19-10-2015

Nordic Built Cities Challenge

Stor nordisk konkurrence skal finde løsningerne på byens udfordringer, og der udloves prisgevinst på 300.000 norske kroner til finalisterne.

Torsdag den 7. oktober lancerede Nordic Built Citites seks priskonkurrencer som en del af Nordic Built Cities Challenge. Målet med priskonkurrencen er at finde innovative løsninger på seks udvalgte byudviklingsprojekter i Norden.

Kort om konkurrencen
Nordic Innovation har i samarbejde med en ekspertjury udvalgt seks byudviklingsprojekter i seks nordiske byer, herunder København, Malmö, Oslo og Espoo. Hvert projekt indeholder en eller flere af de store udfordringer, som den moderne by står overfor. Projekterne spænder derfor over temaer som klimatilpasning, mobilitetsløsninger og urban living.

Konkurrencen opfordrer til tværfagligt samarbejde mellem bl.a. arkitekter, ingeniører, byplanlæggere, IKT-eksperter og sociale entreprenører, og til tværfaglige teams med deltagere fra flere nordiske lande.

Nordic Innovation inviterer til et gratis matchmaking-event i Stockholm torsdag den 5. november, hvor alle med interesse i byplanlægning og byarkitektur kan høre mere om konkurrencen, møde nye mennesker og udveksle idéer, og forhåbentlig danne grundlaget for skabelsen af teams på tværs af landegrænserne.

Læs mere om matchmaking-event i Stockholm her.

Hvad kan man vinde?
En lokal jury i hver af de seks byer udvælger op til fire finalister, der hver modtager en pris på 300.000 norske kroner og muligheden for at udvikle deres projekt videre i samarbejde med projektejerne.

Finalistprojekterne har samtidig mulighed for at gå videre til den nordiske konkurrence, the Nordic Built Cities Challenge Awards, der har en samlet præmiesum på 1,2 millioner norske kroner, og hvor vinderen udpeges af en nordisk jury.

Ansøgningsfrist
For at deltage i konkurrencen, skal man indsende sit bidrag til en eller flere af de seks lokale konkurrencer senest torsdag den 17. december.

Potentielle deltagere og andre interesserede kan læse mere her.

Se pressemeddelelse fra Nordic Built Cities om Nordic Built Cities Challenge her.

Læs mere om de seks projekter og betingelserne for at indsende bidrag her.