13-10-2015

Spændende uge med sundhed og innovation i Odense

Mød Barack Obamas kampagneleder, sundhedsminister Sophie Løhde, filosof og forfatter Morten Albæk og den verdensberømte amerikanske hacker Ralph Echemendia, når WHINN – week of Health and INNovation, en videnfestival inden for sundhedsteknologi og sundhedsinnovation bliver afholdt i Odense fra den 19. – 23. oktober.

WHINN samler mere end 15 events og konferencer inden for sundhedsinnovation. Blandt disse events er Den Europæiske Telemedicin Konference, Hospital+ Innovation og New Nordic Welfare og derudover arrangerer WHINN forskellige netværks arrangementer.

WHINN konferencen er den første af sin slags med mere end 1500 deltagere. Det er en videnfestival som bringer inspiration og indblik i den nyeste forskning og internationale tendenser og samler direktører og slutbrugere, læger, projektledere, beslutningstagere og mange flere.

For tiden tiltrækker WHINN deltagere fra lande som Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Storbritannien, Irland, Holland, Belgien, Spanien, Polen, Estland, USA, Japan, Canada, Australien, Taiwan og selvfølgelig Danmark.

Blandt højdepunkterne under WHINN er det værd at nævne Roger Fisk, som var strategen bag Barack Obamas to succesfulde presidentvalg i 2008 og 2012, sundhedsminister Sofie Løhde, Pēteris Zilgalvis, der er leder af afdelingen for eHealth og Well Being i Europa-Kommissionen, den tidligere talsmand for Vestas Morten Albæk samt den verdensberømte amerikanske hacker Ralph Echemendia, som også er kendt som den etiske hacker.

Læs mere om WHINN – Week of Health and INNovation.