Guide til EU-projekter

Med Det Syddanske EU-Kontors projektguide får du overblik over ansøgningsprocessen og hjælp til hvert enkelt skridt i processen. Læs mere om hvert enkelt trin ved at vælge i menuen eller klik på pilene.

undefinedundefinedundefinedundefinedundefined

Hele vejen fra ide til projekt

At ansøge om et EU projekt er en lang proces, som kræver meget arbejde. For at lette processen og give mulighed for at opnå de bedste resultater tilbyder Det Syddanske EU-kontor altid hjælp, rådgivning og sparring.

Denne projektguide er tænkt som inspiration til dig, der har en god idé til et projekt, som du gerne vil arbejde videre med, eller til dig, der allerede er i gang med at projektudvikle og mangler overblik over den videre proces.

Det Syddanske EU-Kontor har udarbejdet denne guide for at give dig en idé om, hvad det indebærer at udvikle og søge om et EU-projekt – fra projektidé til indsendelse af ansøgningen. Guiden henvender sig både til kommuner, virksomheder og institutioner, der kunne tænke sig at indgå i et EU-samarbejde.

Projektguidens fem trin

Man kan inddele ansøgningsprocessen i fem trin. Du kan klikke på de fem trin til højre og læse mere om det pågældende trin i processen. På hvert trin får du en generel beskrivelse af processen samt links til dokumenter, skabeloner og værktøjer, der kan være relevante i den pågældende fase.

Du kan dog med fordel læse indholdet i de andre trin også, da der er visse overlap mellem de forskellige faser i ansøgningsprocessen. Guiden er en generel vejledning gennem ”EU-junglen”, og den er ikke som sådan designet til en specifik ansøgningsproces. Hvilke trin, der er relevante, afhænger blandt andet af, hvor langt du er med din projektidé, om du har fundet partnere, og hvilken støtteordning du søger.

Med udgangspunkt i vores indgående kendskab til de forskellige støtteprogrammer, kravene til en ansøgning og vores netværk med potentielle projektpartnere står Det Syddanske EU-Kontor parat med råd, vejledning og hjælp til alle institutioner, offentlige myndigheder og virksomheder med en god projektidé og mod på at søge om EU-midler til dens realisering.

Du er altid velkommen til at kontakte en af kontorets medarbejdere, hvis du har brug for sparring, rådgivning eller blot vil høre mere om vores kontor, og hvordan du kan bruge os.

 

Mere vejledning

EU ordbog: Liste over de mest almindelige udtryk der bruges i forbindelse med ansøgning om et EU projekt.

Projekthjul: Overbliksværktøj der illustrerer, hvordan et EU projekt realiseres trin for trin.

Internationale kommuner: Projektguide med generelle spørgsmål og vejledning specifikt møntet på kommunerne.

Guide i EU støtte: Et vejledningsværktøj i forbindelse med at søge EU-midler.