15-09-2015

Syddanmark deltager i Open Days

Region Syddanmark er på podiet til et arrangement om trafikkorridorer og regional udvikling under Open Days i Bruxelles i oktober. Du kan også komme med!

OPEN DAYS er et fire dages-arrangement, der i år finder sted fra den 12.-15. oktober i Bruxelles. Det er en oplagt mulighed for, at embedsmænd, eksperter og akademikere kan udveksle god praksis og knowhow, vedrørende både regional og lokal udvikling.

Syddansk deltagelse
Onsdag den 14. oktober kl. 11.15-13.00 inviterer Det Syddanske EU-Kontor og Northern Connections til debat/workshop om et Europa, der vokser tættere sammen. Der vil være fokus på de udfordringer og muligheder, der er for byområder og landdistrikter langs Femers Bælt-aksen fra Sverige i nord til Tyskland i syd og langs Jyllandsaksen fra Norge i nord og Tyskland i syd. Fra Region Syddanmark deltager afdelingschef Rune Stig Mortensen. Læs programmet her.

Derudover deltager projektleder Simon Simonsen fra Vejen Kommune i arrangementet Sharing costs and infrastructure amongst network operators: a win-win scenario for broadband, smart growth and inclusion. 

Open Days

I løbet af de fire dage er der programsat omkring 100 workshopper, debatter, udstillinger og netværksarrangementer, hvor der forventes at deltage cirka 6.000 deltagere, samt 600 talere fra lande både i og uden for Europa. Det er gratis at deltage i OPEN DAYS, og tilmelding sker efter føst-til-mølle-princippet.

Tilmeld dig et eller flere af arrangementerne her.

Læs mere om OPEN DAYS.