Nyheder

Fødevaresektorens grønne innovation i fokus til InnoS erhvervsfremmemøde

Syddanske ildsjæle i erhvervsfremmen mødtes tidligere denne måned til workshop hos Miljøstyrelsen i Odense – og her var der fokus på bæredygtig vækst og innovation i fødevareerhvervet.

Medlemmerne af InnoS-netværket fik livlig inspiration fra aktive projektmagere og information om de mange projekt- og støttemuligheder i såvel EU-programmerne som de danske puljer MUDP og GUDP.

Alfred Petersen & Søn og Teknologisk Institut præsenterede deres fælles Eurostars-støttede projekt: en plukkerobot, der kan vurdere tomaters modenhed og klippe dem ned fra planterne. Partnerne, der også tæller virksomheden Egatec A/S og den belgiske virksomhed Bogaerts, er nu ved at udvikle robottens hovede og gribefinger, hvorefter den skal ud at køre blandt tomatrækkerne, fortalte Carsten Panch Isaksen, seniorkonsulent på Teknologisk Institut.

“Der er rigtig mange arbejdsgange derude,” sagde Jesper Skov, COO i Alfred Petersen & Søn. “Jeg håber, at denne tomatplukkerobot blot er det første skridt. Så kan vi finde ud af hvordan den kan afblade, og hvordan kan vi begynde at automatiser alle de andre plante- og pasningsarbejdsgange.”

En rigtig god måde for mange virksomheder til at komme med i EU-projekter er at gå sammen med videninstitutioner. Det kan nogle gang være med til at nedbryde barriererne og komme med i EU-ansøgningerne,” sagde Else Dyekjær Mejer fra Det Syddanske EU-Kontor, der sammen med Siri Raahede Bentzen kunne fortælle om flere spændende EU-projekter, herunder med et bæredygtigt økosystem for produktion af fisk, grøntssager og bioenergi.

Fra Miljøstyrelsen præsenterede specialkonsulent Karen Munch Mortensen udviklings- og demonstrationsprogrammet GUDP, der støtter virksomheder samt forsknings- og videninstitutioners arbejde med grønne omstilling af hele værdikæden i fødevaresektoren.

Styrelsens Nanna Rørbech fortalte om MUDP, der støtte udvikling, test og demonstration af miljøeffektiv teknologi.

InnoS er et netværk af syddanske erhvervsfremmeaktører, som samarbejder om at fremme syddanske virksomheders vækst, udvikling og internationalisering. Netværket ledes af Det Syddanske EU-Kontor i Bruxelles.

Se billeder fra dagen og det mange spændende oplæg her:

©2019 South Denmark European Office/ Det Syddanske EU-Kontor

Cookies and Privacy Policy