.

Se billederne her