26-05-2016

Gratis webinar om Eurostars-programmet

Overvejer du at søge Eurostars-programmet? Næste cut-off-dato er den 15. september 2016. Inden da kan du få praktisk, brugbar viden til din Eurostars-ansøgning ved et gratis webinar den 14. juni 2016. 

Eurostars-programmet yder økonomisk støtte indenfor alle fagområder til projekter med stor nyhedsværdi og internationalt markedspotentiale. 

Projekterne skal ledes af forskningsintensive små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der bruger mindst 10 procent af deres omsætning eller samlede arbejdsstyrke på forskning og/eller udvikling. Der er krav om samarbejde mellem aktører fra mindst to forskellige Eurostars-lande.

Fortsat høj succesrate for Eurostars

Praktisk og program

Tid: 14. juni 2016, klokken 11-12

Tilmeld dig webinar om Eurostars

Program: 

  • En præsentation af Eurostars-programmet
  • Hvorfor skal jeg søge Eurostars?
  • Eurostars-processen: Ansøgning, evaluering og monitorering
  • En forklaring af kriterierne for støtte til projekter
  • Om kriterierne for evaluering
  • Forskellen fra andre SMV-instrumenter 
  • Tips og tricks til succes

I forlængelse af webinaret vil der være tid til spørgsmål og svar. 

Spørgsmål, der vedrører webinaret, kan stilles til: webinars@eurekanetwork.org