06-12-2018

Ærøs el-færge får ekstra medvind i Europa-Parlamentet

Succeshistorien fortælles i Bruxelles, mens EU sætter et nyt klima-mål for 2050 og forhandler om Horizon Europe

“Jeg kunne ikke så godt tage vores prototype med, der ville ikke være plads til den,” undskyldte projektleder Trine Heinemann vittigt da hun den 27 november præsenterede Ærøs el-færge Ellen i Europa-Parlamentet. “Men vi kunne godt finde plads på færgen til hele salen her,” tilføjede hun.

Det gav smil blandt de mere end 300 EU-parlamentarikere, embedsmænd, projektmagere og andre innovations-interesserede var mødt op til paneldebat i anledning af den storstilede konference ‘EU Research and Innovation in our daily life.’

Her kunne de høre hvordan Ærøs E-ferry projekt og andre EU-støttede initiativer hjælper med at reducere CO2-udslip og udvikle løsninger på verdens klimaudfordringer. Og selv på Ærø er udfordringerne ganske håndgribelige. 

“Vi er nødt til at bruge vores færger for at komme rundt, og vi kan se dem puste røg ud, hver gang de sejler i havn,” fortalte Trine Heinemann til konferencen, “så de 20-50 procent af drivhusgasserne der kommer fra transportsektoren er meget synlige og vigtige for os....”

Store platforme til succes-historien

E-ferry projektet er efterhånden velkendt i både Danmark og de internationale transport-, energi- og innovationsmiljøer. Færgen kan sejle næsten 40 kilometer på en opladning, hvilket gør den meget bredere brugbar end nuværende løsninger der kun rækker til 6 kilometer.  Og hvis el-færgen erstatter bare én af Ærøs tre færger, svarer det til, at hver ø-boers CO2-tal i gennemsnit sænkes med 5% om året.

Potentialet i projektet er indlysende. Hvis el-færger erstatter de mere end 700 traditionelle færger som i dag sejler ca. 40km-strækninger i Europa, vil det betyde en besparelse på 1,5 millioner tons CO2 om året. Et godt rampelys fra EU-parlamentet er dog stadigt nyttigt for at holde succeshistorien i gang.

“Det betyder jo noget, for det er nogle gange svært at holde bolden kørende. Så det er rart at der er andre der hjælper,” siger Trine Heinemann - og tilføjer at E-ferry projektet tillige var inviteret til FNs COP24 klimakonference i Katowice, hvor Ærø Kommunes grønne resultater således også kom internationalt til syne.

Et stærkt match med EUs prioriteter

Rampelyset tilbydes af et EU, der forventer at succesfulde projektmagere deler ud af deres viden og erfaringer med EU-støtte. Her spiller E-Ferry projektet ind i flere af EUs prioriteter: innovation, klimabeskyttelse, at nedbringe CO2-udslippet samt at støtte regioner, øer og udkantsområder. 

Europa-Kommissionen har målsat at Europa skal være klimaneutralt inden 2050, mens Rådet og Parlamentet forhandler om en betydelig forhøjelse af budgettet for Horizon Europe, som er det næste store rammeprogram for innovation og forskning fra 2021-2027.

“Hvis de skal bruge det her til at vise deres forskningsprogrammer frem og have et argument for, hvorfor det er en god idé, så er vi jo en del af det,” siger Trine Heinemann.

Stigende markedsinteresse for E-ferry innovation

El-færgen er summen af mange innovative dele, der også kører deres egne succesløb. Den finske projektpartner Visedo Oy laver el-systemer til off-highway og maritime markeder og blev i 2017 opkøbt af Danfoss. Batteripartneren Leclanché fra Schweiz har netop indgået en aftale med Kongsberg Gruppen om at levere til færger i Norge.

Og interessen er stigende, siger Trine Heinemann. Den kommer både fra offentlige færgeoperatører der skal finde nye færger til eksisterende ruter, fra private virksomheder der jager nye muligheder, og fra teknik- og miljøorganisationer der leder efter den nyeste innovation. Det er hovedsageligt europæiske øjne fra både øst og vest, der kigger stadigt nærmere på Ellen.

“Jo længere vi kommer, jo mere tror folk på det. Og der er endda ting, som vi stadig ikke kan vise frem. De der har lavet ladearmen (finske Mobimar, red.) står og hopper for at få lov til at prøve den, for de vil gerne kunne demonstrere teknologien. Der har været mange problemer med ladning andre steder og mange tror på at vi har valgt den rigtige løsning, men de vil godt lige se den fungere.”

Næste skridt: At teste færgen, indsamle viden - og forlænge projektet

Ellen ser nu ud til at blive sejlklar til april næste år. Når el-færgen er søsat, begynder en demonstrationsperiode, hvor data om drift, teknologi og omkostninger skal indsamles, og forretningsmodellen skal finpudses. Det er et fast krav i sådanne  EU-projekter, der skal promovere vækst i europæisk industri.

Men E-Ferry projektet har haft nogle velkendte forsinkelser, senest med produktionen af de 840 batterimoduler der skal ombord på Ellen og som har taget meget længere tid end planlagt. Der skal derfor søges om forlængelse gennem et ‘amendment’.

Og her giver E-Ferry’s erfaring et interessant indblik i EU-Kommissionens tankegang. “For to år siden fik vi at vide, at det slet ikke kunne lade sig gøre. Men nu siger de nærmest, at vi SKAL gøre det,” fortæller Trine Heinemann.

“De strammer på nogle tidspunkter, og det er vist meget naturligt. Men når vores project officer har været på besøg, og de kan se at færgen ligger der, så er vi jo alle sammen interesserede i at få det igennem.”

——

Se video af hele Trines oplæg i Europa-Parlamentet her.

Og oplev alle taler, præsentationer og historier fra ‘EU Research and Innovation in our daily life’ konferencen her. 

——

Fakta om E-ferry

E-ferry projektet er støttet med 120 millioner kroner fra EU’s Horizon 2020 program. Heraf har Ærø fået 21,5 millioner kroner. Søby Værft A/S har bygget Ellen med 43,7 millioner kroner i støtte. Rådgivende skibsingeniører Jens Kristensen ApS har fået 3,3 millioner kroner, kompositmateriale-leverandøren TUCO har fået 4,5 millioner kroner og Danfoss – gennem opkøbet af Visedo Oy – tegner sig for 22,5 millioner kroner. 

Det Syddanske EU-Kontor har hjulpet Ærø med rådgivning til E-ferry ansøgningen, samt til EUopSTART programmet.