17-11-2015

Netværk hjælper virksomheder med Horizon 2020

Sundhedsnetværket Fit For Health 2.0 tilbyder gratis kurser og andre aktiviteter, der hjælper virksomheder med at komme i gang med projekter under Horizon 2020 og med selve gennemførslen af projektet.

Fit for Health 2.0 hjælper små og mellemstore virksomheder gennem alle faser af et forskningsprojekt inden for sundhed. Det er en gratis service, og netværket afholder jævnligt kurser, webinarer og workshops, der gør dig klogere på processen med at udvikle et EU-projekt og gennemføre et projekt under Horizon 2020.

Man kan se netværkets tilbud på hjemmesiden, hvor der også er mulighed for at søge efter partnere til projekter og meget mere. Fit For Health 2.0 er finansieret af EU via forskningsprogrammet FP7, der var forgængeren til Horizon 2020.

Læs mere her