29-04-2015

Utilfredshed blandt MEP’ere: Kommissionen bør ikke reducere EU-programmer

Gennemførelsen af kommissionsformand Junckers Investeringsplan vil betyde en væsentlig reduktion af budgetterne til forskningsprogrammet Horizon2020 og infrastrukturprogrammet Connecting Europe Facility (CEF). Vi har spurgt danske parlamentarikere om deres holdning.

Error loading MacroEngine script (file: Medarbejderinfo.cshtml)

Den nye kommission, med Jean-Claude Juncker i spidsen, har vækst øverst på sin dagsorden. Et centralt punkt er den såkaldte Junckers Investeringsplan, der forventes at udløse offentlige og private investeringer, på mindst 315 mia. euro, over de næste tre år. Penge, der skal bruges til at skabe arbejdsplader og vækst i Europa. Men pengene bliver blandt andet taget fra forskningsprogrammet Horizon2020, som Danmark satser på at hente mange midler fra.


En ny investeringsfond

Et centralt led i Junckers Investeringsplan er oprettelsen af den europæiske strategiske investeringsfond (EFSI), som er en fond målrettet projekter med en høj risiko. Fonden støtter derfor primært projekter, der ikke kan opnå støtte fra andre nationale eller europæiske fonde. EFSI bliver støttet med 16 mia. euro fra EU og 5 mia. euro fra den Europæiske Investeringsbank (EIB). Nogle af de 16 mia. euro bliver taget fra programmerne Horizon2020 (2,7 mia. euro) ogConnecting Europe Facility (3,3 mia. euro).


Parlamentarikere siger nej

Det Syddanske EU- Kontor har foretaget en rundspørge blandt danske medlemmer af Parlamentet for at høre deres holdning til denne reduktion af midler til EU-programmer. 

Og der er ikke den store opbakning at spore blandt de danske parlamentarikere, til omfordelingen af EU’s midler. Ulla Tørnæs (V) peger blandt andet på, at forskning er afgørende i forhold til at skabe vækst i EU:

-        Det sender et forkert signal, at Kommissionen tager midler fra Horizon2020, og det står i kontrast med investeringsplanens formål – hvis vi vil skabe vækst og nye arbejdspladser, er forskning nøglen til at genvinde tabt global konkurrenceevne. Derfor er jeg naturligvis ikke tilfreds med at Kommissionen reducerer budgettet til Horizon2020.

Socialdemokraternes Jeppe Kofod er helt på linje med Ulla Tørnæs:

-        Vi promoverer os selv på at være videnssamfund i EU, og det koster penge hele tiden at være på forkant med ny forskning og innovation. Horizon2020 er et af de områder, der skal være med til at sikre fremtidig vækst og beskæftigelse i Europa. At tage penge derfra for at skabe investeringer er derfor at tænke kortsigtet, og vi er imod den finansieringsmodel.


Demokratisk kontrol

En anden problemstilling relaterer sig den demokratiske kontrol med de mange mia. euro, mener Margrethe Auken (SF). Hun er derfor også imod at tage midler fra allerede eksisterende fonde:

-        Europa-parlamentet og Rådet har indflydelse på hvad der skal ske i programmer som Horizon2020, den demokratiske kontrol mister vi når disse penge bliver flyttet over i den Europæiske Investeringsbank.

Flere af parlamentarikerne peger også på, at pengene til investeringsplanen og EFSI kunne være taget andre steder fra. Morten Helveg Petersen (R) peger på landbrugsstøtten som et muligt alternativ og Bendt Bendtsen (K) og Ulla Tørnæs (V) deler synspunktet om, at midlerne kunne findes mange andre steder:  

-        Der en knast i finansieringen, idet man ønsker at bruge 2,7 mia. euro, som ellers var sat af til forskning og innovation. Det er skidt at tage pengene der, for der var mange andre steder, hvor disse midler kunne findes. Men der skal findes en løsning, mener Bendt Bendtsen.

Omprioriteringen er heller ikke forbigået den EU-skeptiske fløj. Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU) mener, at omfordelingen af midler blot er endnu et eksempel på EU- toppens prioritering af virksomheder:

-        Det virker som om, at Kommissionens eneste mål er at gøre det endnu nemmere at være virksomhed – koste hvad det vil. I det her tilfælde går det endnu engang ud over investeringer i mennesker, nemlig penge der er afsat til vigtige innovative forskningsprojekter, som på sigt kan skabe meget mere vækst for hele Europa end investeringsplanens maksimering af private investorers profit.   


Generel opbakning

Generelt er der opbakning at spore blandt parlamentarikere til Junckers Investeringsplan. Både Bendt Bendtsen (K) og Ulla Tørnæs (V) ser planen som et frisk pust, og en mulighed for at sætte skub i vækst og beskæftigelse i Europa. Også Morten Helveg Petersen (R) er positivt stemt og ser store muligheder i Junckers plan, såfremt den udføres rigtigt:

-        Hvis Østeuropa bruger pengene til energieffektiviserings-projekter, kan det skabe mange arbejdspladser i Danmark, fordi det kommer verdens førende danske energivirksomheder til gode.

Junckers Investeringsplan skal efter planen træde i kraft 1. juni 2015 og køre frem til slutningen af 2017. Kommissionen er imidlertid afhængig af et flertal i Europa-Parlamentet. Repræsentanter fra de to organer forhandler i øjeblikket et kompromis, som efter planen skal til afstemning i Parlamentet til juni.